Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Hallernes største udfordring er Gore-Tex

I Søften tog borgerne første spadestik til områdets nye kultur- og idrætscenter. Foto: Flemming Krogh


Hallernes største udfordring er Gore-Tex

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den ene forstad til Aarhus efter den anden planlægger eller bygger en såkaldt multihal. Det handler om at bygge til dem der kommer, ikke dem der var, lyder det fra DGIs ekspert på området.

Bestil en tid til massage og støt Mårslet MultiHal. Sådan lyder det i MÅRSLET-bladets april nummer. I Stavtrup har de en indsamlingsbøsse stående ved flaskeautomaten i Rema. Og i Harlev jagter de store donorer. I Søften tog de forrige weekend første spadestik til det nye kultur- og idrætscenter.

Den ene århusianske forstad efter den anden er i planlægningsfase, bygger eller har allerede bygget en multihal - eller som de fleste hedder - et kultur og idrætscenter. Centre der kan bruges til andet end sport - til udstillinger, foredrag, banko, selskaber, koncerter og musikundervisning for bare at nævne nogle.

Hallerne er dyre og finansieres langt hen ad vejen af lokalområdet selv, med støtte fra kommune eller større virksomheder. Men ved at bygge til det, borgerne efterspørger i stedet for at holde stædigt fast i de etablerede idrætsfaciliteter til f.eks. håndbold og badminton, kan de finansieres. Det siger konsulent i DGI, Ole Brandgaard, som blandt andet vejleder lokalsamfund i processen med at bygge multihaller.

Den idrætsform, som oplever størst fremgang, er ifølge Ole Brandgaard løb. Og det leder til udtalelsen, at Gore-Tex i virkeligheden er den traditionelle hals største fjende. Nye materialer som Gore-Tex gør, at vi kan være udenfor hele året.

I Aarhus er der etableret udendørs fitness i både Risskov, Marselisborg og langs Brabrandstien. Også i Sabro har idrætsforeningen Sabro IF haft stor succes med at etablere udendørs fitness på det gamle spejderareal. Og langs åen i Aarhus står to boulderskulpturer (klatrevægge) på arealet foran det gamle bymuseum.

»Den ene dag løber vi, den anden mountainbiker vi, den tredje cykler vi med Team Rynkeby,« siger Ole Brandgaard og peger på, at der er sket en forandring i den måde, vi dyrker motion og idræt på.

Tendensen er, at der gerne skal være et formål med aktiviteten - netværk, at tabe sig, fællesskab, øget samvær med familien... Snarere end træning frem mod søndagens fodboldkamp.

I Skødstrup indviede man i 2012 bydelens nye sports- og kulturcenter »Midtpunktet«. En traditionel hal og en såkaldt multisal med plads til 149 mennesker og til alt fra foredrag, undervisning og kræmmermarked. Tidligere formand for fonden bag, John Lautrup, har netop givet plads til generationsskifte, men han kan nikke genkendende til de overvejelser, som Ole Brandgaard henviser til.

»Vi var inde i overvejelser om at skulle tænke ud over den traditionelle foreningsidræt, men det kræver, at man har aktører, der efterspørger den slags aktiviteter i lokalområdet. Det har vi ikke,« siger han med henvisning til fitness, yoga, løbehold, kulturelle tiltag og andre aktiviteter, der ligger ud over det, foreningslivet traditionelt tilbyder.

I så fald skulle man i stedet for en multisal og en hal have bygget en hal med flere funktioner, eventuelt opdelt i flere forskellige rum med mange brugsmuligheder.

»Men vi havde en stor fodboldafdeling og en voksende håndboldafdeling. Aktivitetstimer, som vi ellers ikke ville kunne få ind i hallen med et andet fokus,« siger John Lautrup.

Midtpunktet er tænkt og bygget af frivillige fra sportsforeningen ud fra en erkendelse af, at hvis ikke man ikke får sådan en anlæg, hvis ikke lokalsamfundet selv går sammen om at etablere det.

Foreningen etablerede sig i en momsregistreret fond - Fonden Skødstrup Idræts- og Kulturcenter, som af kommunen fik 25 mio. kr. til at opføre en sportshal og to en halv boldbane for. Det betyder, at Skødstrup har været væsentlig mere begunstiget end andre mindre lokalsamfund, der drømmer om de såkaldte multihaller. Men kampen om at få driften til at hænge sammen, er den samme.

»Det er svært at finde frivillige, der på fuld tid kan håndtere driften, så vi ansatte en mand til driften. Det koster, men de fleste afdelinger har været indstillet på at justere kontingentet efter det,« forklarer han.

Udfordringen er, at det betyder et højere kontingent end hos de omkringliggende sportsforeninger.

»Man bidrager til fælleskassen ved at betale lidt ekstra for så til gengæld at have en driftsmand, som letter hal booking,« siger John Lautrup.

På fondens tredje driftsår har det kostet omkring 30.000 af egenkapitalen - ikke meget, mener den tidligere formand, der forudser, at udstykningen i Skødstrup vil betyde et øget medlemstal, når børnene begynder at ville gå til fodbold, håndbold, gymnastik og badminton.

Det er netop det dilemma, som Ole Brandgaard oplever mange steder i lokalsamfund.

»Er hallerne til for foreningerne eller for borgerne? Det er kampen ude i lokalsamfundet. Hvis du har en lille forening med rigtig mange gode badmintonspillere, som også tiltrækker spillere fra andre områder, skal man så bygge en badmintonhal eller en hal til hele byen?« spørger han retorisk og svarer selv, at man jo ikke ved, hvornår de gode badmintonspillere forsvinder.

Problemet er, at sporten er konservativ på godt og ondt. Den holder ved, om det så går op eller ned, og det kan tage lang tid at ændre tilgangen til nye behov, forklarer Ole Brandgaard.

»Jeg har set en hal stå tom, fordi håndboldholdet gik neden om og hjem, men ikke ville lade gymnasterne bruge deres hal,« giver han som grelt eksempel.

Generelt set bør et rum i en multihal kunne udfylde tre funktioner, for at det er multifunktionelt. Et cafeteria kan også bruges som mødelokale og festlokale - så det ikke kun er efter håndboldtræningen, cafeteriaet udnyttes. Et godt eksempel på et sted, hvor man har imødekommet lokalområdets behov er ifølge Ole Brandgaard Beder-Malling. Her ombyggede idrætsforeningen cafeteriaet til et fitness center med det resultat, at det væltede ind med medlemmer.