Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Gen for blondt hår og mørk hud fundet

Pigen fra Solomonøerne vil måske få mørkere hår med alderen, som mange blonde mennesker gør.


Gen for blondt hår og mørk hud fundet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stillehavets melanesiere har deres helt eget gen for naturlig blondhed, som ikke er bragt dertil af europæere.

Befolkningen på Fiji, Solomonøerne, Vanatau og de øvrige melanesiske øer i Stillehavet har den mørkeste hud uden for Afrika og den hyppigste forekomst af lyst hår uden for Europa.

Lyst hår antages at være en naturlig tilpasning til et solfattig klima, som også giver lysere hud. Begge udseende-tendenser har med pigmentering at gøre, og hidtil har lyst hår været knyttet til lys hud i menneskets udvikling. Men ny forskning viser, at blondt hår kan opstå isoleret i en mørk befolkning og ikke behøver være resultatet af en blanding mellem forskellige folkeslag.

Det er ellers fristende at antage ved synet af en lille lyskrøllet pige fra Solomonøerne, som charmetrolden på billedet herover, at en europæisk sømand er gået meget grundigt i land med en af hendes formødre. Men hendes lyse hår skyldes et helt særligt gen for blondhed, som ikke kan genfindes nogen steder i den europæiske befolkning.

Et internationalt hold af genforskere har isoleret en mutation i genet TYRP1,som findes hos 26 procent af den melanesiske befolkning. Melanesien er det område af Stillehavet, der ligger nordøst for Australien og rækker fra Ny Guinea i vest til Fiji i øst.

Ændringen i TYRP1 giver blondt hår hos dem, der har arvet tendensen fra begge forældre. Ifølge forskerne forklarer det knap halvdelen af variationen i hårfarve hos melanesierne.

Seksuel selektion kan spille rolle

43 blonde og 42 mørkhårede Solomon-øboere har fået deres gener analyseret og danner grundlag for undersøgelsen. Man kan ikke se af undersøgelsen, hvor længe mutationen af TYRP1 har været til stede i den melanesiske befolkningen, eller hvorfor det er blevet så fremherskende et træk.

Måske er det lyse hår en tilfældig sideeffekt af andre og mere nyttige funktioner. Unyttige egenskaber behøver ikke blive frasorteret af evolutionen, hvis de ikke gør skade, men er knyttet til en gavnlig funktion.

Forskerne kan heller ikke udelukke, at seksuel selektion kan spille en rolle. Påfuglens hale er det berømte eksempel på et træk, som Darwin til sin store frustration ikke kunne forklare med naturlig selektion. Siden har evolutionsbiologer fundet ud af, at mange indlysende upraktiske egenskaber hos dyr og mennesker er bevaret, fordi de spiller en rolle i valget af partner. Måske har melanesierne bare godt kunnet lide lyst hår.

Videnskabelig artikel i Science (betaling): Melanesian" target="_blank">http://www.sciencemag.org/content/336/6081/554#aff-1">Melanesian Blond Hair Is Caused by an Amino Acid Change in TYRP1

Læs pressemeddelelse (engelsk): Scientists" target="_blank">http://www.eurekalert.org/pub_releases/2012-05/uob-sdk050212.php">Scientists discover key contribution to Melanesian blonde hair color

Blondt hår hos europæere skyldes variationer i hårfarvegenet MC1R, som regulerer produktionen af melanin, det pigment der også giver mørk hud. Der er fundet mindst syv variationer, som giver lyst hår, og man har ved at analysere større befolkningspuljer fundet ud af, at lyst hår opstod for kun 11.000 år siden, under den sidste istid.

I andre verdensdele antages lyst hår at være opstået som afledt effekt af den europæiske kolonisering fra 1500-tallet og frem.