Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Inden for murene på Rhodos

Hyggelige restauranter i gårdhaver, ridderborge, flotte italienske villaer, krogede gader med butikker, museer og super mad. Rhodos har det hele. Foto: Johnni Balslev.

Inden for murene på Rhodos

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rhodos ligger stadig højt på danskernes rejsehitliste, men øen har mere at byde på end sol og strand. Her er nogle tips til sightseeing i selve byen.

Lad det være sagt med det samme: Grækerne på Rhodos har ikke begået pris-harikiri. De har ikke begået den fejl at sætte priserne op for at holde samme indtægt nu, hvor især mange tyskere holder sig fra det kriseramte Grækenland.

Den største attraktion på Rhodos er helt klart den gamle middelalderby inden for de 12 meter tykke borgmure. Intet sted findes en så stor beboet middelalderby, endda krydret med en spændende historie.

Den historie understreges ved et besøg på det arkæologiske museum. Selv om museer måske ikke lige er din spidskompetence, så tag fantasien med på et besøg.

Museumsbygningen fra 1484 er i sig selv spændende. Den har tjent som hospital for korsriddere og deres tropper. Nyd ellers de mange smukke ting, man har gravet frem fra Rhodos' tidlige historie. Flere udgaver af Afrodite i marmor er naturligvis højt på listen.

Stormesterens palads ligger for enden af riddergaden, lige rundt om hjørnet uden for museet. Riddergaden var præget af de syv forskellige sprog, ridderne repræsenterede. Det var ikke her, de boede men havde deres klubber.

I det meget autentiske miljø er der et lille skilt til boutique-hotellet Avalon. Hotellet er et godt sted til et lille pitstop med sin fine gårdhave med springvand og farverige blomster.

Mussolinis sommerresidens

Som det skete med Parthenon-templet i Athen sprang et ammunitionsdepot nær paladset i luften under tyrkernes besættelse i 1856. Eksplosionen dræbte 800 mennesker, og paladset blev totalt raseret.

Det nuværende udseende fik paladset af italienerne. De genopførte det efter gamle tegninger af bygningen. Italienerne havde vundet en krig over tyrkerne i 1912 i Nordafrika og fået de dodekanesiske øer i krigsbytte. De 12 øer strækker sig fra Rhodos til Patmos mod nord.

Siden 1920'erne forsøgte de italienske fascister at få rige italienere til at flytte til de besatte øer.

Stormesterens palads skulle tjene som den italienske konges eller Mussolinis sommerresidens. De store sale og gemakker blev pyntet op med gamle romerske mosaikker fra naboøen Kos. Ingen af Italiens spidser nåede dog at tage ophold på Rhodos.

Nu skal italierne naturligvis ikke tage æren fra Johanitterridderne. Det var dem, der byggede borgen og den gamle bydel. Her holdt de stand mod tyrkerne i flere hundrede år.

Johanitterne var oprindeligt en gren af korsriddere, der tog sig af sårede og syge i Jerusalem. Efter tabet af Jerusalem befæstede de en lang række øer ud for den tyrkiske kyst. Langsomt men sikkert blev de fordrevet fra den ene ø efter den anden.

Borgen på Rhodos blev først overgivet i 1522, da Suleiman den Store belejrede byen i seks måneder med en hær på 100.000 mand. På det tidspunkt var der kun 180 riddere tilbage af den oprindelige styrke på 650. Hertil kom nogle tusinde soldater, 500 bueskytter og bevæbnede borgere. Ialt en styrke på cirka 7.000 mand.

Den kun 28-årige Suleiman den Store opførte sig som en gentleman overfor både de mange, der forlod byen, og de der blev tilbage. Mange tusinde fik frit lejde til at forlade Rhodos sammen med ridderne, og de tilbageblevne blev ikke udplyndret, fik religionsfrihed og slap for skat i fem år.

Ridderne fortsatte over Sicilien til Malta, hvor de blev kendt som Malteserridderne.

Historien er god at have i baghovedet på vandring i de snævre stræder, væk fra den hektiske turisthurlumhej på hovedstrøgene.

Mod vest og syd farer man nemt vild. På den gode måde.

Kig ind ad de åbne døre og se, hvordan lillemor har stue, soveværelse og køkken i ét. Eller kig ind hos muntre Stavros. Stavros Bar er fyldt med mekanisk spøg-og-skæmt. Iøvrigt foretrækker de lokale nattelivet i den gamle bydel frem for det i den kendte bargade.

Store dele af den gamle by er imidlertid stadig præget af tyskernes bombardement hen mod slutningen af Anden Verdenskrig. Enkelte steder står husmurene tilbage uden tag, andre steder dækker grønne planter murbrokkerne fra sønderbombede huse.

Anderledes er det på 28. oktober-gaden. Her er en stor del af de italienske villaer sat flot i stand.

Nogle er smarte cafeer, andre tjener som små hoteller. Under alle omstændigheder er gaden med de skyggefulde træer et besøg værd.

Der er stilfærdig musik i caféen Metheksi, hvor mange unge holder til i gårdhaven bag villaen. Længere henne kommer caféerne Mauro og på modsatte hjørne Casa la Femme, to lidt dyrere in-steder.

Meget af det nyere byggeri er kedeligt betonbyggeri, men der findes et lille område med charme nær den gode restaurant Koykos på restaurantgaden Mandilara.

Det er herligt at gå på opdagelse i den lille labyrint af snævre stræder med masser af blomster og små pensionater med fine gårdhaver.

Se" target="_blank">http://www.rejseliv.dk/inden-murene-paa-rhodos">Se flere billeder og andre fakta til artiklen på rejseliv.dk.