Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Skal vi vaccinere drengene?

Søren Brostrøm

Skal vi vaccinere drengene?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Humant papillomavirus (HPV) kaldes også 'vortevirus' på dansk. Men desværre er det ikke nogen uskyldig virus! Den smitter ved sex, og de fleste af os bliver smittet. I langt de fleste tilfælde går virusinfektionen over af sig selv - ligesom andre virusinfektioner. Men hvis infektionen er kronisk, og man er så uheldig at være smittet med nogle bestemte HPV-typer, så kan det føre til kræft. Livmoderhalskræft er den hyppigste HPV-kræftsygdom, og på trods af screening rammes årligt knap 400 kvinder, og ca. 100 dør af sygdommen hvert år. Andre HPV-relaterede kræftformer i hals og endetarmsåbning er stigende, hos både mænd og kvinder.

Vi har betydelig videnskabelig dokumentation for at HPV-vaccination forebygger mod livmoderhalskræft og kræft i endetarmsåbningen, og det var derfor et kæmpe gennembrud, da vi i 2008 kunne tilbyde vaccinen til danske piger. Siden 2009 har HPV-vaccine været et gratis tilbud til alle 12-årige piger, og med diverse catch-up programmer har alle kvinder født i 1985 eller senere fået tilbuddet.

I 2014-2015 brast tilliden til HPV-vaccinen i Danmark. Mere end 90 % af piger født i 2000 fik første HPV-vaccination i 12-13-års alderen, men på nuværende tidspunkt har kun 54 pct. af piger født i 2003 fået første stik, og kun 29 % af dem er færdigvaccineret med to stik.

Den faldende tilslutning blandt piger, kombineret med den stigende forekomst af HPV-relaterede kræftformer blandt mænd, gør det naturligt at overveje om man bør udstrække det gratis tilbud til 12-årige drenge.

Når vi har valgt kun at vaccinere piger i Danmark, så er det fordi livmoderhalskræft er så alvorlig og så udbredt en sygdom, og fordi vi har dokumentation for at vaccinen kan forebygge netop livmoderhalskræft. Og når vi har valgt ikke at vaccinere drengene, så er det fordi vi ved, at så længe tilslutningen blandt piger er over 80 % så er heteroseksuelle mænd beskyttede, også selvom de ikke selv er vaccinerede. Det skyldes at den store effekt blandt vaccinerede piger reducerer HPV-smitten i hele befolkningen ('flokimmuniteten'). Helt konkret kan vi for eksempel se det ved at forekomsten af kønsvorter (kondylomer) er faldet meget hurtigt, også blandt uvaccinerede unge mænd, efter vi indførte HPV-vaccine til piger og unge kvinder.

Hvis under halvdelen af pigerne bliver vaccinerede, eller hvis tilslutningen blandt pigerne gennem længere tid ligger under 40 procent, så svigter flokimmuniteten, det vil sige, så er drengene ikke længere beskyttet, og så vil det give mening at vaccinere drenge. Men der er vi ikke endnu. Og det er vigtigt at forstå, at det ud fra både en folkesundhedsbetragtning og en sundhedsøkonomisk vurdering er det - alt andet lige - bedre at øge tilslutningen blandt piger, end blandt drenge.

Derfor har vi for godt en måned siden søsat en toårig informationsindsats om HPV-vaccine, og vi er optimister ift at genetablere tilliden. Hvis det - mod forventning - ikke lykkes at genetablere tilliden, så vil vi senest i begyndelsen af 2019 genoverveje vores strategi. Indtil da får vi svært ved at begrunde et tilbud til alle drenge, og vi tror også det vil fjerne fokus fra det primære mål: at få genskabt tilliden til HPV-vaccination af piger.

På det seneste har der været meget fokus på HPV-relateret halskræft hos mænd. Men hvis vi skal begrunde vaccination af hele årgange af drenge, så skal vi kræve stærk videnskabelig dokumentation for at HPV-vaccinen rent faktisk kan forebygge den sygdom, akkurat ligesom vi har for livmoderhalskræft og kræft i endetarmsåbningen. Man skal også være opmærksom på, at HPV-vaccinerne heller ikke er godkendt af lægemiddelmyndighederne til forebyggelse af halskræft.

Når det gælder analkræft, eller kræft i endetarmsåbningen, er det en helt anden sag. Langt de fleste tilfælde skyldes smitte med HPV, og næsten alle mænd, der rammes, er mænd, der har sex med mænd. Og i den målgruppe er HPV-relateret kræftsygdom mindst ligeså udbredt som hos kvinder. Vi kan desværre ikke screene for kræft i endetarmsåbningen, og kondom beskytter ikke godt nok. Og mænd, der har sex med mænd, får ikke effektiv beskyttelse af flokimmunitet, selv ved en høj tilslutning til vaccinen blandt pigerne.

Undgik krise

Vi ved ikke, hvilke 12-årige drenge, der som voksne bliver mænd, der har sex med mænd. Og gruppen er for lille til, at den forebyggelse vi kunne opnå i sig selv kan begrunde, at vi skal tilbyde vaccine til alle 12-årige drenge. Men kan vi på anden vis finde en målgruppe, hvor vi ved, at HPV-vaccinen kan forebygge en alvorlig kræftsygdom effektivt?

Det er idéen med det initiativ, vi fra Sundhedsstyrelsen laver som led i Kræftplan 4, hvor vi prøver at nå en gruppe af 15-20-årige unge mænd, der er tiltrukket af mænd, med et tilbud om gratis HPV-vaccine. Lykkes vi med både det, og med at få en tilslutning blandt piger over 80 %, så kan vi gå ind i 2019 med tryg forvisning om at vi undgik en krise i Danmark på HPV-fronten!

Så vi kan ikke anbefale HPV-vaccine til alle drenge som led i børnevaccinationsprogrammet. Skal man anbefale HPV-vaccine til en ung mand, der søger råd? Hvis han er heteroseksuel kan man rådgive, at han er godt beskyttet uden vaccine, da langt de fleste kvinder i Danmark i aldersgruppen ca. 17-30 år er vaccinerede med den 4-valente HPV-vaccine. Ved ophold i lande med dårlig flokimmunitet kan det være relevant at rådgive ham om HPV som rejsevaccine, uanset om han er homo-, bi- eller heteroseksuel. Er han tiltrukket af mænd, eller det mindste i tvivl om sin tiltrækning, så skal han vaccineres.