Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Bjarke Ingels tog hul på nyt havne-byggeri

Borgmester Jacob Bundsgaard (forrest) og rådmand Kristian Würtz var med til at sætte en spade i jorden, sammen med Bjarke Ingels (i midten).
Foto: flemming Krogh

Bjarke Ingels tog hul på nyt havne-byggeri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Arkitekt Bjarke Ingels var inviteret til at tage første spadestik til AARhus. Et markant højhus som er undervejs på Aarhus Ø.

Århusianere myldrede til fra nær og fjern, da Rune Kilden, en af byens driftige bygherrer, havde inviteret til pindemadder og første spadestik på Aarhus Ø.

Anledningen var, at stjernearkitekt Bjarke Ingels var i byen, hvor han var inviteret til at tage første spadestik til højhuset AARhus, som Bjarke Ingels tegnestue står bag. Med en fint udsmykket spade, håndtegnet af Mormor, en lokal kunstner, som er involveret i det nye projekt, satte Bjarke Ingels spaden i jorden samtidig med bygherrer, repræsentanter fra Aarhus Kommune og andre notabiliteter.

»Jeg gør det lidt forsigtigt, så jeg ikke ødelægger kunstværket på spaden,« lød det fra Bjarke Ingels.

Blæst er en udfordring

Arkitekten med de mange visionære byggerier bag sig er begejstret for at være med i processen med byggeriet i Aarhus.

»Det er ganske unikt den måde, vi arbejder på her. Med en plan, hvor man tænker byliv før boliger. Det er en smuk tanke. Normalt opfører man et nyt byggeri på en anvist grund. Bagefter må der opstå liv omkring bygningerne. Her er rækkefølgen omvendt,« forklarer Bjarke Ingels.

Ved at opføre badehuse langs kajkanten ved Bassin 7, at etablere et teater og opføre det kommende havnebad først, opstår bylivet. Inden boligerne i det nye højhus står færdige.

Placeringen lægger også op til, at her skal tænkes i helheder, da området er unikt.

»Det er her, man får eftermiddagssol på havnen. Her skal de kommende beboere og andre århusianere nyde livet i fremtiden. Derfor er vi meget optaget af bylivet her,« lød det fra rådmand Kristian Würtz (S), som også er involveret i arbejdet med at udvikle havneområdet.

Strandbaren, som er ganske velbesøgt af solhungrende århusianere, er et eksempel på, hvordan bylivet opstå her. Ud af nærmest ingenting: Et par stålcontainere og nogle genbrugspaller. Et eksempel på hvordan stedet vil tiltrække folk i fremtiden.

»Når solen skinner, og det er vindstille, er det rart at være her. Men ofte blæser det på en havn, og derfor har vi lagt vægt på at få de lette enheder som de kommende badehuse, der minder om primitive fiskehuse, som man kender det fra Vestkysten, ind på området her. De små huse er med til at trække folk til og skabe liv. Men de små huse vil også skabe lækroge, som ellers kan være svære at finde på et tomt havneareal,« mener Bjarke Ingels.

Det nye byggeri, som har fået navnet AARhus, kommer til at bestå af to spir. I hver sin ende. Mellem de to punkter kommer huset til at trappe ned i højde. Det giver god plads til at bygge tagterrasser. Noget som Bjarke Ingels sætter stor pris på.

»Jeg har selv købt en lejlighed i New York, hvor jeg bor nu, med en tagterrasse som er på samme størrelse som selve lejligheden,« fortæller Bjarke Ingels.

Glad for Aarhus

I de senere år har Aarhus fået stor opmærksomhed rundt om i verden. Det har Bjarke Ingels bemærket.

»Aarhus er ikke længere en lillebror til København. Byen kan selv. Det er Aarhus Ø og alle byggerierne her et godt eksempel på. Området, som jeg er involveret i, kalder jeg for et 'lokal-patriotisk projekt med et kosmopolitisk udsyn'. Det er drevet af lokale entusiaster, der vil skabe noget særligt for byens beboere, men også for folk udefra. Jeg nyder også selv at komme hertil. Sidste jeg var her, var jeg på en sjov ping-pong-bar sent om natten. Det endte med, at jeg ikke nåede mit fly dagen efter,« lyder det med et glimt i øjet fra arkitekten.

Ellers er det området omkring Godsbanen, som tiltrækker ham mest ved byen.

»Området ved Godsbanen med primitive byggerier, er meget levende og autentisk. Det fascinerer mig.«