Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Det er din skyld!

couple in confrontation pointing at each other with challenge at
Foto: feelphotoartz/Scanpix Denmark

Det er din skyld!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Én af de mest brugte forsvarsmekanismer er det, der kaldes projektion. Det er en mekanisme, vi alle har et talent for. Den får os til at sende aben videre, give andre skylden eller at bede andre ta ansvar for de følelser, vi ikke selv kan håndtere. Projektion får os også til at se de negative egenskaber, vi ikke kan acceptere hos os selv, ved andre.

Christina Tatarczuk svarer på dine spørgsmål om sex og kærlighed. Har du et spørgsmål, så send det til peder@berlingskemedia.dk

Det er meget almindeligt at projicere, men det er ikke særligt klogt. Og slet ikke i parforholdet, for den enes projektioner udløser ofte den andens temaer i form af stor irritation, frustration, vrede, usikkerhed, mindreværd eller ked af det hed. Og så har vi balladen.

Der er mange ting, vi kan projicere over på vores partner. Vores egen usikkerhed, vores vrede, afvisthed, jalousi eller vores manglende evne til at tage ansvar. For et par uger siden, sad jeg med et par, der har det sorte bælte i projektion. På skift fortalte de mig og hinanden, hvordan den anden var skyld i de følelser, de hver især sad med, og hvordan den anden var uansvarlig, nærtagende, kold og fraværende. Det var en udmattende skyttegravskrig, og begge var drænede bagefter. Af erfaring ved jeg, at kommunikationen derhjemme bag lukkede døre ofte er endnu værre.

Kommunikation mellem mennesker er smækfyldt med projektioner. Og jeg selv er ingen undtagelse. I denne uge har jeg fx påtalt min kærestes slikforbrug (jeg er selv den største slikmund), og måtte efter to timer gå til bekendelse og fortælle, at jeg faktisk bare er misundelig over, at han kan spise slik, når nu jeg ikke kan tåle det. Og jeg har præsteret, at forklare min datter, at det er helt fjollet at være så optaget af, hvad andre tænker om hende (selvom jeg selv bliver meget påvirket, når mennesker har meninger om mig). Den værste er dog, at jeg en dag var megairriteret over mig selv for ikke at have sagt fra i forhold til en opgave, og jeg endte med at smide min irritation og vrede i hovedet af mine børn. Flot, Christina.

Det bedste vi kan gøre, når vi opdager, at vi er ude i en projektion, er at trække den tilbage i en hulens fart. At få taget ansvar, at få sagt undskyld, og at se det i øjnene, som vi egentlig smed over på andre mennesker. Vi kan bruge vores bevidsthed til at opdage, når vi gør det, og vi kan bruge vores selvindsigt til at tage hånd om vores indre sukkergris, vores pessimist eller vores ukærlige selvkritiker - i stedet for at få øje på disse hos andre.

Accepter dig selv med alle de egenskaber, fejl, mangler, ressourcer, styrker, svagheder og følelser, som du har. Ja, jeg er en furie. En sukkergris. En utålmodig vildbasse. En naiv optimist. En glemsom mor. En rebelsk kælling. En dygtig foredragsholder. En omsorgsfuld veninde. En sexet kvinde. En følsom pige. En intelligent sjæl. En konfronterende og stædig tonser.

Se, dér forandrer ting sig virkeligt i dine nære relationer - når du giver accept og tolerance - ikke mindst til den vigtigste af dem alle. Dig selv!

Læs meget mere om sexolog og parterapeut Christina Tatarczuk på hendes egen hjemmeside ved at klikke her: www.happylife.dk/