Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Prisbaskeren

Forfra er Punto blevet »sig selv«. Befriet for forgænger EVO´s overdimensionerede plast og crome.

Prisbaskeren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skal du have fem døre og plads til hele familien, er Fiats klassiske Punto svær at komme udenom.

I skyggen af den blodige priskrig i mikroklassen har en række bilimportører - herunder Fiat - gradvist sænket prisen på de lidt større minibiler. Undertiden så meget at minibilen reelt er et klart bedre tilbud end mikroen.

Et frisk eksempel er Fiats seneste model Punto. En af minibilsklassens største, mest gennemprøvede og færdigudviklede modeller, der i en introduktionsperiode kan købes som femdørs til 123.670 kr. inkl. levering med 69 hk, centrallås, splitbagsæde, elruder for og elindstilling af sidespejlene. Efter introperioden, som ingen helt ved, hvor lang er, er prisen 10.000 kr. højere.

Vælger man i stedet Puntos lillebror Panda med samme motor og tilsvarende udstyr, er prisen præcis den samme. Man skal ned i en tocylindret turboløs Panda (der endnu ikke er på markedet), før den er billigere.

Puntoen er langt mere rummelig. Især bagsædepladsen er i en hel anden klasse, og bagagerummet sluger ca. 25 pct. mere end hos lillebror.

Den såkaldt »nye« Punto er stykket sammen af det bedste fra forgængerne Grande og Evo. Den har Evos vellykkede indre, og Grandes mere stilrene og afdæmpede ydre. Og selv i standardudgaven Pop er udstyrsniveauet udmærket.

Som dagene skred frem, blev jeg mere og mere glad for den snusfornuftige italiener, der i 2012 er en halv snes tusinde kroner billigere end den Fiat Punto, jeg anskaffede mig for snart 20 år siden. I såkaldt faste priser justeret for inflationen vil jeg tro, at en Punto i dag koster under halvdelen af, hvad den kostede i første halvdel af halvfemserne.

Og der er valuta for kronerne. Motoren trækker godt i mellemområdet, støjniveuet er lavt, så Puntoen ender med at være en rigtig no-nonsens minibil, der ofte vil kunne dække en dansk gennemsnitsfamilies behov.

Styreegenskaberne er en smule gammeldags med mærkbar understyring, men hjulene hænger udmærket fast i asfalten, og den næsetunge opførsel høstes som god retningstabilitet.

Der findes minibiler med et bedre benzinforbrug, men den 4-cylindrede veltjente 1,2 liters Fiat-maskine er ikke designet til fiktive værdier i et laboratorium. Med en almindelig småforjaget danskers kørestil klarer den sig lige så godt som de 3-cylindrede og downsizede minier med fordyrende turboer, seks gear og anden hokus pokus til ære for EU's autoriserede målemetode.

Kort sagt: En velfungerende no-nonsens bil med Fiats klassiske dyder i form af billige reservedele, flot design og særdeles fair pris.