Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Hvordan er det at savne og hvorfor savner man

See you later
Foto: Rikke/Scanpix Denmark

Hvordan er det at savne og hvorfor savner man

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Er det naturligt at savne et menneske - men er det sundt?

Christina Tatarczuk svarer på dine spørgsmål om sex og kærlighed. Har du et spørgsmål, så send det til brum@bergske.dk

Jeg øver mig på at savne. Det er nemlig én af de ting i livet, jeg ikke er så god til. Eller faktisk er jeg vildt god til at savne - det gør jeg meget. Men jeg er ret dårlig til at udholde og holde af følelsen. Derfor øver jeg mig, for jeg vil gerne blive gode venner med savnet.

I store dele af mit liv har jeg savnet, og følelsen har ofte været forbundet med lidelse og sorg. Savnet af min mor bærer jeg stadig på, selvom det er over 15 år siden, hun forlod denne jord. Jeg savner de kæledyr, jeg har måttet begrave, og jeg savner nogle af de mennesker, jeg har holdt tæt i mit liv, som af den ene eller anden grund ikke er tæt på mig længere. Jeg savner mine veninder i København og min bror, fordi det er længe siden, vi har set hinanden.

Lige nu savner jeg min kæreste, der er ude at rejse. Mit savn er så stort, at jeg kan mærke det som et hul i maven og en knugen i brystet, når jeg tænker på ham. Han er det første, jeg tænker på om morgenen og det sidste, jeg tænker på, når jeg lægger mig til at sove.

På mange måder er savn en lidt anstrengende følelse, men når jeg undersøger den til bunds, så opdager jeg også, at den er meget mere end det. Savn er først og fremmest et vidnesbyrd om, at nogen eller noget betyder rigtigt meget for dig. Savn er ensbetydende med, at du er et menneske med følelser og passion. Savn fortæller en historie om, hvem du er og den hengivenhed, du er i stand til at føle.

Savn er en velkendt størrelse for de fleste mennesker - den er vel nærmest uundgåelig. For store og små. Børn savner den forælder, de ikke bor med efter en skilsmisse. De savner legekammeraterne i sommerferien. Teenageren savner sine venner, så snart de er ude af syne, og de voksne savner også. Hinanden eller den søskende, den forælder eller den ven, de ikke mere har kontakt til.

Vi mister nogle gange nogen, vi elsker - fordi de dør eller fordi, vi ikke længere kan have hinanden tæt på. Og savnet kommer snigende, uanset hvor rationelle og fornuftige, vi prøver at være. Savn er naturligt - men er det sundt? Det er i hvert fald en indikator på, at vi er følelsesmæssigt engagerede, og det er vel en positiv ting?!

Når vi tillader savnet af et andet menneske at have bolig i vores hjerter, kan vi vælge at fyldes med taknemmelighed. Vi kan om programmere vores hjerner til at tænke kærligt om savnet. Hilse det velkommen og spørge, hvad vi kan lære af det og bruge det til.

Personligt bruger jeg savnet i mit liv til at glæde mig over de stærke følelsesmæssige bånd, jeg er i stand til at knytte med et andet menneske. Savnet gør mig taknemmelig og ydmyg, for når jeg savner, så bliver jeg sårbar og klar over, at jeg kan miste. Jeg får lyst til at gøre mig umage. Skrive søde sms'er og lægge kærlige beskeder på telefonsvareren. Jeg får lyst til at tilgive, hvad jeg end må have været vred eller forsmået over. Når tingene er på afstand, ser man alting mere klart. Det hjælper savnet os til.

Læs" target="_blank">http://www.happylife.dk/">Læs meget mere om sexolog og parterapeut Christina Tatarczuk på hendes egen hjemmeside ved at klikke