Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Det første letbanetog: Smuk som en sommernat

Den lille fjernbetjening styrede slagets gang. Og nej, man fik ikke lov til at prøve den, selv om man spurgte pænt.


Det første letbanetog: Smuk som en sommernat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det første letbanetog ankom torsdag morgen til Aarhus.

Det er ikke kun byens, men hele landets første letbanetog, der torsdag morgen langsomt, men sikkert glider af den blokvogn, som har transporteret det fra fabrikken i Berlin til de nyanlagte letbaneskinner ved Letbanens værksted og kontrolcenter for enden af P. Hiort Lorenzens Vej i Aarhus.

Når man betragter det helt nye tog tæt på, forstår man hvorfor nogle mennesker føler så passioneret for det, der jo egentlig bare er et fælles transportmiddel.

Hjertebanken

Tyngden i konstruktionen, hjulsættets udformning, jern der møder jern, den industrielle skønhed toget besidder, får automatisk hjertet til at banke lidt hurtigere.

Det skinnende rene eksemplar her på togskinnerne er det første af 26. Vil man se det tættere på end billederne her i avisen - måske ligefrem prøve en tur selv - må man vente til maj 2017, hvor de første passagerer inviteres ombord på toget. Torsdag er det kun rådmand Kristian Würtz, der allernådigst får lov til at kigge indenfor. Officielt er toget nemlig ikke afleveret, hvorfor producenten Stadler vil hænge på eventuelle buler og ridser.

»Her er den samme lækkerhedsfornemmelse, som jeg husker fra min barndoms linje 57 til Harlev, den havde lædersæder,« fortæller rådmanden, der forsigtigt har taget plads på et af sæderne i letbanetoget.

Dansk design

Stoffet på sædet er fra Kvadrat i Ebeltoft. Det heddet Hallingdal, er designet i 1965 af Nanna Ditzel og sidder på en lang række danske møbelklassikere fra blandt andre Arne Jacobsen og Børge Mogensen. Kvalitetsfornemmelsen fra stoffet strækker sig til resten af toget.

»Jeg har gåsehud, for vi har selv været med til at designe toget,« fortæller stadsarkitekt Stephen Willacy.

Han er begejstret for endelig at se det i fuld størrelse. Himlen genspejles i malingen på taget, der er...

Ja, hvad er den egentlig for en farve?

»Grundfarven er hverken sølv, hvid, blå, grå eller grøn, men en helt unikt farve, der ikke findes nogen andre steder,« fortæller han.

Farvevalget afspejler det, toget passerer på sin køretur fra Odder til Grenaa. Markerne, havet, byens bygninger og himlen over det hele.

»Der er en speciel nordisk tone over det. Farven har ikke et navn, men et nummer; NCS2010b,« siger stadsarkitekten.

Indenfor i toget genfinder man grundfarven. Her er lyst og venligt. Kun gribestroppernes rødlige »burnt magenta« lyser op som et på en gang smukt og praktisk designelement. Farven gør det let for passagererne at finde dem.

»Den rødlige farve går også igen på togets yderside i forskellige nuancer,« fortæller Stephen Willacy.

Graffiti, nej tak!

Smuk, lys og jomfruelig som en skandinavisk sommernat står det og frister.

»Vi er sindsygt bange for graffiti. Du kan godt skrive, der er bevogtning på 24 timer i døgnet, og at toget er låst inde om natten,« fortæller Bo Rodam, der er HSE manager hos Ansaldo STS (der er et helt andet firma end Ansaldo Breda, som står bag IC4 togene,red.).

Det er ham, der står for sikkerheden, og det er ikke noget, han tager let på.

»Mange af arbejderne ude på skinnerne er fra Sicilien, og vi har masser af beton,« siger han med et smil.

Så skulle eventuelle graffiti-vandaler være advaret.