Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Borgmester: Provinsen er ikke bare et sted, man tager på ferie

Hvis jeg skal lappe hullerne i vejen, må jeg tage fra de ældre, lyder det fra borgmester i Hjørring Arne Boelt, der langer ud efter udligningssystemet, som skulle forestille at udligne de største forskelle mellem kommunerne.Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær

Borgmester: Provinsen er ikke bare et sted, man tager på ferie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I København taler de om sammenhængskraft med Malmø, men hvad med sammenhængskraften i vores eget lille land, spørger Hjørring-borgmester Arne Boelt (S). Han langer ud efter udligningssystemet, der langt fra giver kommunerne lige muligheder.

Udligning: Arne Boelt, socialdemokratisk borgmester i Hjørring Kommune, bruger en is som metafor, når han - for almindelige mennesker - skal forsøge at forklare det meget komplekse udligningssystem, der fordeler penge mellem landets kommuner.

- Man kan lege, at alle borgere i Danmark skal have en is, der i indkøbspris koster fem kroner. Så får hver borger nogle penge fra udligningssystemet til at købe isen, men hvor meget de får, afhænger af hvilken kommune, de bor i, forklarer Arne Boelt (S).

- Bor man i Københavns Kommune, får alle borgere 5,60 kr. til at købe isen, der kun koster en femmer. For hver borger er der altså et overskud. Her i Hjørring Kommune ville jeg få 4,92 kr. til hver is. Hver gang, jeg skal købe isen, mangler jeg altså penge, lyder det fra borgmesteren, som samtidig understreger, at nogle kommuner er endnu værre stillet end hans.

I Hjørring Kommune var der sidste år et underskud på 4670 kr. pr. borger efter, at Økonomi- og Indenrigsministeriet havde fordelt pengene i udligningsordningen, som ellers har til opgave at udligne de største forskelle mellem kommunerne.

Østjyder må stå sammen i kampen mod skævheden
Udligningssystemet
I Danmark er der fra politisk side et ønske om, at alle kommuner skal kunne give deres borgere omtrent samme service til en gennemsnitlig skatteprocent.Det betyder, at ældreplejen skal være nogenlunde ens i Randers og Rudersdal, og at børnehaverne ikke skal være markant bedre i Hvidovre end i Hjørring.

Derfor har man et udligningssystem, som fordeler skattekroner fra rige til fattige kommuner.

Systemet er sat i verden for netop at give kommunerne mulighed for at yde en gennemsnitlig service til en gennemsnitlig skatteprocent.

Men det fungerer ikke, lyder det fra en lang række borgmestre, som derfor vil have udligningssystemet lavet om.

Voksende underskud

Værst står det dog til i Lolland, Langeland, Morsø, Tønder og Guldborgsund kommuner, som alle manglede mere end 5000 kr. pr. borger for at undgå et blodrødt regnskab med underskud. Det viser tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

- Når landets fattigste kommuner hvert år har et underskud på mere end 5000 kroner pr. borger, hober underskuddet sig op for hvert år, der går - og situationen bliver værre og værre, forklarer Mogens Ove Madsen, der er samfundsøkonom og lektor ved Aalborg Universitet.

- På grund af skattestoppet har disse kommuner svært ved at hæve kommuneskatten og så havner de i en svær situation, som for nogle kommuner gør det svært at få tingene til at hænge sammen på både ældre- og skoleområdet.

Den problematik kan borgmesteren i Hjørring i høj grad genkende.

- Når nogle kommuner kun får 90 procent af de penge, de skal bruge, er der færre penge til pædagoger og skolelærere. Det kan slet ikke diskuteres, at det her er et problem, siger Arne Boelt.

Mere end et feriested

- Så er der nogen - primært ovre øst på - som siger, at det må vi bare leve med, for de betaler nok i forvejen og dét herovre hos os, det er alligevel bare et sted, de skal holde ferie. Men vi er sådan set glade for at bo, hvor vi gør, forklarer Arne Boelt.

- I København begynder man at snakke om sammenhængskraft med Malmø. Men hvad med sammenhængskraft i vores lille land, Danmark, spørger Arne Boelt.

Hjørring-borgmesteren mener, at Danmark, som det er nu, er skåret over i to dele: Dem der har midler, og dem der ikke har. Der er derfor ifølge ham ingen tvivl om, at det nuværende udligningssystem har spillet fallit:

- Vi vil have en nogenlunde ens service i alle kommuner. Det er derfor, vi har udligningssystemet. Men vi er i en situation, hvor vi ikke er i nærheden af at kunne levere ens service, siger han.

- Når jeg står ude hos en borger, så peger han og siger: Kan du ikke se, at der er huller i vejene? Hvorfor bliver de ikke lappet? Jo, men hvis jeg skal gøre det, skal jeg jo tage pengene fra de gamle. Hjørring-borgmesteren så derfor meget gerne, at det udvalg, som i øjeblikket er i gang med at se på en mindre del af udligningssystemet, tog de store briller på og så på helheden.

- Man er nødt til at gentænke det her. Vi skal ikke have alle de her små puljer, der kommer med lappeløsninger, hver gang en kommune er ved at gå fallit. Vi skal derfor have hele udligningssystemet ind i kommissoriet, så tandhjulene i hele landet kan komme til at passe sammen, siger han.

Politikere bliver straffet

Hvis ikkeder bliver rettet op på det skæve Danmark, hvor provinsen halter efter øst-Danmark forudser Hjørring-borgmesteren, at vælgerne vil straffe politikerne på samme måde, som det er sket i USA, Frankrig og England.

- De mennesker, som bor herude, hvor vejen ikke længere går ud, vil begynde at stemme med fødderne og ikke med hovedet, spår Arne Boelt.

- I USA har den arbejdende befolkning rejst sig mod de store byer. I byerne kan de ikke forstå, hvorfor de har valgt den her mand. Det er de ligeglade med på landet, for de tænker, at det ikke kan blive værre. Det samme kommer til at ske i Danmark.