Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Forsker: Der er kun ét argument for at smide tøjet

Skoleleder på Skæring Skole, Anne Schwartz, fortalte i Stiftstidende fredag, at skolen arbejder på at skabe en kultur helt fra de yngste klasser om at man går i bad efter idrætstimerne. Det er godt, kommenterer en krops- og idrætsforsker. Foto: Jens Thaysen

Forsker: Der er kun ét argument for at smide tøjet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

KROPSKULTUR

Der er kun én gyldig grund til at fastholde bad i skolen, mener forsker. Han skyder de traditionelle argumenter som hygiejne, naturlighed og dannelse ned.

Aarhus: - Hvorfor skal eleverne bade efter idræt?

Ask Vest Christiansen, Ph.D. og lektor i idræt og kropskultur på Aarhus Universitet, lader modspørgsmålet hænge lidt i luften, da avisen beder ham svare på, hvorfor hver anden ung mellem 13 og 16 år synes, det er flovt at bade sammen med andre?

- Der er jo flere dagsordener og forklaringer, svarer forskeren, og skyder dem derefter ned en efter en for at ende med kun ét godt argument.

- Hygiejnen er det første argument. Det opstod på et tidspunkt, hvor man ikke havde bad i alle hjem. Det var derfor, vi etablerede de der baderum i klinker med 12 brusere på række. Men hygiejne-argumentet falder fra hinanden, fordi alle børn nu går i bad om morgenen eller om aftenen derhjemme. Og de kan eventuelt tage lidt deo på, når de klæder om efter idræt. Jeg har hørt mange, der mener, det er vigtigt, at eleverne går i bad af hygiejniske grunde, men jeg ikke hørt nogen matematiklærer sige, at det er svært at gennemføre timen, fordi de sidder og stinker. Så det argument holder ikke mere, mener Ask Vest Christiansen.

Naturligt?

Det andet argument er naturlighedsargumentet. Nemlig at det er naturligt at bade og vise sig nøgen over for hinanden. Så det bør alle lære.

- Men hvor er grænsen for naturligheden? Hvis man mener det alvorligt, skal piger og drenge vel så også bade sammen? Naturlighedsargumentet forudsætter, at noget andet er unaturligt. Så er det altså unaturligt, ikke at turde vise sig frem for andre?

- De voksnes blufærdighed smitter børnene

Mange husker fra deres skoletid, at der var fællesbad for piger og drenge i de yngste klasser. Og på bagkanten af 1970'ernes frigørelse, hvor man slap brysterne og kroppen fri, var der også helt op til 1990'erne for eksempel fællesbad for mandlige og kvindelige studerende på idrætsstudiet i Odense med samme naturlighedsargument, peger Ask Vest Christiansen på.

- Så hvis man vil trække naturlighedsargumentet i folkeskolerne kunne man jo lave fællesbad? Men det vil man jo ikke af seksuelle grunde. For så skulle man jo også finde sig i, hvis nogen gik rundt med en stådreng på, for det ville jo også være naturligt. Men svagheden ved naturlighedsargumentet er, at det også er et kultur-lighedsargument, altså at vi skal være så naturlige og civiliserede, at vi kan undertrykke kroppen.

Så spørgsmålet er, ifølge Ask Vest Christiansen, hvad det naturlige betyder, når lærerne siger det.

- Jeg har stor sympati for naturlighedsargumentet, men siger bare, at der også er en grænse. For jeg går ikke ud fra, at lærerne mener, vi skal have fællesbad igen mellem kønnene? De mener nok, at det er over for sit eget køn, man skal turde vise sig. Men vi skal ikke lære det andet køn at kende, som vi skulle da, vi gik i skole.

Dannelse?

Dannelsesargumentet er et tredje argument. Men også det gennemhuller forskeren:

- Det er et skægt og egentlig vildt interessant argument. For hvis det er dannelse at vise sig nøgen for hinanden, hvorfor så begrænse det til baderummet? Dannelse betyder jo, at man har en civiliseret tilgang til sin krop. At man undertrykker sin krops signaler ved at optræde dannet og for eksempel ikke bøvset og prutter offentligt. Men så er det altså også dannet at kunne være nøgen sammen med andre på en ikke-seksuel måde?

Ask Vest Christiansen fastslår, at han ikke forsvarer den ene begrundelse frem for den anden, men blot sætter dem på spidsen.

Og hva' kom der så ud af det?

Den perfekte krop

Når så mange børn alligevel synes det er flovt at bade sammen med klassekammerater af eget køn skyldes det ifølge forskeren først og fremmest, at der er kommet en langt større bevidsthed om den perfekte krop.

- Der er en enorm medieeksponering af idealkroppe kroppe overalt. I reklamer, musikvideoer, på internettet. Og jo mere vi konfronteres med det, jo mindre plads er der til den kæmpe variation, der er i naturlige kroppe.

Ifølge forskeren sker eksponeringerne på en måde, så børn og unge føler, de er uperfekte.

- Flere undersøgelser viser, at 15-30 procent af børn og unge ikke er tilfredse med deres krop. De er udsat for en kæmpe eksponering og kan let komme sig til at føle sig utilstrækkelige. Og jeg forstår godt, at nogen ikke vil bade sammen med andre, fordi børn også kan være ekstremt hårde over for hinanden.

Han nævner en sag, han har hørt fra en efterskole, hvor en 15-årig pige blev skammet ud af de andre, fordi hun som den eneste ikke havde barberet sig i skridtet.

- Hun fik det virkelig dårligt over det. Det er tegn på, at dommen falder lynhurtigt. Og hvis man får en mistanke om at sådan noget kan ske kan jeg godt forstå, at man siger, der ikke er nogen grund til at udsætte sig selv for det.

- De voksnes blufærdighed smitter børnene

Ask Vest Christiansen peger også på, at man i puberteten ofte har hang til at fokusere på sine egne små forskelligheder som kæmpestore problemer, og derfor er bange for, at andre vil se dem forstærket i det offentlige rum.

- Men undersøgelser viser, at det, man selv tror vil blive set af andre, slet ikke bliver set eller registreret i samme omfang. Men det kan man ikke forklare en 12-13 årig.

Se vi er forskellige

Ask Vest Christiansen er enig med dem, der som skoleleder Anne Schwartz fra Skæring Skole i Stiften fredag mente, at man skal lære børn at gå i bad sammen helt fra de små klasser, så det bliver en fast kultur på skolen.

- Men det kræver også, at skolen er meget mere præcis med en forklaring på, hvorfor man gør det, siger Ask Vest Christiansen.

Og efter at have skudt de fleste argumenter ned som for tynde står han tilbage med ét afgørende argument for at fastholde badet efter idrætstimen:

- Det bedste er det ideologiske argument. At børnene skal bade sammen og se hinanden for at vænne sig til og lære at kroppe er forskellige. Dermed kan de komme ud over en individuel forestilling om, at kun det perfekte er godt nok, mener Ask Vest Christiansen.