Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Det begyndte med en smørpukkel

Det er en alvorlig sag, når der i Karolines Køkken skal vælges en demo-egnet menu til demonstratricerne ude i butikkerne. I midten langer køkkenleder Tove Færch til fadet. Kokken bag anretningerne er Britta Surland (til venstre). Dianne Bachmann til højre er opskriftsudvikler. Foto: Jens Thaysen.

det begyndte med en smørpukkel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Karolines Køkken har kokkereret på hele Danmarks vegne siden slutningen af 50’erne. Dengang handlede det om at få os til at spise mere smør. I dag om at få os til at spise sundt, sjovt og varieret. Pia Richter har besøgt køkkenet i Viby, som er blevet fortaler for mere frugt og grønt i maden. I næste uge runder hele landets køkkenpige de 50 år. Det markeres med en ny kogebog, der tager over, hvor de populære husstandsomdelte Karolinekogebøger slap for næsten ti år siden.

Den første kogebog fra Karolines Køkken, som blev husstandsomdelt i 1980, havde ikke noget nummer.

For ingen havde i deres vildeste smørdrømme forestillet sig, at der skulle komme flere efter den.

Men da først den fede tunfiskemousse var svømmet ind ad brevsprækkerne med sit festlige følge af indbagt mørbrad og flødeostekage, var successen på alle måder hjemme, og bind et i et mindre nationalklenodie om dansk madkultur gennem mere end tyve år skabt.

Fra 1980 til 2001 kom postvæsenet forbi alle danske hjem omtrent hver tredje år med en ny kogebog, som slog et slag for mejeriprodukter i madlavning. Fra fuldfed fløde til mager kvark - det, der af fedtbevidste forbrugere siden er blevet kendt under den mere trendy betegnelse fromage frais.

Der er ingen tvivl om, at kogebøgerne har reddet mange idéforladte husmødre, værter og værtinder, når der skulle serveres aftensmad til hverdag og fest. I et omfang så det i sig selv blev opfattet som idéforladt, når værtinden - igen - diskede op med favoritten fra Karolines Køkken.

»Danskerne tog i den grad opskriftsbøgerne til sig. Det var helt overvældende, men det var også første gang nogen sinde, der var blevet husstandsomdelt en kogebog. I dag er der jo opskrifter overalt. I supermarkedernes reklamer, på internettet, alle vegne. Engang blev Karolines Køkken bedt om at lave opskrifter for et skofirma, fordi producenterne godt ved, at mad er noget, der interesserer alle, og brochurer med opskrifter i bliver gemt. Det sagde jeg nej til, for der kan jeg ikke se nogen sammenhæng. Det er også helt sikkert, der ikke kommer opskrifter fra Karolines Køkken på de der reklamer, der findes på nogle toiletter. Vi er blevet spurgt, men det er simpelthen for uæstetisk,« siger Tove Færch, leder af Karolines Køkken siden 1995 og uddannet ernærings- og husholdningsøkonom - det, der i gamle dage hed husholdningslærer.

Gratis kogebog - igen

Rækken af husstandsomdelte kogebøger stoppede først med nummer otte. I 2003 blev Karolines Køkken, som hidtil havde hørt under Mejeriforeningen, nemlig skilt ud og flyttet ind under Arla. Dermed var tiden løbet fra generisk markedsføring, som det hedder, når der reklameres for et produkt og ikke et varemærke: Smør, mælk, ost.

I takt med, at snart sagt hver supermarkedskæde har fået sit eget mælkemærke, gav det eksempelvis ikke længere mening at reklamere for mælk som sådan, for det ville gavne konkurrenterne lige så meget, som det ville gavne Arlas medlemmer.

Men nu kan Karolines Køkken ikke dy sig længere. Tiden er moden til en bred lancering af en ny kogebog, der i den offentlige bevidsthed skal sparke Karolines Køkken det sidste skridt ind i en tidsalder, hvor det handler om nemt at kunne agere hurtigt, fantasifuldt - og helst også sundt.

Den bliver ikke husstandsomdelt som sine populære forgængere. Til gengæld bliver de første eksemplarer delt gratis ud på Rådhuspladsen i København tirsdag 27. maj i anledning af, at koen Karoline, som har lagt navn til det både elskede og udskældte køkken, er blevet en moden kvinde på 50.

Med den synlige lancering af kogebogen håber Karolines Køkken at unge, som endnu ikke havde fået tænder, da de første portioner indbagt mørbrad blev sat til livs, også vil få øje på den.

Samtidig vil køkkenpigerne gerne gøre opmærksomme på en lang række af deres andre tilbud, som især travle børnefamilier kan gøre brug af. De omfatter alt fra abonnement på ugentlige madplaner med tilhørende indkøbslister til muligheden for at downloade populære opskrifter til mobiltelefonen, så fantasien ikke behøver gå kold i supermarkedet.

»Der har aldrig før været så mange, der ikke kan lave mad. De griber bare det første, det bedste færdigvareprodukt på hylden. Og samtidig er der en lille hård kerne, der går utroligt meget op i det og nærmest kun spiser kød fra køer, der har gået med røven vendt mod vest. Det kan give slagside,« mener Tove Færch.

Et rigtigt køkken med komfur

»I dag er der også mange, der tror, Karolines Køkken slet ikke findes. De ved ikke, det er et rigtigt køkken, hvor vi står og udvikler opskrifter. Eller også tror de, det er et klinisk laboratorium, hvor folk bevæger sig rundt i sterile kitler. Men det er er jo et helt almindeligt køkken, som du kan se,« fortæller Tove Færch og slår ud med armene mod det store køkken, som siden 2003 har haft adresse i Viby ved Århus. Der er fire fastansatte og fire freelancere.

Bøjet over en gryde med figen-dadelkompot står ko Britta Surland. Hun er ved at forberede opskrifter til lancering af en ny dansk blåskimmelost, som kommer i handelen til efteråret. Spørgsmålet er, om den skal lokkes i kunderne med rugkiks og pikant kompot, eller om det er bedre med ristet rugbrød og forårsløg? Med i overvejelserne er sådan noget som præsentationsmulighed, duft og smag. Det indgår helt sikkert også, at den ene løsning er forholdsvis fed, den anden mager.

Sådan har det ikke altid været.

Karoline, den rødternede ko med det milde blik og margueritten i munden, blev skabt til Mejeriforeningen af Grete Rich i 1958.

Reklamekoen skulle gøre det danske hjemmemarked mere smørsultent, efter at England havde skruet ned for importen. Og hun må have haft den ventede indflydelse, i hvert fald fik Karoline et for en ko usædvanligt langt liv i mejeribrugets tjeneste.

Formålet blev hurtigt udvidet til at skærpe appetitten for mejeriprodukter generelt, i udlandet såvel som herhjemme. Samme ærinde fik de såkaldte Karolinepiger, da de kom på banen med deres kække kapper og rødternskantede kitler i begyndelsen af 1960’erne.

Dengang var der kun en enkelt husholdningslærerinde ansat til at lave opskrifterne. De lå i butikkerne som løsblade, husmødrene kunne samle i mapper.

Men løsblade har det med at forsvinde, og den stakkels husholdningslærerinde blev kimet ned, når yndlingsopskrifterne forsvandt.

Løsningen blev at samle dem i en bog i 1972. Den kom til at hedde »Det bedste fra Karolines Køkken« og blev forløberen for de husstandsomdelte.

Ligesom alle de andre Karolinebøger kan den stadig købes via Arlas hjemmeside. Samme sted er det også muligt at klikke sig ind på opskriftsamlingen fra hver bog og vælge favoritten ud. Og hjemmesiden er populær. De nye opskrifter, der bliver lagt ud, bliver kommenteret flittigt. Populariteten kan også ses på antallet af madplansabonnenter. Pt. er der 38.000.

Syndebuk i fedtdebatten

Hvis man synes, der er rigeligt med smør i de ældste opskrifter, Karoline har lagt navn til, er det ikke helt forkert.

De særligt kostbevidste kan nøjes med at spise de fedeste retter ved sjældne lejligheder, eller de kan sigte efter de nyeste opskrifter. Det er længe siden, smørret har været i fokus, og det kommer det heller ikke i den nye kogebog.

At den vej er både for glat og forkert, det ved den nuværende leder af Karolines Køkken alt om.

Hun havde kun været køkkenchef i to år, da mediestormen brød løs. Fra den ene dag til den anden blev Karolines Køkken nærmest hængt ud som officiel syndebuk i debatten om den skrantende folkesundhed, der kom i fokus i 90’erne.

Årsagen var, at Ernæringsrådet havde undersøgt en række husstandsomdelte kogebøger fra såvel mejerierne som slagterne og blandt andet tjekket den gennemsnitlige fedtprocent i opskrifterne.

»Og den var ganske høj,« erkender Tove Færch. Alt for høj set med bagklogskabens briller, der som bekendt er helt uden fedtpletter.

Af samme grund er mange af de gamle favoritter sat på skrump siden. For eksempel mange danskeres yndlingsforret, tunmousse. I den første version fra 1980 er fedtprocenten helt oppe at ringe ved 71 procent, takket være godt med smør og creme fraiche. I dag findes den i flere varianter, der indeholder helt ned til 12 procent fedt.

»Man bliver hele tiden klogere. Mange af opskrifterne, som Ernæringsrådet undersøgte var ældgamle. Og det var træls at blive kritiseret for noget, som var blevet foræret væk for 15 år siden. Derudover manglede kritikken en tilhørende forklaring. Når et rugbrød indeholder fem procent fedt og en osteanretning 80, så skal gennemsnittet jo blive højt, urimeligt højt, men folk spiser jo ikke lige meget af alting,« siger Tove Færch.

Fokus på madglæden

Selv om det var voldsomt at være ufrivilligt midtpunkt i fedt- og folkesundhedsdebatten, har det også skærpet Karolines Køkkens opmærksomhed.

»Nu ved vi, hvor vigtigt det er at fokusere på sundhed. Lige siden har vi gjort ekstra meget ud af at understrege, at der er forskel på hverdag og fest. Til hverdag skal man selvfølgelig spise sundt, det er mindre væsentlig ved en sjælden festlig lejlighed. Og så er det altså noget nemmere at lave en god sauce til 30 mennesker med piskefløde ,end at det er med kvark. Den skulle jo nødig skille,« mener Tove Færch.

I den nye kogebog handler det især om om at sætte fokus på madglæde, som hele familien kan dele.

»I mange familier er det tit en sur pligt at lave aftensmad. Det kommer til at handle om, hvad vi skal have, og hvem der skal lave det. Mange har omkring ti retter på repertoiret, som de skifter mellem hele tiden. Og det bliver kedeligt i længden. Men hvorfor ikke glæde sig til maden? Det er tit det eneste tidspunkt, hele familien er samlet på,« siger Tove Færch.

Som noget nyt foreslår hun, at familierne begynder at servere tre småretter hver aften i stedet for en af de sædvanlige travere.

Og hvis nogen nu skulle gispe og sige »Hold da op«, så er det præcis den reaktion, hun havde håbet på. For så kan hun berolige med en nærmere forklaring.

»Forretten kan sagtens være revne gulerødder, som den yngste måske er med til at lave, og til dessert kan man tage sig tre forskellige slags æbler, som man så hygger sig med at smage på, sammenligne og snakke om. Det er overkommeligt og hyggeligt, og så er det en god måde at spise mere frugt og grønt på,« siger hun, så hun et øjeblik lyder, som om hun var ansat af Sundhedsstyrelsen og ikke en mejerigigant. Det hører med til at være kostbevidst i 2008.

Det samme gør fornyelse. Mange vil nok mene, det er helligbrøde.

Men nu er det sket.

I anledning af 50 års dagen er favoritten over alle favoritterne i alle Karolinekogebøgerne blevet kåret med henblik på at skabe en moderne version. Indbagt mørbrad er blevet opgraderet til indbagt andebryst. Til gengæld er fedtprocenten banket ned fra 61 til 38.







På næste side: Mød den tidligere Karoline-pige Lif

- og se Karolines klassikere fra 1972 til nu





ka’ du huske dem? karolines favoritter gennem tiderne
1972 - »Det bedste fra Karolines Køkken«
Kalv i dild
Varm kartoffelsalat
Romfromage
1980 - »Karolines Køkken«
Tunfiskemousse
Indbagt mørbrad
Flødeostekage
1983 - »Karolines Køkken 2«
Græsk farsbrød
Enebærgryde med bagt kartoffelmos
Pæretærte
Kvarkkage
1986 - »Karolines Køkken 3«
Kalkungryde
Champignonpaté,
Tomattærte
Frossen nødderoulade
1989 - »Karolines Køkken 4«
Pastasalat
Skaldyrssupppe
Squashbrød
Brownies
1992 - »Karolines Køkken 5«
Kalkunbryst med mangosalat
Lasagne
Hurtigt madbrød
Mandelbund med æbleis
1995 - »Karolines Køkken 6«
Hurtig pizza
Oksebøffer med kartoffelflager
Kogte majskolber med koriandersmør
Krydret æbletærte.
1998 - »Karolines Køkken 7«
Filokurve med tigerrejer
Islagkage med nøddebund
2001 - »Karolines Køkken 8«
Laks og havtaske med limesauce
Svinekød i ingefærsauce
Rødvinskogte figner med yoghurtcreme