Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Bent Melchior og Özlem Cekic i løvens hule

God dag, velkommen til Grimhøjmoskeen. Ali Ismail tager imod Bent Melchior, mens moskeens formand, Oussama El-Saadi, kigger på. Til højre Özlem Cekiz. Blev der et håndtryk til hende også? Læs svaret i artiklen. Foto: Jens Thaysen
Foto: Jens Thaysen/Jens Thaysen, Århus Stiftstidende, Scanpix.

Bent Melchior og Özlem Cekic i løvens hule

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De to havde inviteret sig selv på dialogkaffe i Grimhøjmoskeen. Det blev et møde med perspektiver.

Det er måske ikke det, man har allermest lyst til: at invitere sig selv på kaffe hos de mennesker, man forstår allermindst. Men det er lige, hvad tidligere folketingsmedlem for SF, Özlem Cekic, gør.
Efter dialogmøde: Omstridt moské lover Danmark loyalitet

Onsdag kravlede hun sammen med overrabbiner Bent Melchior ind i løvens hule i Danmarks mest udskældte moské, Grimhøjmoskeen i Brabrand.

Spørgsmålet var, om de begge ville komme levende ud igen.

I hvert fald havde især Bent Melchior fyret godt op under Grimhøjmoskeen i en pressemeddelelse.

»Muslimerne kan lære af de erfaringer, som de danske jøder har gjort, når det drejer sig om integration. Da jøderne kom til Danmark for flere hundrede år siden, havde de en tradition for at vise loyalitet imod deres nye fædreland,« lød det fra Bent Melchior, der fortsatte: »Jøderne havde også en regel om, at landets lov er lov. Det hjalp dem til at blive accepteret som danske borgere. En klar tilkendegivelse fra ledende muslimer om, at de vil respektere de samme to principper, vil givetvis lette integrationen af landets nye borgere.«

Javel, så. Ikke just en invitation til tomgangssnak.

Fætre og kusiner

Både Özlem Cekic og Bent Melchior var en smule forsinkede, og det gav Stiften lejlighed til på tomandshånd at spørge den ene af Grimhøjmoskeens to værter denne onsdag, Oussama El-Saadi, formand for Grimhøjmoskeen, om hvorfor han overhovedet havde sagt ja til at møde de to gæster.

»Özlem Cekic kontaktede os og spurgte, om hun måtte komme på besøg. Og når folk spørger sådan, siger jeg ja. Selv om vi er uenige, kan vi godt snakke sammen,« forklarede han.

I mellemtiden dukkede gæsterne op, og Bent Mielchior lagde ud.

»Det er dejligt, at vi får mulighed for at snakke sammen. Hvis I kan fortælle, at det er svært at få lov til at bytte en moské her i landet, kan jeg fortælle jer, at det var svært at få lov at bygge en synagoge. Jeg håber, at vi kan få lov at hjælpe jer. Vi er på en måde fætre og kusiner,« lød indgangsreplikken fra overrabbineren.

Hvad Oussama El-Saadi og hans medvært, bestyrelsesmedlem Ali Ismail, svarede, kan vi ikke referere. Pressen fik ikke lov til at være med under selve mødet.

Gennem glasdøren kunne det anes, at der indimellem blev talt højt. Men der lød også et par gange latter.

Da døren igen gik op små halvanden time senere, så deltagerne glade ud.

Nyt møde aftalt

»Jeg er overrasket over, hvor meget, vi er enige om,« lød det fra Bent Melchior.

Det var Özlem Cekic også.

»Vi fik snakket, og der var bestemt ikke tale om, at vi gik uden om de varme emner.

Vi diskuterede både emner som ligestilling og loyalitet over for fædrelandet, og ind imellem gik vi til dem.«

Mødet gik så godt, at parterne er blevet enige om at mødes igen.

»Det er vigtigt for integrationen, at netop Grimhøjmoskeen går forrest. Jeg håber, at vores møder kan lede til en form for offentlige erklæringer,« forklarede Bent Melchior.

»Vi vil i hvert fald gerne stille vores erfaringer til rådighed for Grimhøjmoskeen.«

Oussama El-Saadi var også glad.

»Det var et rigtigt godt møde,« sagde han.

Og nå ja, når nu parterne diskuterede ligestilling, er det vel naturligt at spørge, om Özlem Cekic på noget tidspunkt stak sine værter på næven. Eller omvendt.

Svaret er nej.

»Jeg ventede på, at de skulle hilse, men de rakte ikke på noget tidspunkt hånden ud. Det accepterer jeg. Det væsentlige er, at vi har gang i en demokratisk samtale, og at vi ikke graver grøfter.«

Det synes Oussama El-Saadi også.

»At jeg ikke gav hånd har noget at gøre med min religion. Det synes jeg er småting i forhold til de væsentlige ting, vi snakkede om.«

Og sådan sluttede Melchiors og Cekics møde i moskeen på Grimhøjvej i Brabrand. Uden håndtryk. Men med en påbegyndt dialog.

FAKTA - DIALOGKAFFE

Özlem Cekic er forkvinde for Foreningen Brobyggeren.
I den egenskab inviterer hun sig til kaffe hos folk, hun ikke kender.
Det kan være folk, der har sendt hende hademails. Eller andre mennesker, hvis budskab hun ikke umiddelbart forstår eller umiddelbart sympatiserer med.
Onsdag var turen kommet til at besøge Grimhøjmoskeen i Brabrand.