Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Cyperns køkken hele året rundt

Østens og vestens gastronomi mødes på Cypern, hvor bl.a. arabere, grækere, tyrkere, franskmænd og englændere har sat hver deres præg på menukortet.

Cyperns køkken hele året rundt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dobbelt så mange soltimer som i Danmark sikrer høst af frugt og grønt året rundt - og spændende retter med det bedste fra østen og vesten. Uanset årstid er Cypern et besøg værd.

»Niki's sweets – preserving tradition« stråler det ud fra billederne på mit bord, da jeg er tilbage fra en uge på Cypern.

Det søde er slik-, frugt-, nødde- og marmeladeprodukter, som 51-årige Niki Agathokleous i sin lille virksomhed i Troodos-bjergene i 25 år har fremstillet efter traditionelle principper.

De handler om at henkoge og sylte de mange eksotiske frugter fra øen, og sælge dem til servering i småbidder til kaffen eller som dessert på restauranter og i private husholdninger.

Der er abrikoser, kirsebær, vandmelon, appelsiner, blommer, græskar og figner – alt høstet lige i nærheden.

Valnødder, der kun kan plukkes og afskalles én eneste dag på året for at opnå den rigtige kvalitet før syltning i sukker, vanilje, kløverblade og kanel.

Og endelig de populære »Dynamitstænger« (soutzioukos), som er mandler, der hænges på snor og dyppes i karamel over en periode på fem dage.

Sammen med flere andre små landbrug og fødevareproducenter holder Nikis Sweets til i landsbyen Agros, der ligger som et amfiteater op ad klipperne 1.100 meter oppe i det centrale bjergmassiv.

Byen er også kendt som The Rose Village pga. et ideelt klima for duftroser, der bruges til lys, olie, kosmetik og likør. Men her findes også timiankrydrede fårepølser og Cyperns salte gedeost, halloumi, der minder om den græske feta.

Agros er blandt de småbyer i Troodos-bjergene, hvor beboerne arbejder hårdt på at holde fast i lokale fødevarehåndværk.

Det giver liv i småbyerne – og er især en sjov oplevelse for den besøgende, fordi hver landsby har sit særlige fødevarehåndværk.

Byen Limnatis er kendt for sine mandler, appelsiner og olivenolie – og har en hel festival for mandler i februar.

Pachna for sin timianhonning. Dejlige runde brød med sesam (arkatèna) finder man specielt omkring byen Omodos. Og småbyerne omkring Zoopigi er de eneste, der producerer Cyperns svar på portvin, Commandaria, som bedst laves af tørrede røde og hvide lokale druer.

Cyperns køkken er resultatet af en turbulent historie, hvor bl.a. arabere, grækere, tyrkere, franskmænd og senest englænderne har sat deres præg. Og det faktum, at øen er den østligste i Middelhavet – tæt på Mellemøsten – betyder, at det græsk-tyrkiske islæt krydres med ingredienser fra Armenien, Libanon, og Syrien.

Det viser sig blandt andet ved de mange typisk cypriotiske retter med lam, yoghurt, sesam, friske krydderurter, linser og citrus. Og i den allestedsnærværende ret – eller retter – Meze, som minder om spanske tapas. Og bestiller man grøn salat, må man være forberedt på, at salaten er suppleret med faste ingredienser som frisk koriander, basilikum, mynte, oliven, tomat og halloumi.

På kødfronten siges det om lammekødet, at det allerede er marineret inden slagtning, fordi dyrene græsser i krydderurter. Og skal det være endnu mere autentisk, må man ikke snyde sig selv for kød stegt i den traditionelle ovn, Fourno, som lukkes ved, at der klines ler på åbningen, som først fjernes, når retten er færdig.

Endnu et særkende fra Cypern er Johannesbrødfrugt, der har givet navn til guldvægten karat, fordi hvert af dens sorte frø vejer det samme.Det sorte guld, som den kaldes, har eget museum i Anogyra, cirka en halv times kørsel fra vestkystens mosaik-centrum, Pafos.

Johannesbrødfrugt har et højt indhold af frugtsukker – fruktose, og bruges i dag i sirup, is og karameller. På museet kan man se, hvordan flere af delene fremstilles. Samt naturligvis smage resultatet.

»Hvis ikke det er friskt, vil vi ikke have det«. Cyprioterne er velsignet med et klima, der giver dem kvalitetsråvarer. Friske. Og en række små virksomheder som Niki Agathokleous', der forstår at udnytte dem.