Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Hej Facebook, hvad er meningen med livet?

Frederik Svinth, Iværksætter bag SNAK-spillet og foredragsholder

Hej Facebook, hvad er meningen med livet?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jeg lavede en update på Facebook forleden dag, hvor jeg stille og roligt spurgte "Hej FB-Folket, lige et lille spørgsmål, hvad er meningen med livet?"

Det kom der over 100 kommentarer ud af og et par gode debatter - måske er vi ret nysgerrige på netop det spørgsmål. Jeg har lavet et lille benspænd for mig selv, hvor jeg 29. maj skal holde foredrag på Dokk1 om netop meningen med livet. Ikke fordi jeg tror, jeg har det rigtige svar, men jeg tror på, at vi skal have kickstartet samtalen, for ord skaber virkelighed, så om vi mener, der er mening eller ej, så skaber det vores verdensbillede.

At stille spørgsmålet ud på Facebook var også for at få en bedre fornemmelse af, hvad andre egentlig går og tænker til at supplere mine andre inspirationskilder. Der var en del referencer til bogen "Hitchhickers Guide to the Galalxy", hvor en maskine kan svare på alle spørgsmål, men med det store spørgsmål tager det lidt tid, og svaret bliver så "42".

Der er også mange, der vil sige, at der ingen mening er, og andre tilføjer "ud over den vi giver det". Nogle fokuserer på det, som giver livet værdi såsom relationer, oplevelser, familie og meget mere, andre vil sige, at det handler om at give. Og så er der dem, der deler det op og siger, at man ikke rigtig kan svare på det generelt.

Det sidste har en klog mand, Victor Frankl, engang sammenlignet med, at hvis vi forventer at finde ét generelt svar på, hvad meningen med livet er, er det lidt ligesom at spørge en skakmester om, hvad der er det bedste træk i et skakspil, for det kommer an på ... Så hvis der ikke er ét svar, hvorfor så snakke om det?

Vores individuelle svar driver os, og fordi vi er blevet uddannet til at svare på spørgsmål, der starter med "hvordan": "Hvordan gør man?" Hvordan hænger det sammen?", alt imens der ikke er blevet brugt mange kræfter på at kunne stille spørgsmål, der starter med hvorfor, "Hvorfor skal jeg det?", "Hvorfor gør vi det vi gør?". Og der er brug for at stille hvorfor-spørgsmål til meget af det, vi gør.

Jo mere, vi spørger hvorfor, desto mere vil det blive nødvendigt, at vi kan svare på, hvad vi mener, meningen er, og i sidste ende er vores forståelse af svaret på det spørgsmål dermed afgørende, uanset om vi kan fortælle det eller ej.

Ud over at stille spørgsmålet på Facebook har jeg også spurgt en del folk ude den virkelige verden, og det har været ret så berigende og fedt at udfordre folk nogle gange. Det interessante er i mine øjne, hvordan vi kan sige noget, som høres så forskelligt, for eksempel at sige det kun har den mening, vi selv giver, kan forstås som: "Giv det masser af værdi", men også "gør hvad der passer dig".

Det understøtter igen, at den eneste måde, vi kan finde hen imod mening, er ved at få snakket sammen om den. Så det bliver nødt at blive lidt flyvsk, for hvis man er faret vild i en skov, er den bedste måde at sikre, at man ikke går i cirkler, at kravle op i et træ for at orientere sig - selvom det er stadigvæk er på jorden, vi skal bevæge os. Og for at vide, hvad hinanden egentlig mener, skal det udtrykkes, formuleres og spørges ind til.

Jeg vil personligt gerne skelne mellem, hvad der er meningen, og hvad der giver os mening. Mit liv giver mig mening på grund af mine relationer og min rolle som far. Men alt, hvad der giver os en meningsfølelse som relationer, børn, oplevelser og så videre, kan altid blive taget fra os. Hvis livet faktisk har en mening, vil den være der uanset hvad.

Jeg har vildt svært ved at acceptere en eksistentiel meningsløshed, da jeg ikke, synes den fordrer noget af mennesket, og den verden, vi lever i, har brug for, at der forventes noget af os.

På Facebooktråden kom der også en joke om, at der måtte være en, der skulle have en pris for at komme med svaret, og andre, der sagde, at jeg skulle komme med det rigtige svar, så her kommer det, hvis du spørger mig hvert fald ...

Svaret er at tage ansvar, svaret er at give og elske. Og når livet giver os en lussing, er det største potentiale for mening at vende vores smerte til menneskelig sejr. Hvilket ikke er mine ord, men er fra den gode Victor E. Frankl.

At kigge på telefonen foran børn er det samme som ryge foran børn
Jeg har vildt svært ved at acceptere en eksistentiel meningsløshed, da jeg ikke synes, den fordrer noget af mennesket, og den verden, vi lever i, har brug for, at der forventes noget af os.