Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kampen om grundvandet ender i retten

For Aarhus Kommune handler det om at sikre tilstrækkelige mængder rent drikkevand til befolkningen.


Kampen om grundvandet ender i retten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På onsdag skal Aarhus Byråd beslutte, om 13 landmænd i Beder skal have forbud mod at bruge sprøjtemidler. Men i den sag er det sidste ord slet ikke sagt.

Står det til Aarhus Kommune, så skal 13 landmænd i Beder-området have forbud mod at bruge sprøjtemidler.

Aarhus Byråd skal på onsdag behandle den indsatsplan, der gør Aarhus til den første kommune i Danmark, der tager så drastisk et skridt for at beskytte sit grundvand.

Og for landbrugets organisation, Landbrug & Fødevarer, er det helt afgørende at få kommunen bremset. Her, nu og inden den giver samme påbud til landmænd oven på andre følsomme områder i kommunen.

Og inden andre kommuner får samme ideer.

»De overvejer lignende træk i Egedal Kommune og i Skanderborg Kommune,« siger godsejer Lars Hvidtfeldt, der er næstformand i Landbrug & Fødevarer.

Derfor er det sidste ord om grundvands-beskyttelse ikke sagt, når Aarhus Byråd onsdag aften går over til næste punkt på dagsordenen.

Tværtimod:

»Det er først nu, det rigtigt begynder,« siger godsejer Lars Hvidtfeldt, der er viceformand i Landbrug & Fødevarer.

Den store landbrugsorganisation er klar til at hive Aarhus Kommune i retten, hvis - eller når - byrådet vedtager indsatsplanen.

»Og det tror jeg faktisk, de gør. Men så må de jo tage konsekvenserne,« supplerer Jens Gammelgaard, formand for Odder-Skanderborg Landboforening, der har de berørte Beder-landmænd som medlemmer.

Han og Lars Hvidtfeldt mener ikke, at der er en særlig risiko for grundvandet i lige præcis Beder-området.

»En kommune kan ikke bare lave en hippie-indsatsplan og sætte mål, der ikke har hold i virkeligheden. Det er det, en retssag vil komme til at dreje sig om,« siger Lars Hvidtfeldt.

Det sidste ord er under alle omstændigheder ikke sagt på onsdag. Landbrug & Fødevarer har bedt om foretræde for teknisk udvalg. Og i Aarhus Byråd er det skik og brug at imødekomme et sådant ønske.

Men - som nævnt ovenfor - er landmændene ikke i tvivl om, at byrådet - når sagen kommer tilbage fra teknisk udvalg - ender med at vedtage den indsatsplan, der udsteder forbud mod at bruge pesticider oven på sårbare grundvandsområder.

Indsatsplanen blev vedtaget i 2013 og gav vandværkerne fem år til at lave frivillige aftaler om dyrkning uden sprøjtemidler med landmænd og andre lodsejere i sårbare områder.

Som delmål skulle vandværkerne i 2015 have aftaler på plads for 50 procent af det område, der skal beskyttes.

Men landmændenes interesse for en frivillig aftale har været yderst behersket. Kun mindre brug - typisk fritidslandmænd - har sagt ja.

For at nå målsætningen om 50 procent er det nødvendigt at udstede påbud til 13 landbrug - og 33 andre ejendomme.

At parterne står så stejlt overfor hinanden skyldes, at der er store interesser på spil.

For landmændene handler det om økonomi.

»Hvis kommunen absolut vil det her, kunne den give en ordentlig erstatning. Man giver 50.000 kr. pr. hektar. Det er håndører. Desuden bliver ejendommen mindre værd,« siger Jens Gammelgaard.

For Aarhus Kommune handler det om at sikre tilstrækkelige mængder rent drikkevand.

De cirka 330.000 borgere i kommunen bruger hvert år cirka 20 millioner kubikmeter vand. Og for at levere varen udnytter kommunens 25 vandværker drikkevandsressourcerne fuldt ud. Der er simpelthen ikke mere vand at tage af, hvis en forurening betyder, at drikkevandsboringer i for eksempel Beder må tages ud af drift.