Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Gå mere kildekritisk til både islam og kristendom

Saliha Marie Fetteh

Gå mere kildekritisk til både islam og kristendom

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med bare lidt kendskab til det muslimske mindretal i Danmark står det klart, at den unge generation ofte er mere religiøs end forældregenerationen, men også at de ikke har lært at forholde sig kildekritisk til de hellige tekster. Måske fordi de finder deres kilder online eller er blevet undervist i en moske, hvor kildekritik ikke står øverst på dagsordenen. Derfor er det vigtigt, at undervisere ikke fraråder deres elever at skrive opgaver endsige gå til eksamen i emner der omhandler islam. Underviserne ser naturligvis gerne eleverne komme igennem studietiden med en mundtlig eller skriftlig karakter, der ikke trækker gennemsnittet ned. Det gælder jo om at få de unge mennesker videre i uddannelsessystemet. Men hvordan skal de unge nogensinde lære at forholde sig kildekritik, hvis de hverken lærer det derhjemme, i moskeen eller i uddannelsessystemet?

Det er imidlertid ikke kun manglende kritisk tilgang til egen religiøse baggrund, der er problematisk. Adskillige unges viden om Danmark og det danske samfund er minimal, og det undrer mig, hvordan de formår at komme gennem den danske folkeskole og til tider en fuld HF eller gymnasiet uden f.eks. at forstå, at Danmark er et sekulært samfund, selv om landet har en folkekirke. En viden, de unge bør erhverve sig i skolen, og især dem, som vokser op i et ghettoområde med mange indvandrere og flygtninge og som ikke har danske venner endsige besøger danske hjem, hvorfor dansk kultur kun er noget de kender fra skolen og bøgerne.

En del af de gamle arabiske historikere var kildekritiske, når de f.eks. skrev om den tidlige islamiske historie, mens mange unge muslimer i dagens Danmark slet ikke er i stand til at analysere en tekst om islam. De tænker med følelserne i stedet for med hovedet og forholder sig fundamentalistisk teksttro til teksten. Men religiøse kilder skal ikke bare være åbne for historisk-kritisk forskning. De skal også være åbne for unges nysgerrige undren, og ikke, som jeg og sikkert også andre undervisere oplever, være paratviden, der fremlægges uden nogen form for refleksion.

Det er tydeligt, at muslimske elever tit føler sig angrebet på grund af deres religiøse baggrund, hvilket vi til dels kan takke medierne for. Men de skal lære at forstå, at kildekritik ikke er lig med den usaglige tilsvining, vi desværre oplever i debatten på de sociale medier. Den er baseret på følelser og "jeg synes, eller jeg tror" og ender gerne i en grov verbal mudderkastning, hvor det gælder om at retfærdiggøre sin egen position og at kristendommen er islam overlegen eller omvendt! Vi skal derfor som undervisere ikke bare forholde os til vores faglighed, men også tænke over, at vi er med til at danne den næste generation af danskere til et liv i et mangfoldigt samfund, hvor man bør være i stand til at reflektere over både egen og andres baggrund.

Religionskritik medfører som bekendt kritisk stillingtagen, diskussion og kritik af religiøse forestillingers sandhedsværdi, af religion som koncept, udøvelse af religion samt religionens betydning for mennesker. Religionskritik er derfor ikke bare et anliggende for den person, som har et udestående med islam eller religion generelt. Ifølge den arabiske filosof Ibn Rushd (1126-1198) opfordrer Koranen mennesket til at reflektere over verden og tillægger dermed fornuften en afgørende rolle i sandhedserkendelsen. Det behøver således ikke at være et problem at være både kildekritisk og praktiserende muslim, hvis man forholder sig til f.eks. profetens overlevering i en historisk kontekst.