Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Hvor mange underbetalte kinesiske arbejdere går der på en fodboldspiller?


Hvor mange underbetalte kinesiske arbejdere går der på en fodboldspiller?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Hans-Henrik Christensen, lærer, Langkær Gymnasium
Flemming Krogh
Blog. 

Ugen omkring årsskiftet har i sportspressen været præget af historier om kinesiske fodboldklubber med tilsyneladende uanede økonomiske ressourcer.

Angiveligt skulle Cristiano Ronaldo betitlet verdens bedste fodboldspiller i 2016 (fjerde gang i alt) have udløst et bud på 2,2 milliarder kroner til hans klub Real Madrid. Og han skulle så selv være lovet en luset årsløn på 750 millioner kr. Det skulle vel være nok til at få husholdningen til at løbe rundt.

Venstretjenester - åben blog til en minister!
Fødekæden til de enorme beløb, der jongleres med i sportsindustrien, kommer jo ikke fra billetindtægter, men fra TV- og reklamepenge, som er resultatet af en kynisk udbytning af fattige arbejdere i den tredje verden.

Nu havde Ronaldo ikke lyst til at forlade den iberiske halvø, men Carlos Tevez ville gerne til Kina. En argentiner placeret en hylde lavere og med en noget uforløst karriere i Europa. Det blev aldrig helt det, som man havde forventet hverken i England eller Italien, hvor han spillede for flere topklubber. Nu var han 32 år gammel og taget hjem til Boca Juniors, den legendariske klub i Buenos Aires. Lønnen på 30 millioner var vel en rimelig førtidspension, men den kinesiske klub, Shanghai Shenhua, kunne love det tyvedobbelte, så Tevez havde ikke svært ved at bestille en flybillet. Han har nok ikke siddet og surfet på Momondo for at få billigste billet på turistklasse.

Og han er ikke den første. Langt fra. Men lønfesten i kinesisk fodbold har haft samme retning, som de hjemmeproducerede nytårsraketter. Shanghai Shenhuas lokale rivaler Shanghai SIPG har lige før jul købt den noget yngre (25-årige) brasilianer Oscar i Chelsea. En halv milliard for en spiller, der i mere end tre måneder ikke har været i startelleveren på den engelske ligas førerhold. Det er en god pris. Han må dog nøjes med sølle tre millioner kroner i ugentlig hyre, den stakkel.  

Hvordan har det 'uudfordrede' styre så set på pengevanviddet i kinesisk fodbold, som ingen eksperter hidtil har betragtet som andet end kuriøs? Præsident Xi Jingping er vel det nærmeste, man kan kalde begejstret over, at Kina nu også kan konkurrere med de traditionelle supermagter her, ligeså vel som man i år har fået et kinesisk baseret ishockeyhold med i verdens næststørste liga, den russiske KHL.

Hvor kapitalen kommer fra? Der er vel ikke meget mere end selve ordet kommunisme tilbage i kinesisk politik, for ellers kunne lederne vel ikke med al anstændighed i behold acceptere en så vanvittig fordeling af penge. Nu er der godt nok mange bække små i en befolkning som den kinesiske, så en milliard her og der betyder vel ikke det store. Eller gør det? Fødekæden til de enorme beløb, der jongleres med i sportsindustrien, kommer jo ikke fra billetindtægter, men fra TV- og reklamepenge, som igen er resultatet af en kynisk udbytning af fattige arbejdere i den tredje verden.

Pudsigt nok er en af Donald Trumps prioriteter at bringe såkaldt 'almindelige' jobs tilbage til USA. Jobs, der ikke kræver lang uddannelse, men kan varetages af de mange mennesker, som har måttet se deres bysamfund sygne hen, når amerikanske firmaer har flyttet produktionen til Kina, Korea, Vetnam osv. Men at forestille sig Nike og New Balance genstarte fabrikationen i Eugene, Oregon, og Boston, Massachusetts. Og til hvilken løn?

Sportsindustrien har gennem de sidste mange år vænnet sig til, at det kun gik opad. Men på et tidspunkt må de uhyrlige pengesummers ophav (arbejdere og forbrugere) vel efterhånden få nok og sige stop til udbytningen. Men det er nok mere end svært i Kina!