Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


- Man er i færd med at ødelægge en helt fantastisk strandpromenade

Martin Klode har sammen med en gruppe borgere i kvarteret omkring Tangkrogen startet initiativet "Beskyt Aarhusbugten". Gruppen er utilfreds med, at flertallet i Aarhus Byråd vil fylde bugten op med jord og ændre Tangkrogens anatomi. Foto: Martin Ravn

- Man er i færd med at ødelægge en helt fantastisk strandpromenade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I skrivende stund har 6.000 personer sat deres underskrift i protest mod byrådsplaner for Tangkrogen. Antallet af underskrifter og frivillige i bevaringskampen vokser eksplosivt.

AARHUS: En mild lugt af tang hænger som et usynligt slør over Tangkrogen fredag formiddag, hvor hundeluftere, motionsløbere, familier på udflugt og turister på vej til The Garden-udstillingen får stukket en flyer i hånden med påskriften "Dette er ikke kunst".

Vi taler ikke om det omdiskuterede kunstværk med rød og hvid maling lidt længere henne ad vejen. Men derimod om byrådets tanker for området omkring Tangkrogen, som måske snart betyder, at tanglugten, der har givet navn til den bynære kystlinje i krogen ved Strandvejen, helt forsvinder.

For det er netop for området her, at borgmester Jacob Bundsgaard (S) i maj søsatte en helhedsplan. En plan, der skal fordoble og transformere det nuværende event-areal til en egentlig strandpark. En plan, der skal give lystbådehavnen 500 nye bådpladser, og som også involverer en flytning af Marselisborg Rensningsanlæg længere ud i Aarhus Bugt.

Manden med stakken af de nytrykte flyers i hånden hedder Martin Klode - en bekymret borger fra området, der de seneste par døgn har sat en snebold i bevægelse, som i øjeblikket er ved at vokse til en lavine af en århusiansk folkebevægelse: Initiativet 'Beskyt Aarhusbugten'.

Politikerne lytter: Plan om stor udvidelse af Tangkrogen skrottes
Tangkrogens historie
  • Tangkrogen opstod med anlæggelsen af Århus Sydhavn efter 1905.Krogen har altid opsamlet meget tang. For 100 år siden blev tangen tørret og solgt til gødning og dækmateriale mv. Tangkrogen fik dog først sit navn omkring 1929.
  • Området blev opfyldt i 1930'erne og i 1936-37 blev området udjævnet og tilsået.
  • Under Anden Verdenskrig brugte tyske pionertropper Tangkrogen til at øve landgangsforsøg. Området blev spærret af med pigtråd, og der blev opført barakker. Efter krigen blev stranden i stigende omfang benyttet som ophalingsplads for fiskerbåde, og Strandvejens Bådelaug blev dannet.
  • I 1946 blev der indrettet boldbaner til byens foreningsløse ungdom. Pladsen blev flittigt benyttet. Den blev senere udvidet og blev fra begyndelsen af 50'erne også benyttet af skolerne.
  • Tangkrogen har siden været et populært sted at holde arrangementer. Fra kvindeløb til kræmmermarked og Grøn Koncert m.v.
  • I 1984 blev Marselisborg Lystbådehavn anlagt og fælledens areal fordoblet til 148.000 kvadratmeter. Det satte for alvor skub i udviklingen til moderne eventområde. Pladsen blev renoveret 2008-09 og nu foreslår borgmesteren at udvide pladsen til i alt 220.000 kvadratmeter.

Kilde: Aarhus Stadsarkiv

Tusinder skriver under

- Vi er imod den plan, som et flertal i Aarhus Byråd står bag. Vi synes, det er vanvittigt, at man vil bruge 61 millioner kroner på at fylde jord i Aarhusbugten, så byen mister 400 meter smuk, bynær kyststrækning, siger han.

Sammen med en gruppe borgere fra området arbejder Martin Klode for at lægge pres på byrådspolitikerne, så de skal skrinlægge planerne for Tangkrogen. Tirsdag aften gik 'Beskyt Aarhusbugten' i luften med egen hjemmeside, Facebook-profil og en underskriftsindsamling, som over 6.000 personer i skrivende stund har skrevet under på - på cirka to døgn.

Gruppen kalder byrådets planer for "et permanent farvel til Aarhus' smukkeste bynære kyststrækning".

- I første omgang forsøger vi at råbe byens borgere op. Høringsfristen på den her plan kommer belejligt nok til at ligge midt i sommerferieperioden, så vi har travlt med at oplyse byens borgere om, at der fra politisk hold er gang i planer, som kommer til at ændre en ret central del af Aarhus markant. Det ønsker vi, at folk tager stilling til.

Jeg er selv født i Herning. Dér anlægger man en kunstig sø og bygger en kunstig strand, fordi man ikke har det, Aarhus har.
Martin Klode

Frivillige flokkes om initiativet

Martin Klode er dybt overrasket over, hvor langt initiativet allerede er kommet ud.

- At vi på to døgn har samlet 6.000 underskrifter overstiger de vildeste forventninger. Jeg har arbejdet med marketing i mange år, og jeg har aldrig set noget lignende. Det giver os selvfølgelig blod på tanden, og det vidner om, at vi ikke står alene med ønsket om at bevare Tangkrogen, som den er.

- Man er i færd med at ødelægge en helt fantastisk strandpromenade. Der skal jo nærmest fyldes jord i bugten helt ud til Oddervej. Du finder ikke ret mange byer, der som Aarhus har en bynær kyststrækning. Det er helt unikt. Jeg er selv født i Herning. Dér anlægger man en kunstig sø og bygger en kunstig strand, fordi man ikke har det, Aarhus har. Som udefrakommende kan man kun rykke sig i håret over, at byrådet vil ødelægge kyststrækningen i en kystby, siger Martin Klode.

"Beskyt Aarhusbugten" har selv lavet denne grafik, som gruppen mener giver et tydeligere billede af området, hvor bugten forsvinder, hvis planerne for Tangkrogen føres ud i livet. I grafikken har gruppen dog undladt at vise den nye havneudvidelse. Grafik: "Beskyt Aarhusbugten"

Men Aarhus får jo noget andet - en stor eventplads som byens borgere kan nyde godt af. Er det ikke en god ting?

- Det er ikke eventpladsen, vi opponerer imod. Vi mener bare, det er et rigtigt dårligt sted at lægge en stor eventplads. For det første er der elendige tilkørsels- og parkeringsforhold, hvis man vil samle 40.000 mennesker på Tangkrogen. Der er bedre alternativer, siger Martin Klode og nævner eksempelvis arealet ved Eskelund.

- Nu etablerer man jo også en rigtig dyr letbane. Med den er logistikken i hvert fald sikret, så måske skulle man tænke det ind i placeringen af en stor eventplads, foreslår Martin Klode.

Han håber at kunne samle mellem 20.000 og 50.000 underskrifter. Så tror han på, at initiativet kan få politikerne til at ændre mening. Det næste skridt for 'Beskyt Aarhusbugten' er opsøgende arbejde ved Tangkrogen, hvor frivillige allerede nu står på nakken af hinanden for at hjælpe med at dele flyers ud.

Århus Stiftstidende grafik her viser med gul farve det eksisterende eventareal på Tangkrogen. Den røde farve markerer udvidelsen, som byens borgmester, Jacob Bundsgaard har foreslået. Grafik: Jens Nex

Vi er ikke liebhavere

Der er folk i forskellige kommentarspor på nettet, der mener, at jeres illustration af området med rød skravering er helt skæv. Hvad siger du til det?

- Vi tager udgangspunkt i borgmesterens eget forslag til helhedsplanen og har været ude at måle det præcise antal meter op. Den eneste forskel er sådan set, at vi har brugt en rød farve og en anden vinkel, hvor kommunens illustration er set lodret oppefra og gør brug af en gul, gennemsigtig farve.

Der er også kritikere, der fremfører, at protesten i virkeligheden bare dækker over, at i er en flok liebhavere med dyre huse ned til vandet, som kun går op i jeres boligers værdi.

- Folk må mene, hvad de vil. Det er nu ikke det, der er tilfældet. Man kan jo bare se på antallet af matrikler ned til vandet og så prøve at sammenholde med antallet af folk, der skriver under på underskriftindsamlingen, siger Martin Klode.

Er der nogen, der bliver betalt for deres indsats i forbindelse med "Beskyt Aarhusbugten"?

- Nej, tværimod sætter vi jo penge til. Det koster at trykke flyers og hyre advokathjælp. Alle arbejder 100 procent frivilligt, fortæller Martin Klode.

Tangkrogen anvendes til et hav af aktiviteter fra kræmmermarked og cirkus til food festival, koncerter og Marselisløbet og meget mere. Med en større plads bliver der bedre plads til begivenheder og en bedre strand lyder det fra kommunen. Grafik: Jens Nex