Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Markisens dyre dråber


Markisens dyre dråber

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sardiniens ældste vingård er et populært udflugtsmål, hvor man kan se grundlæggernes, d?herrer Sella og Mosca, anstrengelser med at få succes og smage en prestigevin, opkaldt efter en tidligere lokal regent.

Hverken skiltene eller markerne er til at tage fejl af, så det er ikke svært at finde vej til Sella e Mosca, for det er Sardiniens både ældste og største privatejede vingård her på den nordlige side af Middelhavsøen kendt som I Piani-området tæt på den foretrukne ferieby, Alghero, og ikke langt fra lufthavnen.

Men stordriften til trods er det et overraskende charmerende turistbesøg, fordi de oprindelige bygninger fra 1903 står smukke og intakte som vidner om omsorg for både druer og arbejdere.

Grundlæggerne var vennerne Erminio Sella, ingeniør, og Edgardo Mosca, advokat, fra Piemonte.

De kom hertil i 1899 og forelskede sig så meget i Sardiniens utæmmede vilde natur, at de besluttede sig for at flytte permanent fra fastlandet.

De tog hul på det nye århundrede med det hårde arbejde at lægge kreatur-græsgange om til frugtbare marker, som med tiden skulle komme til at kaste nogle af øens mest prestigefyldte vine af sig.

Det blev en større udfordring end forventet, for selv om de havde købt mineralholdige hektarer, var de ikke klar over, hvor solid stenmassen var under jordlaget, og den gjorde det svært for vandet at sive ned.

Massive stenblokke står nu overalt som monumenter over det hårde arbejde med at bryde og fjerne dem i begyndelsen af firmaets historie og igen i 1980'erne, da Sella e Mosca udvidede til de nuværende 550 dyrkede hektarer.

Vi får lov til at komme på tur i markerne, der strækker sig 3,9 km fra ende til anden, med vandings-sø og palmelund, men den oprindelige vingård er mindst lige så interessant.

Sella og Mosca ville det bedste, også for deres medarbejdere, så udover at bygge vinkælderen, hvor produktionen skulle foregå, opførte de kirke, skole og beboelseshuse, og firmaet blev sin egen pittoreske landsby i de bedste materialer.

Sådan fungerede den indtil for 30 år siden, hvor flere af bygningerne blev inddraget til administration, museum og vinsmagning, men der bor stadig tre familier som i gamle dage.

VINGÅRDEN HAR FLERE END 40.000 besøgende i turistsæsonen, så det er vigtigt at bestille tid, men alle har gratis adgang.

Det mest imponerende er den originale vinkælder fra 1903 med den ene smukke, dekorative detalje efter den anden, men på grund af firmaets udvidelse og succes, er der i 1970'erne bygget et moderne anlæg ved siden af.

Sella e Mosca, som siden 2020 har været ejet af Campari, producerer 7,5 mio.. flasker om året, lidt flere hvide end tidligere, og det skyldes bl.a. torbato-druen, som de spanske erobrere tog med sig til øen i 1354, og nu betragtes som en lokal specialitet.

Det er primært sardiske druer, der sidder på stokkene, men medvirkende til vingårdens internationale succes er også klassikeren cabernet sauvignon. Den står i sand- og lerholdig jord og høstes sent på efteråret, lagres tre år på barriques fra Troncais og store fade og derefter mindst halvandet år på flasker.

Vi får lov til at komme ind i det allerhelligste; den separate kælder for denne cabernet sauvignon, som de kalder Marchese di Villamarina DOC.

Flaskerne ligger i sit eget lille tempel med buer og søjler og rekvisitter fra vicekongen San Francesco Pes, der blev udnævnt til markis af det nærliggende Villamarina i slutningen af 1700-tallet, og som vinen er opkaldt efter.

Endnu vigtigtere - vi får den at smage udvalgte vine på druerne vermentino, torbato, carignano og cannonau. Den står markant ud fra de andre, også gode, vine, og da vi under eftersmagen får at vide, at den har fået tre glas i den italienske guide Gambero Rosso, forstår vi godt, at det er firmaets prestige-produkt - og at prisen er derefter.

Vi lusker en flaske med hjem i kufferten, men heldigvis har flere danske distributører øje for de gode sardiske vine, også markisens dyre dråber, så man kan spæde oplevelsen op uden for sæsonen.