Syv nederlag i de seneste otte kampe.
Aabyhøjs basketherrer er mildest talt inde i en mindre god periode for tiden. Ikke mindst de seneste tre nederlag - med 23 point til Horsens IC, 13 point til bundholdet BK Amager og lørdag endnu en lussing på hjemmebane på 26 point til SISU - har sat gang i snakken i den hjemlige basketkurv.
Hvad er der galt i Ådalen med sidste sæsons semifinalister? Og skal Allan Foss fortsætte med at være cheftræner?
Sædet brænder ikke
Denne avis erfarer, at ovenstående spørgsmål også bliver diskuteret på ledelsesniveau i forstadsklubben.
Men føler han selv, Allan Foss, at sædet er begyndt at brænde under ham på grund af holdets stejlt nedadgående formkurve?
»Nej, på ingen måde. Klubben har jo fra starten af sæsonen meldt ud, at målet var at ende på en slutspilsplads. Og det kommer vi også til at indfri. Jeg synes, det er fantastisk at arbejde med klubbens mange unge, men uprøvede talenter, og det var også derfor, at jeg i sin tid sagde ja til jobbet som cheftræner. I Aabyhøj handler om at få mere ud af mindre, og det ved klubledelsen også godt,« lyder det fra Allan Foss, der også selv er stødt på murren i krogene på det sidste i forhold til holdets præstationer.
»Man skal se på, hvad det er for et spillermateriale, vi råder over, hvor gamle spillerne er, og hvor mange penge klubben har at gøre godt med. Sammen med Amager har vi ligaens suverænt mindste budget. En gennemsnitlig spiller i Svendborg koster jo mere end hele vores trup. Derfor kunne jeg også godt tænke mig, at der er visse folk her i klubben, der vågner bare en lille smule op og får lidt mere realitetssans. Der er folk, der snakker og snakker, men glemmer at forholde sig til virkeligheden. Det her er holdets reelle niveau. Det er ikke bedre,« kommer det fra Allan Foss.
Sover helt roligt
Han mener, at holdet nærmest spillede over evne tidligere på sæsonen, hvilket har været med til at skabe urealistiske forventninger til, hvilken placering Aabyhøj kan indtage i ligaen.
»Derudover er man blevet forblændet af, at vi nåede i semifinalen sidste sæson. Men man skal også lige tage et stik dybere og se på, hvad der er sket i løbet af sæsonen. Det har været meget turbulent. Vi har mistet to islændinge, der var udset til at være bærende kræfter på holdet. Vi har sendt en finne hjem (Janne Rekola, red.) og vi har sendt en amerikaner retur til Aalborg. Det har betydet, at der er trukket hårde veksler på de helt unge spillere, og det har de ganske enkelt ikke været klar til endnu. Det har været ryggen mod muren, og det bliver det også i den resterende del af sæsonen,« mener Aaby-træneren.
Den tidligere landstræner vil derfor bliver særdeles overrasket, hvis klubben, som han har været en del af i flere omgange som både herre -og dametræner, skulle begynde at fægte med fyringssablen.
»Hvis klubben virkelig er så resultatorienteret, så havde vi nok ikke sendt John Matthews eller Janne Rekola hjem igen. Så jeg sover helt rolig om natten.«
Skide ligeglad
Og resultatorienteret kan man i hvert fald ikke kalde Allan Foss, der erklærer sig »skide ligeglad« med, om holdet ender som nummer seks eller otte i grundspillet.
»Lige meget hvad, så kommer vi jo i slutspillet. Men derfra vil vi have det meget svært, hvad enten vi skal møde Bears, Rabbits eller Næstved. Det handler ikke om, at vi bare lægger os ned, men over flere kampe har vi ikke en chance mod de bedste hold i ligaen.«
Og Allan Foss har heller ikke selv tænkt sig at løbe af pladsen, selvom sæsonen allerede synes kørt i pit.
»Nej, nej, jeg synes, det er rigtig sjovt at arbejde med og udvikle på spillere som Darko Jukic, Mads Bloch og Frederik Rungby. Det var ligesom forudsætningen for dette job, at der mere skulle arbejdes på at udvikle unge talenter end vinde titler. Og at det går, som det går i øjeblikket er en del af det at arbejde med helt unge spillere. Det er fantastisk spændende.«
seneste kommentarer