Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Klumme: Hvor er de velopdragne

epa03340033 Commuters board a tube train at Green Park underground station during the 2012 London Olympic Games in London Britain, 04 August 2012. EPA/TAL COHEN
Foto: TAL COHEN/Scanpix Denmark

Klumme: Hvor er de velopdragne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er slående så velopdragne briterne er. Og så optaget af at gøre det behageligt for hinanden.

Lad mig sige det med det samme. Der er givetvis en række historiske grusomheder begået af briter, som underminerer det, som jeg har tænkt mig at sige i det efterfølgende.

Men i samfulde 17 dage, jeg har opholdt mig i metropolen med flere end otte millioner indbyggere, har det ikke desto mindre slået mig. Englænderne er utroligt høflige og virkelig gode til at få ting til at glide smidigt.

Det står i skærende kontrast til mit hidtidige billede af englændere, som jeg med skam må meddele mestendels stammer fra tidspunkter, hvor englændere har været fulde. Og der virker de sandt at sige en anelse brovtne.

Men her er masser af »excuse me«, »sorry« og »cheers« som parantes bemærket ikke kun betyder skål, men også tak.

Her er masser af mænd, der holder døren for kvinder.

Og her er masser af mennesker, der tager hensyn til hinanden.

Eksempelvis er jeg voldsom betaget af, hvor gode folk er til at stå i højre side af rulletrappen, hvis de har tænkt sig at stå stille hele vejen op eller ned ad rulletrappen. På den måde bliver der masser af plads til dem, der ønsker at tage rulletrappen i turbotempo - helt uden at nogen sukker højt og begynder dagen med at blive småsure.

Ganske vist minder små skilte på

I går brød toget fra vores bydel sammen, så afløsningstoget var utrolig proppet. Alligevel tog alle tid til at lade en blind mand blive hjulpet om bord først. Samtidig har jeg lagt mærke til, at folk altid lader passagerer stå af toget, inden de selv gør mine til at stå på. Noget, der burde være en naturlov, men som bestemt ikke er i det i Danmark, hvor der altid er en farlig mosen og masen, når man skal med et tog i Danmark.

Det er som om englænderne naturligt tager et hensyn til deres medmennesker, fordi de ved at det får hele dagen, livet og London til at glide mere smidigt.

Man kan også sige, at med en by på flere end otte millioner mennesker, kan det simpelthen ikke lade sig gøre at transportere folk rundt, endsige holde ud at være til stede i en myretue, med mindre man tager hensyn.

Jeg håber, at jeg selv husker at være hensyntagen, når jeg kommer hjem til Aarhus. Og måske du har lyst til at være hensyntagen også? Det kunne være dejligt.