Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Schouby: En svensker under voldsomt pres


Schouby: En svensker under voldsomt pres

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

AGFs drøm om en slutspilsplads synes helt urealistisk, men når ansvaret skal placeres, peger pilen mere i retning af sportschef Jens Andersson end imod træner Glen Riddersholm.

Glæden og tilfredsheden var stor, da AGF 7. november 2014 kunne præsentere sin nye sportschef.

Svenske Jens T. Andersson var manden, der skulle tage over efter den fyrede sportschef Brian Steen Nielsen og få bragt stabilitet ind på Fredensvang. Kort forinden var AGF for tredje gang på ti år rykket ud af den bedste fodboldrække, Morten Wieghorst var blevet ansat som cheftræner, mens Jacob Nielsen var ny direktør.

Jens T. Andersson blev beskrevet som en mand »med de rette kvalifikationer til at føre den sportslige strategi ud i livet og via sit veludviklede netværk udvikle den sportslige sektor«.

AGFs sportschef stopper med øjeblikkelig virkning

For få sejre

Men her godt to år senere er der stor grund til at stille spørgsmålstegn ved, om sportschefen har formået at leve op til det forventede. Og med kun godt et halvt år tilbage af den 3-årige kontrakt, må AGFs ledelse for alvor må overveje, om kontrakten skal forlænges, eller om ikke klubben er bedre tjent med at få skiftet ud på den enormt vigtige post.

LÆS OGSÅ: Jens Andersson: "Vi er kun lige begyndt"

For ser man på resultaterne og udviklingen i den ambitiøse klub, så er det mere end svært at få øje på fremskridtene.

På grund af turneringsstrukturen er holdet ikke i akut nedrykningsfare, men fakta er, at drømmen og ambitionen om en placering i top seks ser mere end urealistisk ud. Godt nok resterer der endnu ni runder af grundspillet, men AGF er hele ni point efter Sønderjyske på sjettepladsen, og det virker umuligt at nå, når man tænker på, at AGF i de første 17 runder kun har hentet 17 point i alt.

En væsentlig del af ansvaret falder naturligvis tilbage på cheftræner Glen Riddersholm. For i hele hans regeringsperiode, er der kun hentet syv sejre i 30 forsøg - og ud af de seneste 15 kampe har AGF kun vundet to!

...for ikke at tale om islandske Björn Daní­el Sverrisson på den defensive midtbane. Her ønsker Riddersholm en ledertype der verbalt går forrest og guider sine medspillere, men Jens Andersson har købt en mand, der beskriver sig selv som »Jeg er ikke en type, der taler så meget, når jeg spiller. Det har jeg aldrig været.
Jan Schouby, chefredaktør

En næsten horribel dårlig statistik for en cheftræner med DM-titel på CV'et samt en programerklæring om at skabe en vinder-mentalitet på holdet.

I AGF har den slags tidligere resulteret i trænerfyring, men umiddelbart vurderet er det ikke Glen Riddersholm, der sidder mest yderligt på sædet i Superligaklubben.

For spørgsmålet er, om AGFs spillemateriale er til mere end den nuværende 11. plads? Meget tyder i hvert fald på, at Jens Andersson simpelthen ikke har formået at skaffe den fornødne kvalitet i truppen.

Indkøb i massevis

Det er ellers ikke fordi, at sportschefen har ligget på den lade side. Hele 22 spillere er blevet, købt ind mens endnu flere har forladt Fredensvang i Anderssons regeringsperiode. Og i alt er der kun fire spillere, i truppen som Jens Andersson ikke har »andel i«.

Alene i det seneste transfervindue blev der hentet ni nye spillere, mens 11 rejste fra Aarhus.

Efter en så voldsom udskiftning vil der naturligvis gå lidt tid, inden truppen er sammenspillet. Og en del af forklaringen på de mange skifte er også, at AGF jo skiftede træner i vinter fra Wieghorst til Riddersholm - for forskellige trænere går efter forskellige typer.

Men selv med det in mente er kvaliteten særdeles skuffende.

Det er nemlig også sportschefens opgave at købe spillere, der har så stor kvalitet, at de kan spille forskellige systemer under forskellige trænere.

Med til at gøre det endnu værre for Jens Andersson er det faktum, at han råder over langt flere penge end sin forgænger i jobbet. Ifølge avisens oplysninger er der afsat fire-fem millioner kroner mere til den nuværende trup, end til den trup, som Brian Steen Nielsen købte ind til.

Et faktum, der selvfølgelig også burde gøre bestyrelsens ambition om top seks realistisk.

Dårlige indkøb

Naturligvis køber sportschefen ikke spillere uden trænerens accept. Men mange af AGFs indkøb virker måske lidt panikagtige. Som om første- og andenprioriteterne alle har takket nej, og sportschefen derfor nærmest er løbet tør for ideer, og i panik har hentet spillere, som klubben ikke havde undersøgt godt nok på.

For hvis AGF på forhånd havde undersøgt eksempelvis kvaliteten hos amerikanske AJ Soares, så burde det have været tydeligt, at han ikke passede ind til spillestilen og heller ikke havde kvalitet nok. Uagtet at spilleren beklageligvis for nylig måtte indstille karrieren på grund af en hovedskade.

Det samme må siges om spillere som Ahmed Yasin, Adrian Lopez, Emil Nielsen og Dzhamaldin Khodzhaniiazov. Ligesom flere af de øvrige indkøb endnu mangler at overbevise om deres kvaliteter.

For ikke at tale om islandske Björn Daníel Sverrisson på den defensive midtbane. Her ønsker Riddersholm en ledertype der verbalt går forrest og guider sine medspillere, men Jens Andersson har købt en mand, der beskriver sig selv som »Jeg er ikke en type, der taler så meget, når jeg spiller. Det har jeg aldrig været.«

PC tripper

Alt i alt er det næsten umuligt at se kvalitetsmæssig fremgang i truppen, i forhold til før Andersson tog over, og i modsætning til tidligere er det samtidig stort set umuligt at få øje på de typer, som skal sende millioner i AGFs kasse ved et salg.

I de ti år Brian Steen Nielsen var sportschef, solgte han spillere for over 80 millioner kroner. Men lige nu er antallet af salgbare spillere meget lavt og den samlede trups værdi bestemt til at overskue.

Med til at øge presset på sportschefen er uden tvivl også det faktum, at klubbens chefscout Peter Christiansen står trippende i kulissen. Direktør Jacob Nielsen kender Peter Christiansen indgående fra deres fælles tid i Randers. Her viste Christiansen sig som en særdeles dygtig sportschef? ikke mindst netop når det handlede om køb og salg af spillere.

Så når AGFs ledelse meget snart skal vurdere om kontrakten med Jens Andersson skal forlænges, så bør spørgsmålet være let. Det bør være adjö og tak for denne gang til Jens Andersson.