Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Flere handicappede og med dyrere sager

Social- og beskæftigelsesrådmand Thomas Medom (SF) og socialchef Lotte Henriksen er i gang med at lave en større analyse til byrådet om væksten på handicapområdet. Foto: Axel Schütt


Flere handicappede og med dyrere sager

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udgifterne til voksne med handicap stiger kraftigt i Aarhus Kommune. Her er forklaringen.

Et stigende antal handicappede i Aarhus skal deles om budgetterne, som ikke stiger i nær samme takt.

Kommunen retter ind: Lønstigning til handicaphjælpere giver ekstraregning på 10 mio. kr.

»Vi havde forventet en ubalance på 35 millioner kroner i år, men ville snarere komme på 50 millioner kroner, hvis ikke vi griber ind,« fortæller socialchef Lotte Henriksen og socialrådmand Thomas Medom (SF).

Det er forklaringen på, at socialområdet senest har indført et sparekatalog for 16 millioner kroner. Også selv om byrådet har friholdt handicapområdet i 2016-17 for den effektivisering på en procent hvert år, som rammer alle andre kommunale områder.

Siden 2010 har der været et stigende antal handicappede i Aarhus og deraf følgende merudgifter. Behovet for hjælp har langt oversteget budgettet, og det betyder, at pengene smøres tyndere ud for at dække flere personer. Derfor falder den gennemsnitlige udgift per borger, så når handicappede og deres pårørende oplever, at servicen falder, er der dokumentation for det.

Reelt er der skåret ned over en årrække, så man mangler 370 millioner kroner på handicapområdet i forhold til, hvad man ville havde haft, hvis gennemsnitsprisen per plads havde været uændret fra 2010 og frem, viser beregninger fra socialforvaltningen.

Forvaltningen har på Stiftstidendes opfordring leveret en analyse, der forklarer, hvorfor udgifterne stiger så meget på handicapområdet. Samtidig er man ved at udarbejde en større analyse til byrådet.

Derfor stiger behovet

Forklaringerne på det stigende behov er flere:

For det første stiger antallet af handicappede, der har brug for ydelser fra kommunen. På blot fire år, fra 2011-15, er antallet samlet steget med 482 personer, svarende til 20,4 procent. I alt 2.851 personer i Aarhus Kommune modtog en handicapydelse i 2015.

At der kommer flere handicappede skyldes, at der flere fødes med handicap og at flere udvikler handicap på grund af for tidlig fødsel. Desuden er sygehusene er dygtigere til at redde mennesker ved trafikuheld. Flere overlever voldsomme trafikuheld, men får senhjerneskader og bliver handicappede, og kræver hjælp.

Flere udviklingsforstyrrede

Væksten er især stor i gruppen af udviklingsforstyrrede. Det vil sige personer med autisme, ADHD, asperger og lignende diagnoser. Gruppen er vokset næsten eksplosivt med 271 personer på fire år, svarende til 64 procent. De øvrige grupper af udviklingshæmmede, senhjerneskadede og fysisk handicappede er også steget, men i mindre grad. »Vi får især mange unge voksne, der har diagnoser med udviklingsforstyrrelse. Der er et stort tryk fra børneområdet, når de unge fylder 18 år og overgår til vores område,« forklarer Lotte Henriksen.

Udgifterne er forskellige efter handicap. Fysisk handicappede der har hjælpere ansat i en BPA-ordning, Borgerstyret Personlig Assistance, koster gennemsnitligt mere end en million kroner om året. Senhjerneskadede koster gennemsnitligt en halv million kroner om året og udviklingsforstyrrede gennemsnitlig 0,25-0,3 mio. kr. om året for kommunen.

Der er det særlige ved udviklingsforstyrrede, at gennemsnitsudgiften er faldende og i dag er 23 procent lavere end i 2011. Det skyldes, at et stigende antal modtager bostøtte i eget hjem, som er væsentligt billigere end andre botilbud. Til gengæld forventer socialforvaltningen fremover en stigende udgift til helårspladser i botilbud.

Flere dyre sager

En anden forklaring på de generelt stigende udgifter er flere meget dyre enkeltsager. Det er sager, der koster mere end 1,5 millioner kroner årligt per borger. Dem er der kommet flere af og fra 2012 er antallet af sager, der koster over 2 millioner kroner steget med 70 procent. De dyre sager er med andre ord blevet dyrere og man oplever også sager med udgifter på over 3,5 millioner kroner.

Hvordan kan hjælp til en person komme til at koste så meget?

»Det kan være en sag med en meget udadreagerende borger. En, der smider med stole og kaster ting mod personalet, så det er nødvendigt at have en vagt ved døren, der kan skabe sikkerhed for personalet og de andre borgere på stedet og gribe ind, hvis borgeren bliver udadreagerende,« forklarer Lotte Henriksen.

Flere domstolsdømte

Endelig er gruppen af udviklingshæmmede med domme også steget.

»Domstolene dømmer i stigende grad udviklingshæmmede til anbringelse i kommunerne frem for fængsler. Og her har vi et sted som Snåstrup Vestergård mellem Aarslev og Harlev, hvor de dømte er under døgnobservation. Det giver dem et mere værdigt liv end i et fængsel,« fortæller socialrådmand Thomas Medom.

Ifølge socialchef Lotte Henriksen er der i denne gruppe tale om dømte med en intelligenskvotient under 70, der er dømt for bl.a. vold, voldtægter og mord. Antallet er steget med 40 procent fra 2011-15. Fra 30 personer i 2011 til 42 i 2015. De kostede i 2015 kommunen 43,5 millioner kroner at tage vare på, fordi der skal være så meget personale og overvågning. Det var 10 millioner kroner mere end fire år forinden.

»Der skal ikke ret mange af dem til at økonomien tipper. Og det er vores vurdering, at vi har behov for et nyt sted til dem, altså en udvidelse, som skal ligge et andet sted i kommunen,« siger socialchefen.

Endelig er nye teknologier og behandlingsformer også med til at udvide området for, hvad der kræver en social indsats, og som altså koster penge, fremgår det af analysen fra socialområdet.

Fremover forventer socialchefen og socialrådmanden fortsat flere handicappede og dermed stigende udgifter. Det betyder at ubalancen - underskuddet - på handicapområdet vil fortsætte med at stige.