Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Klumme: At blive kaldt ældre - det er IKKE sagen


Klumme: At blive kaldt ældre - det er IKKE sagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Erik Eisenberg, journalist, partner og direktør i Aros Kommunikation
flemming krogh
Aarhus. 

Min datter er som regel en kilde til stolthed og glæde. Stolthed, fordi hun er klog og dygtig. Og glæde, fordi hun er sød og flink og ofte siger noget pænt om sin far og mor.

Men så lige pludselig går hun hen og omtaler os som sine "ældgamle forældre". Uha, den sved på en tirsdag! Og det bringer os fluks videre til klummens egentlige emne: Det der med at være betegnet som "ældre". Det bryder vi os ikke meget om, os "sådan cirka et sted i 50-erne". For vi ser os selv som unge endnu.

Skam, stress og topledere
Det ville gøre fysisk ondt på mig at skulle løse medlemskab til en ældreforening.

Jeg er ikke alene med det synspunkt. For nylig sad jeg og lyttede til den muntre snak, da et lille selskab af herrer fejrede den enes 50-års fødselsdag med en frisk lille sejl- og skitur til Norge.

I bussen op til det tåge-indhyllede skisted gik den muntre herresnak over nogle dåseøl. Fødselaren var godt i stødet og underholdt selskabet med, hvordan han var blevet opsøgt via post af en helt bestemt organisation:

"Vil I tænke jer, så blev jeg tilbudt medlemskab af Ældre Sagen! Jeg smed det selvfølgelig omgående væk," sagde manden forarget.

Jeg tror, vi er mange, der kan genkende den oplevelse. Jeg var vist ikke engang fyldt 50, da jeg modtog det første af en række hvervebreve for den sikkert udmærkede forening, der ifølge mine kilder faktisk har mange gode tilbud på både forsikringer, kurser, foredrag og andet godt.

Jeg smed også brevet ud. Lige på stedet. Det ville gøre fysisk ondt på mig at skulle løse medlemskab til en ældreforening, når jeg nu selv synes, jeg er ung. Eller i hvert fald ikke gammel.

Ordet "ældre" dufter af spinlonkjole, koldpermanent og sort uldhabit med vest, stok og seler. Jeg ser billeder af mine for længst afdøde bedsteforældre for mig. De så ud som og opførte sig som "ældre mennesker" formentlig allerede, da de var en del yngre, end jeg er i dag.

Os "unge i 50'erne" i dag går i jeans og Converse-sko. Vi knevrer løs på Facebook, prygler løs på motionsmaskinerne i Fitness World, kører ned af røde løjper og går til rockkoncerter med udelukkende ståpladser (det gør ondt i benene i dagevis bagefter, men vi gør det!).

Vi har aldrig glemt vores ungdoms udlængsel efter interrail og charterferier. Men i stedet for billigrejser fyrer vi opsparingen af på kostbare og nøje planlagte globetrotter-ture, hopper på en KLM-afgang fra Billund, skifter i Amsterdam, og så videre ud mod fjerne kyster i Thailand eller Mauritius, hvor vi har fundet det helt rigtige strandkantshotel via Momondo eller Trivago. Iført forventningsfulde smil, gråt hår og hvide sokker i sandalerne.

For nylig fortalte en af min datters venner, at vedkommendes mor havde fundet sin nye kæreste på Tinder. Det siger rigtig meget om vores generation: Ikke på vilkår om vi vil lede efter ny kærlighed på dating-sites for gamle. Pensionist-dating.dk - nej tak! Tinder - yes, sir!

Og får vi så swipet os frem til noget godt, så holder vi store, festlige kirkebryllupper iført blussende kinder og stiveste skrud med alle de voksne børn på gæstelisten.

De rigtige unge griner da sikkert lidt af os wannabe-unge. Det er OK. De må da i det mindste indrømme, at kedelige er vi i hvert fald ikke.

Og jeg kan da godt selv se komikken i, at jeg ældre... ups, forkert, jeg voksne mand sammen med mine kammerater i vores nydannede rockband (sangeren er 72!) styrter rundt og leder efter et egnet øvelokale til vores larmende løjer. Præcis som vi også rendte rundt og gjorde, da vi var teenagere.

Måske ville vi være lidt mere lydhøre overfor de tilbagevendende tilbud fra "den der forening, hvis breve vi smider ud", hvis den supplerede sine udmærkede kursustilbud i IT eller håndarbejde med rådgivning om at skrive den helt rigtige tekst til datingprofilen. Eller om hvordan man får guitaren til at klinge godt trods begyndende gigt i fingrene.

Eller om hvordan man rent arvemæssigt skal håndtere døtre, der frækt omtaler os som "ældgamle forældre", for "ældre" det vil vi ikke være og ikke kaldes. Det er ikke sagen.