Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Tak for hyggebrokken


Tak for hyggebrokken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

»Du har det vist for godt, siden du brokker dig«.

Sådan sagde mine bedsteforældre altid, når jeg var utilfreds med noget. Dengang forstod jeg det ikke, men hvor var der meget visdom i de ord.

Det samme gælder Steffen Brandts udødelige sætning: »Kom lad os brokke os - det er nok det, vi har det bedst med«. For vi brokker os kun, når vi har det godt.

Når der virkelig er noget i vejen, når kæresten går fra os, når vi bliver fyret, når huset brænder, så brokker vi os ikke. Vi græder, handler, flygter.

Hyggebrokken er et tegn på, at vi er trygge og glade. Her er ingen store følelser i spil. Problemerne er ikke uoverstigelige, lige passende til brok uden fordring til handling.

Genkender du?

Så genkender du måske også den lettere forvirring over, at danskerne gang på gang bliver kåret til verdens lykkeligste folk.

År efter år bliver kulturforskere over hele verden enige om, at vi i Danmark har det allerbedst. Vi er de mest trygge, de mest tillidsfulde og de mest lykkelige mennesker på hele kloden.

Hvordan hænger det sammen med, at vi er så generelt utilfredse?

Hvis vi tager et kig på dansk kultur, bliver det klart, at vi som danskere er et ekstremt folkefærd.

Vi er trygt placeret midt i EU, og vores nation har ikke været udfordret siden 2. Verdenskrig.

Vores ekstreme tryghed kommer også af, at vi har et socialt sikkerhedsnet i form af den danske velfærdsstat, som sikrer os, hvis vi mister vores arbejde, kommer ud for en ulykke eller ender i en retssag.

I sidste tilfælde kan vi være trygge ved, at vi får en retsproces, som er funderet på retfærdighed, og som ikke er påvirket af, hvem der har flest penge eller mest indflydelse.

Det gør os lykkelige.

Vi har enekstrem tillid til hinanden i Danmark. I et forsøg på at kortlægge tillidsniveauet i verdens lande lagde amerikanske forskere 1100 tegnebøger på gaden i en række forskellige lande.

I hver tegnebog var der 50 euro plus alle kontaktoplysninger på tegnebogens ejer. I USA blev 67 procent af tegnebøgerne leveret tilbage, i Italien var det 35 procent, og i Danmark blev ALLE tegnebøger returneret.

Man skal da lede længe efter en grund til at brokke sig, når man lever sådan et samfund.

Undersøgelser har vist, at danskernes lykke skal findes i vores ekstreme lighed i samfundet. Vi gør en dyd ud af at tage os af samfundets svageste og hylder ligheden.

Balancen mellem arbejde og privatliv er vigtig for os, ligesom inklusion og konsensus vægtes højt i offentlige institutioner og på arbejdspladserne.

Vores lighedstanke har også manifesteret sig ved, at vi alle principielt har lige muligheder og ressourcer.

Det gør os med andre ord lykkelige at vide, at naboen har omtrent de samme ressourcer og muligheder som os.

Han vælger måske at have en dyr bil, men så har vi jo sommerhuset på Djursland. Der er en vis retfærdighed i det, og det gør os tilfredse.

Så brokker vi os måske lidt over, at hans bil skal stå og fylde så meget på gaden, fordi garagen bliver brugt til at opbevare hans båd.

Men heldigvis er jo vi selv tit ude at rejse, så det går vist lige op.

Når mine bedsteforældresagde, at jeg vist havde det for godt, siden jeg brokkede mig, havde de jo ret.

Hvis du sidder i dit samtalekøkken og bliver indigneret over, at naboens bil igen skygger for din udsigt, så er det fordi, du ikke har andre - mere krævende - ting at gå op i.

Så har du det godt.

Derfor er brokkeriet et privilegium. Næste gang du tager dig i at hyggebrokke, så hyg dig med det for himlens skyld. Tak for hyggebrokken.