Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Skam, stress og topledere


Skam, stress og topledere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Erik Eisenberg,
journalist, partner og direktør i Aros Kommunikation
flemming krogh
Blog. 

Engang var jeg en rigtig ildsprudlende journalist. Sådan en kritisk én, der tog erhvervsliv og magthavere under kritisk lup. Sammen med kollegerne elskede jeg især at tage de myteombruste VL-grupper under behandling.

VL-grupper - for dem, der aldrig har hørt udtrykket - er et system af netværks-grupper for topledere. Egentlig hedder organisationen bag disse grupper "Dansk Selskab for Virksomhedsledelse", men dengang i 90-erne, da kritisk erhvervsjournalistik var dagens hotte dagsorden, var VL-grupper nærmest set som et halv-hemmeligt og hel-skandaløst logebroderskab.

Og kunne vi finde en topleder fra det offentlige eller fra medierne, der havde meldt sig ind i sådan en VL-gruppe, så var der for alvor ballade. De skulle ikke sidde der og blive alt for tætte og netværksagtige med de private topleder-typer.

Nå, fast forward til nutiden. Så ser man lige mig, den forhenværende journalist - nu er jeg rådgiver for erhvervsfolk, ikke vældigt ildsprudlende, men i stedet kaffeslubrende og småsludrende med alle de andre deltagere til VL-døgnet, som er VL-gruppe-medlemmernes årlige, store powwow. Jeg mødte en kær journalistkollega fra dengang, og vi blev hurtigt enige om, at 1990-versionerne af os selv nok ville skamme sig gevaldigt over, hvordan 2017-versionerne er faldet ud.

Hvad sker der så på sådan en VL-konference? Noget konspiratorisk og logeagtigt, som vi troede dengang? Ikke det fjerneste.

De mere end 600 topledere bruger såmænd en hel dag på at snakke om noget så skummelt som, hvordan de kan blive bedre til deres arbejde!

God ledelse, godt bestyrelsesarbejde, gode kompetencer til, at firmaerne kan overleve i fremtiden. Timelange sessioner og workshops, mange af dem med toppen af pengepoppen - Vestas' bestyrelsesformand Bert Nordberg, Mærsk-familiens unge håb Robert Uggla, fhv. S-minister og nu McKinsey-konsulent Bjarne Corydon, Danske Banks benhårde formand Ole Andersen, multi-bestyrelses-medlem og erhvervskvinde-ikon Lone Fønss Schrøder....og en hel masse andre koryfæer.

Jeg bliver altid lidt skuffet ved sådan nogle konferencer. Alle gode kræfter til trods, så synes jeg, der er for lidt substans og for mange almindeligheder og smarte slogans. Når eksempelvis Googles topchef på disse kanter Matt Brittin siger, at vi alle sammen skal "Show Up - Wise Up - Speed Up" derude i digital-land, så tænker jeg: "Fint nok, men det sagde du altså også, da du var her sidste gang - og det var i 2015. Find lige på noget nyt, ikk'å?".

Bedste oplægsholder var ikke en kendis, men den ret ukendte Pernille Steen Pedersen, ph.d. og forsker på CBS. Hun har lavet fuldstændig fantastisk forskning om stress og sygefravær og fortæller om det med glød og passion.

Massevis af avisartikler handler om stress og sygefravær, og de fleste siger, at det hele er chefens skyld: "Dårlig ledelse gør dig syg".

Men Pernillle Steen Pedersens mange interviews med stressramte og ledere har afsløret, at det ikke er rigtigt. Stress bunder i noget så personligt som skam.

For i dag er arbejdet ikke længere en tung byrde, hvor vi underlægger os dumme, onde chefers tyranni for at tjene nødvendige penge. Det er tværtimod blevet som et kærlighedsforhold. Vi slider og slæber for at præstere og få al den dejlige anerkendelse, som vi nærmest er afhængige af.

Men så sker der forandringer. Færre ressourcer, ny strategi, nye måder at gøre ting på - noget, der beskærer vores mulighed for at være helt perfekte på jobbet på den måde, vi selv synes er rigtig.

Og så kommer skammen - og følelsen af, at "nu bliver jeg set som en dårlig kollega, der ikke gør det godt nok". Og skamfulde mennesker har meget svært ved at modtage hjælp - selv fra de sødeste kolleger og dygtigste ledere. De flygter fra risikoen for at blive "afsløret" som uduelige.

Stressforskerens arbejde og gode råd til ledere er langt mere dybtgående, end der er plads til at gengive her. Hun har skrevet en hel bog om det, der hedder "Slip stress ud af skammekrogen". Jeg købte den lige på stedet.

Alle erhvervsledere burde bindes til en stol og høre Pernille Steen Pedersen fortælle - om ikke andet, så fordi stressrelateret sygefravær koster os flere og flere milliarder hvert eneste år. Og fordi gode ledere altid bestræber sig på at blive bedre til deres arbejde.

Bøllebank på boligmarkedet