Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Fyret af skandalechefen: - Jeg har det stadig ad helvede til

- Jeg synes, at der er nogle oppe i toppen af det kommunale system, som ikke har passet deres arbejde, og at de i øvrigt aldrig er blevet stillet til ansvar over for det, siger Marianne Engelin. Hun blev selv fyret fra Skandalechefens afdeling for trekvart årsiden, og skriver i dag et åbent brev til rådmand Kristian Würtz (S). Foto: Flemming Krogh

Fyret af skandalechefen: - Jeg har det stadig ad helvede til

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Marianne Engelin føler, at hun endnu lever i skandalechefens skygge, efter hun for trekvart år siden blev fyret fra Center for Byens Anvendelse. Nu har hun skrevet et åbent brev til rådmand Kristian Würtz.

AARHUS: Det kan godt være, at skeletterne det seneste halve år er væltet ud af skabet i et tempo, så der næsten ikke kan være flere tilbage.

Det kan også godt være, at den ansvarlige chef er blev bortvist.

Og at dem højere oppe i det kommunale system mener, at sagen nu er undersøgt til bunds.

Men skandalesagen i Center for Byens Anvendelse er ikke slut for 55-årige Marianne Engelin fra Aarhus.

Efter at hun for trekvart år siden var en af dem, der fik en fyreseddel i afdelingen, opfordrer hun i dag i et åbent brev i Århus Stiftstidende rådmand Kristian Würtz (S) til at grave et spadestik dybere. For at komme ned til ondets rod.

LÆS »Marianne Engelins åbne brev her.

Der gemmer sig nemlig stadig ting i sagen, som trænger til at komme frem i lyset, mener hun.

- Er det derfor, du skriver det brev?

- Jamen, jeg er vred. Jeg er vred, fordi jeg føler, at toppen i det kommunale system fralægger sig alt ansvar for sagen. Både rådmand og topembedsmænd siger, at de ikke har vidst noget, og at det hele i øvrigt er undersøgt til bunds.

- Men det kan jo være, at de har ret?

- Det tvivler jeg på.

Juridisk chef sat i spidsen for undersøgelse af bortvist topchef

- Hvorfor tvivler du på det?

- Claus Pedersen (skandalechefen, red.) havde jo en stor stjerne på Rådhuset. Enten har man i kommunens top været totalt forgabt i hans ledelsesstil og de ting, han i øvrigt gjorde, eller også har man slet og ret sovet i timen. Jeg ved ikke, hvad der er værst.

- Jeg synes i hvert fald, at der er nogle oppe i toppen, som ikke har passet deres arbejde, og at de i øvrigt aldrig er blevet stillet til ansvar over for det.

I dag går Marianne Engelin stadig og døjer med efterveerne af det, som hun betragtede - og betragter - som mobning.

- Jeg havde selv kun et enkelt sammenstød med Claus Pedersen. Da fik jeg at vide, at hvis jeg ikke kunne lide lugten i bageriet, kunne jeg bare rejse.

- Det værste var, at den holdning efterhånden kom til at gennemsyre hele organisationen, og det var ikke et rart sted at være for sådan en som mig, som ikke ville eller kunne holde mund, når der skete åbenlyse uretfærdigheder.

- Men i dag, så lang tid efter, kunne du jo vælge blot at begrave sagen. At sige, at nu er det tid til at komme videre. Hvorfor gør du ikke det?

- Ja, men jeg synes, at der mangler noget. Det mangler en anerkendelse fra kommunens top af de medarbejdere, som kom i klemme i den her sag. Jeg vil gerne have en fornemmelse af, at de virkelig påskønner, at vi var nogle, der råbte op og gik til pressen. Jeg synes ikke, at det endnu er sket i ret høj grad. Jeg har eksempelvis endnu ikke hørt rådmanden udtale sig om den side af sagen.

LÆS »Rådmand Kristian Würtz' svar på det åbne brev her.

Et udklip af de artikler Århus Stiftstidende har bragt om sagen om skandalechefen.

- Hvad ville det betyde for dig, hvis du fik den anerkendelse?

- Det kan jeg svare ganske kort på: Den vil give mig en følelse af retfærdighed.

- Hvordan ser din egen situation ud? Du skriver i dit åbne brev, at du snart ryger på en lavere sats som arbejdsløs. Får du nogensinde et arbejde igen, tror du?

Pause.

- Det tror jeg sgu´ ikke.

- Jeg har en god bekendt, som mener, at jeg er blevet døduretfærdigt behandlet, og han besøgte kort før jul rådhuset på mine vegne for at undersøge, om jeg eventuelt kunne blive genansat. De tog imod mine papirer. Ifølge min bekendte var beskeden, at der ikke var kutyme for at genansætte folk i den slags situationer. Til gengæld var man ikke afvisende over for at yde erstatning. Og den del af sagen går jeg nok videre med.

- Du vil kræve erstatning?

- Ja, det tror jeg.

- Hvorfor gik du ikke selv op på rådhuset og spurgte, om de ville genansætte dig?

- Det kunne jeg ikke. Jeg får det så dårligt af den her sag. Ja, nu kan jeg mærke, at jeg får det dårligt igen bare ved at tale om den.

Lang pause.

- Du er stadig berørt. Hvordan har du det egentlig i det daglige?

- Jamen, jeg har det stadig ad helvede til. Det er det, jeg kan sige om den ting.

Marianne Engelin tilføjer, at hun har planer om at søge psykologhjælp.