Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


De flyvende læger som en elegant tidsmaskine


De flyvende læger som en elegant tidsmaskine

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Jacob Holm Krogsøe,
Mediebibliotekar, Randers Bibliotek
Richard Sylvestersen
Blog. 

En formiddag for noget tid siden i Skødstrup. Jeg sidder med mobilen i hånden og besøger Facebook. Her falder jeg over en spændende opdatering fra en ven; "Feriedag. Ser for første gang i 15 (?) år fjernsyn om formiddagen på en hverdag. Er åbenbart ikke gået glip af noget - da det stadig er den samme serie, de sender!" Teksten suppleres af et billede af tv-skærmen, hvor man kan se, hvad min ven ser. Og det er sørme "De flyvende læger."

I perioden fra 1986-1992 blev der produceret 224 episoder af den australske serie. Den er blevet genudsendt et utal af gange og er netop den type af dagligdagsmirakler, der formår at stoppe tiden. Og ofte kan man blive sendt tilbage i tiden helt uden en tidsmaskine, eller faktisk kunne man sige, at det jo netop ér en tidsmaskine, hvor sjælen, hvis jeg må bruge et sådan ord, sendes tilbage.

Det samme kan man sige om Beverly Hills 90210, bridgeblandingen eller et besøg i bankocentret. Det er små oaser, vandhuller, hvor vi kan finde ro en fortravlet hverdag.

Vores hjerne er en fornøjelig konstruktion. Mange ting husker man ikke, mens andre træder frem som klare og tydelige minder. Der er meget, jeg ikke husker fra sommeren 1998, men jeg husker tydeligt det øjeblik, hvor jeg så en af eleverne fra mit gymnasium sidde grædende på ringriderpladsen i Aabenraa iført et dannebrogsflag, efter Danmark havde tabte kvartfinalen i VM til Brasilien. Når jeg tænker på det øjeblik, sender min hjerne mig i raketfart tilbage til 1998, og pludselig husker jeg en masse andet.

Så det er ikke bare nostalgi, hvor man febrilsk holder fast i fortiden, nej, det er også et godt redskab til at holde hjernen varm og netop bruge indtrykkene fra fortiden til noget konstruktivt i nutiden. Sådanne rejser kan medføre smil, gråd og meget andet. Og det kan være med til at sætte tingene i perspektiv. Faren er jo naturligvis, at man risikerer blot at hænge fast i fortiden, hvis man ikke rykker sig.

Udover de ting vi møder mere eller mindre tilfældigt, som det var tilfældet her med "De flyvende læger", kan man også aktivt opsøge og dyrke fortiden. Jeg har nogle faste ting, jeg ofte vender tilbage til, fordi jeg føler, at det giver mig styrke, eksempelvis hvis jeg er trist eller har brug for at finde energi - talismaner fra fiktionens verden kunne vi kalde dem.

Den første Indiana Jones-film er altid et sikkert hit, der med et veltimet smæld fra pisken sender mig tilbage i tiden. Her er det både en nostalgisk rejse til tiden, hvor DR ofte sendte filmen lillejuleaften, men det er også en rejse tilbage til en tid, hvor man lavede bedre film, end det er tilfældet i dag.

Et andet sikkert kort er forfatteren R. A. Salvatore, som jeg første gang stiftede bekendtskab med tilbage i 1992 under en ferie til Costa del Sol. Min ven Jens havde læst en fed trilogi med Drow-elveren Drizzt Do 'Urden, og den måtte jeg gerne låne. Så mens min familie tonsede rundt ved strandene i Spanien, lå jeg og svedte på mit værelse i selskab med Salvatore og Drizzt. Den sjove krølle på den historie er, at jeg her i 2017 har fået lov til at lave et interview med den selvsamme R. A. Salvatore, som skal bringes i et magasin jeg skriver for. Fortiden får indflydelse på nutiden, som bliver til fremtiden.

Du har sikkert lignende bøger, film, computerspil, steder eller dufte, som gør det samme for dig. Hvis ikke kan du bare besøge dit lokale bibliotek, og så er jeg sikker på, at du kan komme tilbage i tiden, hvad enten det er gennem en Troldepus-bog, en cd med Inside the Whale eller en Thorgal-tegneserie. Det er nemlig fedt at være tidsrejsende.

Gangstere og cykeldrenge
Så det er ikke bare nostalgi, hvor man febrilsk holder fast i fortiden, nej, det er også et godt redskab til at holde hjernen varm og netop bruge indtrykkene fra fortiden til noget konstruktivt i nutiden