Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Fællesråd dybt skuffet over projekt for Mølleparken: Vi efterlyser arkitektonisk perle

Barbara Dunn og Poul Møller Andersen fra det lokale fællesråd kritiserer lokalplanforslaget for at tillade alt for højt og tæt byggeri omkring det tidligere hovedbibliotek. Foto: Jens Thaysen

Fællesråd dybt skuffet over projekt for Mølleparken: Vi efterlyser arkitektonisk perle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Både køberen og kommunen, som er sælger af hovedbiblioteksgrunden, har en fælles interesse i at få flest mulige kvadratmeter ud af grunden. Men det ødelægger naboområdet at bygge så tæt, mener Fællesrådet for Møllepark- og Vestergadekvarteret.

AARHUS: - Det er fint med et hostel i det gamle hovedbibliotek. Men vi synes bestemt ikke, at planerne om det nye byggeri ud mod Vester Allé og mod Vestergade respekterer de eksisterende nabobebyggelser på fem etager, som man burde.

Det siger Poul Møller Andersen og Barbara Dunn, henholdsvis formand for Fællesrådet for Møllepark- og Vestergade og bestyrelsesmedlem samme sted.

Fællesrådet kræver, at byrådet dropper lokalplanforslaget og laver et nyt, der kun tillader et langt mindre projekt. For eksempel vil kommunen hæve bebyggelsesprocenten fra 180 til 250 procent og tillade seks etager i stedet for tilladte fem ifølge Kommuneplanen.

Kommunen om seks etagers bebyggelse ved Mølleparken: Vi har lyttet og skåret ned

Mansardtag til debat

- Det er alt for stort og for tæt. Og den planlagte bygning ud mod Vester Allé er alt for stor. Den bør opføres i samme dybde som huset ved siden af og holdes i patricier-stil. Ifølge arkitekterne er taget en fortolkning af et mansardtag, men der er slet ikke mansardtage på nabobygningerne. Vi efterlyser en arkitektonisk perle dette sted, og hvorfor ikke med et lille tårn, der spejler sig i bygningen overfor, peger de to fællesrådsmedlemmer på.

De havde foretræde for teknisk udvalg i mandags, hvor de fremlagde deres kritik.

Netop forslaget om et mansard-tag gav en del debat i teknisk udvalg og var årsagen til, at udvalget ikke blev færdig med at drøfte sagen i mandags. Derfor blev sagen også drøftet i byrådsmødet.

Et spørgsmål om kvadratmeter

Direktør Jens Winther fra Norcap, der er med i ejerkonsortiet Biblioteksparken A/S, forklarer, hvorfor man har valgt "mansard"-taget:

- Det er et spørgsmål om at få de kvadratmeter, der er nødvendige i projektet, og stadsarkitekten er glad for mansardtaget. Men jeg håber, teknisk udvalg finder en afgørelse inden for de næste par uger, så lokalplanen kan komme ud i offentlig høring, siger Jens Winther.

Fælles interesse

Netop antallet af kvadratmeter er vigtige for både køber og sælger, som har en fælles interesse i dette. Køberen får en bedre forretning, jo flere kvadratmeter man kan leje ud til boliger og erhverv. Og kommunen får som sælger en bedre pris, jo flere kvadratmeter der kan opføres på grunden.

Salgsprisen er nemlig direkte bundet op på antallet af kvadratmeter. Først når lokalplanen er endelig godkendt, kan man beregne, hvor mange kvadratmeter der blev tilladt og dermed finde den endelige pris, bekræfter Bente Lykke Sørensen fra kommunens afdeling for Bolig og Projektudvikling.

Indtægterne fra salget falder i kommunen også på et tørt sted, for de skal finansiere Dokk1. Forventningen er, at man kan hente cirka 65 millioner kroner af de 100 millioner kroner, man mangler.

I forvejen har kommunen pillet den hvide ejendom i Møllegade 5 ud af salget. Den skal bevares. Men det har også en pris. For det betyder, at der kan opføres færre nye etagemeter og dermed er der færre indtægter for kommunen.

Modellen har fået kritikere til at betegne kommunen som inhabil, fordi man både er sælger og beslutningstager. Teknik og Miljø svarer, at kommunen ikke kan uddelegere planmyndigheden og gerne må udvikle og sælge jord. Det er i øvrigt en velkendt model.

- Køberne har set en guldgrube og vil naturligvis maksimere udbyttet ved at bygge mest muligt. Men den grådighed kommer til at smadre området, advarer Poul Møller Andersen.

Højt grundvand

Fællesrådet og flere andre er blandt andet bekymrede for, at iværksætter-stedet Lynfabrikken i Vestergade 49 og andre naboer kommer til at henlægge i skygge, også selvom byggeriet er reduceret fra syv til seks etager og trukket nogle meter væk fra Lynfabrikken.

Endelig advarer Fællesrådet kraftigt mod den bløde undergrund, som delvist består af mosebund. Og de frygter for deres egne huse, når der skal graves ud til p-kælder.

- Ved andre byggerier i nærheden har det givet store sætningsskader på nabohuse, fordi grundvandet ligger så højt, og undergrunden er elastisk. For eksempel måtte beboere genhuses i ni måneder, da der blev revner i et hus i Vester Allé for nogle år siden, da man byggede, der hvor der før lå en tankstation.

Kommunen svarer, at man vil følge det kommende byggeri tæt. Og på vegne af bygherren svarer direktør Jens Winther, at det altid er en udfordring at bygge i en by.

- Da vi opførte Scandic Hotel i Østergade gravede vi også dybt. Så vi kender til de udfordringer, der er i midtbyen, siger Jens Winther.

Den sammenligning tror de ikke på i fællesrådet:

- Det er slet ikke den samme undergrund hernede som i Østergade. Og ved det byggeri, der gav revner i Vester Allé, sagde bygherren også, at de havde styr på det. Men det havde de ikke, svarer Barbara Dunn.

Fællesrådet holder borgermøde om lokalplanforslaget 12. september klokken 19 i Møllestiens café.