Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


De gule busser har rullet i nu 80 år

Triangel var de første busser i Aarhus i 1932. De kom fra TB Thriges fabrik i Odense. Den blev senere overtaget af Scania, der byggede 500 busser for Aarhus Sporveje gennem årene.

De gule busser har rullet i nu 80 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der har været busser hos Århus Sporveje i 80 år i dag. John E. Nielsen har været med næsten halvdelen af tiden.

De første to busser ved Aarhus Sporveje, der kørte på diesel og rigtige dæk var voldsomt populære, da de blev sat i drift 17. juli 1932, for præcist 80 år siden.

Trambusser blev de kaldt med henvisning til det engelske tram, der betyder sporvogn. Busserne supplerede i de første mange år nemlig de velkendte sporvogne, der først blev trukket af heste og siden elektriske med el-ledninger i master langs ruterne.

Stiftstidende har bedt den tidligere buschaffør gennem 36 år, John E. Nielsen, berette om bussernes ankomst og udvikling. Han har i årevis beskæftiget sig med bushistorie og har samlet omkring 700 genstande i en samling, som siden er overdraget til Den Gamle By.

»Bussernes indtog betød, at man kunne køre steder hen, hvor sporvognene ikke kunne komme,« fortæller John E. Nielsen.

Aarhus Sporveje er som selskab fra 1884 - altså 128 år gammelt, og da de nye busser kom i 1932 til var de ikke en direkte konkurrent til sporvognene - men et supplement. I en periode på 40 år delte busser og sporvogne de århusianske ruter.

John E. Nielsen blev ansat om foråret i det år, da sporvognene endeligt blev kørt i remise i november 1971. Det var dengang en buschauffør skulle til jobsamtale på rådhuset med selveste rådmanden. Blev man ansat var det direkte til skrædder Jensen og Skærup for at få taget mål til uniformen og bagefter bundtmager N.C. Nielsen for at få taget mål til kasketten.

John E. Nielsen fik både uniform og kasket og nåede i en kort periode at være konduktør på sporvogne og sælge billetter i en lille bivogn inden han kom bag rattet i en bus.

I starten af 1970'erne var det dog svært at få en fast rute. Da man nedlagde sporvognene var der pludselig for mange chauffører, og de gik derfor hjemme på skift i 14 dage og arbejdede i 14 dage.

»Men det gik stærkt, da sporvejene overtog en række tidligere private ruter, f.eks. Strandgaards rutebiler i Brabrand og de blå busser.«

John E. Nielsen kørte både linje 15 til Skjoldhøjkollegiet og ruter i sydbyen inden han fik 26-28 år på ruterne 53 og 58 i Mejlby i nord.

»Jobbet passede mig rigtigt godt. Det var frit og alligevel skulle man passe en køreplan. Der var en rytme i det, som jeg godt kunne lide,« fortæller den tidligere chauffør, der blev ramt af sygdom, siden fyret og i dag er pensionist.

Men de mange oplevelser i bussen glemmer han ikke.

»Jeg har ikke haft de store problemer med kunderne, jeg er kun blevet overfaldet én gang med spytning. Og jeg var især glad for at køre ude i Mejlby, hvor alle kendte hinanden og chaufføren. Man kunne bl.a. kende de samme banditter, der altid kom for sent ud af døren og kom løbende med tøjet i armene og vinkede efter bussen.«