Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Haugaard er håret i suppen

I denne positur sidder Jacob Haugaard på det maleri, Søren Hagen har malet af ham og som hænger på en fremtrædende plads på Christiansborg. Her i hans arbejdsværelse i den lejede bolig ved godset Wedellsborg på Vestfyn.

Haugaard er håret i suppen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Folk, der optræder, er blevet udskudt af flokken som små. Det mener 60-årige Jacob Haugaard, der fik grundlagt sine anarkistiske tilbøjeligheder i kollektivet. Det aparte barn har udviklet sig til en svane.

Vi sidder med kaffe og vandmelon i solen på den store terrasse, der strækker sig i hele husets længde. Her er fred og fordragelighed, når landbrugsmaskinerne til godset ikke er kørt i stilling. Køreturen til Odden på det vestlige Fyn var betagende. Et glitrende Lillebælt indrammet af Jyllands horisont, gyldne bakkede marker med blodstænk af valmue. Herfra hans verden går, her har han hjemme.

For Jacob har altid forstået at indrette sig. Både fysisk og mentalt. Den inkarnerede århusianer slår lige nu et slag for Vestfyns lyksaligheder.

Han har altid været glad for de steder, han har boet. Fra »Sindssygebakken« i Risskov som barn over kollektivet i G.A.L. Thorsens gård i Tilst, huset med vandtårnet i Malling, burgøjserkvarteret i Ålsgårde, Silkeborg og nu den stille idyl i en tidligere inspektørbolig under Wedellsborg.

Her er ikke bare ro og fred, legende marsvin, sæler, fuglekvidder og rådyr. Her er også albuerum og masser af vægplads til de mange malerier af to af vennerne, Aarhus-kunstneren Hans Krull og Johnny Madsen. I et tidligere maskinrum er det buede betonloft katedralhøjt. Et fantastisk rum, råt og retfærdigt, som en arkitekt ville betegne det. Her har Jacob netop holdt sin 60 års fødselsdag. Herrefrokost for 92 og hjemmelavet mad af hans kone Ilse og 10-15 andre kvinder. Musik og gøgl. Den hårde akustik må have givet vibrationer på hele Fyn.

Jacob blev fejret og vartet op. Og han har nydt det, selv om han i første omgang ikke ville fejres. Flere gaver ligger endnu på sofabordet i en af de mange stuer. Hjemmestrikket hue, noget der ligner en admiralshat og en blå buste med narrehat.

»Vi har det skide sjovt her,« siger Jacob, mens de to mopser Carla og Frida vimser om benene på ham.

Det kunne lyde overfladisk. Men skam få den, der tænker sådan.

Vi ankom samtidig og havde lyttet til det samme program på Radio 24syv. Forfatteren Knud Romer havde to gæster i studiet. Temaet var turisme og dens væsen og uvæsen. Om behovet for at være »rejsende« og ikke masseturist. Om tendensen til at føle sig individuel uden tanke på, at vi er flokdyr.

Jacob er straks tændt og ærgrer sig over, at man ikke kunne ringe ind. Det gør han af og til. For at give sit besyv med. Livet har lært ham et og andet, og han putter ikke med sine holdninger.

»Hvorfor rejser vi ud? Vi tager ud at rejse for at bryde den sociale konvention. Folk aner slet ikke, hvor meget de ligger under for, hvad naboen mener om dem. Det er enormt interessant. Jeg kan møde folk, der er utroligt sjove. Så siger jeg: hvorfor gør du ikke ligesom mig. Du kan tjene en månedsløn på en weekend. Neeej, det vil de ikke. De er bange for at komme ud af flokken, og at flokken kan stigmatisere dem,« siger Jacob.http://www.e-pages.dk/aas/demo/" target="_blank">