Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Når man benægter problemer

Henrik Dahl.

Når man benægter problemer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvad har du lavet i din sommerferie? Det spørgsmål er ikke bare en klassiker som emne for skole­årets første stil. Mange får det også stillet, når de veludhvilede vender tilbage til deres arbejde i begyndelsen af august. Med hensyn til min egen har jeg i vidt omfang brugt den på at besvare spørgsmål fra medierne om Nord-Vest Privatskole og den undersøgelse af et bredt spektrum af uregelmæssigheder, der for tiden fore­tages at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Når antallet af spørgsmål og svar når over en kritisk mængde, kan man ikke lade være med at gøre sig nogle generelle tanker. Jeg kan i hvert fald ikke. Har man ikke vidst i lang tid, at der var problemer? Jo. Sådan set.

To danske lærere søgte for nogle år siden deres afsked fra skolen. I begge tilfælde fordi de fandt det umuligt at give eleverne noget, der bare tilnærmelsesvist lignede en almindelig uddannelse. Der måtte ikke undervises i biologi, hvis det indebar billeder af mennesker uden tøj. Piger måtte ikke undervises i hverken idræt, sang eller musik. De danske lærere måtte ikke undervise i, hvad kristendom er for en størrelse. I det hele taget var hverdagen gennemtrængt af en opdeling i, hvad der er tilladt og hvad der er forbudt. Begge de to lærere har fortalt til myndighederne og til offentligheden, at der var problemer. Men på en mærkelig måde har det ikke haft konsekvenser. I stedet er sagerne blevet dysset ned. Undertiden fordi repræsentanter for skolen benægtede, at der var problemer, og der således blev skabt en fornemmelse af, at det stod påstand mod påstand. Men også fordi der er blevet drevet aktiv propaganda for, at skolerne fungerede glimrende og gav børnene den bedst tænkelige start på voksenlivet. For eksempel bragte Danmarks Radios hjemmeside den 27. november 2016 en lyserød historie fra Nord-Vest Privatskole, der havde overskriften "På muslimsk friskole går bederum, arabisk og danske noveller hånd i hånd". "De muslimske friskolelever har matematik, dansk, idræt og alle de andre fag, som elever har i en normal, dansk folkeskole", hed det blandt andet i artiklen. Det var så ikke helt sandt, som vi nu ved fra de to lærere, der sagde op.

En forsker ved navn Anette Haaber Ihle kunne også fortælle: "De muslimske friskoler er meget orienterede omkring det faglige niveau, og det er det, forældrene efterspørger. Forældrene vil gerne have succes for deres børn, og det betaler de for af få midler". Nu er skolen mistænkt for at svindle med prøveresultaterne i matematik. Så der er åbenbart andre veje til succes end flid.

Et af de få vagt kritiske spørgsmål, Danmarks Radio stiller, er: "Spørgsmålet er så, om de muslim­ske friskoler også klæder eleverne godt nok på til at blive integrereret i det danske samfund. Eller om eleverne bliver fastholdt i et lukket kredsløb, hvor de ikke får etnisk danske venner?"

Men det afvises helt og holdent: På langt sigt vil det gå eleverne godt, forklarer skolelederen. "Så står de meget mere centralt placeret nede i danskheden og kan begå sig der". Min fod! Som man siger på engelsk. Vel gør de da ej, når de i ti år ikke har fået den samme undervisning som danske børn, er blevet hjulpet frem i verden gennem snyd og er blevet gennemindoktrinerede til at op­dele alting i verden i halal og haram.

Så det, jeg har lært hen over sommeren, er, at det ikke bare er moskéerne, men også friskolerne, der ofte møder samfundets tillid med løgn. Og at ikke alle medier er lige så ihærdige som Berlingske og B.T., når det gælder om at afsløre dette.