Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Læge: Vi fodrer os selv og vores børn med digital narko

Både voksne og børn er blevet afhængige af smartphones og ipads, og især når det kommer til vores børn, risikerer vi at gøre uoprettelig skade, advarer læge og forfatter, Imran Rashid. Foto: Scanpix

Læge: Vi fodrer os selv og vores børn med digital narko

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vi er blevet digitale junkier, og vi fodrer vores børn med digitale stoffer. Læge og IT-iværksætter, Imran Rashid, advarer i ny bog mod den digitale afhængighed, som han direkte sammenligner med ludomani og narkomani.

Digital: Det var et enkelt spørgsmål fra hans syv-årige datter, der satte det hele i gang.

- Faar, må jeg godt få en iphone?

Simpelt. Uskyldigt. Og som alle andre forældre kom Imran Rashid voldsomt i vildrede.

Spørgsmålet fik ham til at søge svar på, hvad det "at være på" alle døgnets vågne timer gør ved os som mennesker, og det er der nu kommet en bog ud af.

Den hedder Sluk, og titlen siger vel egentlig alt om den overordnede konklusion.

- Jeg havde ikke regnet med, at bogen ville blive så kritisk. Jeg er selv den vildeste techfanatiker og på ingen måde hellig. Men jeg er heller ikke i tvivl om, at smartphones og digitaliseringen er ved at ændre os som mennesker, og at vi helt grundlæggende mangler at tage en debat om, hvordan vi skal forholde os til det. Lige nu kører vi alle sammen derudaf med øjnene stift rettet mod hver vores skærm, sammenfatter Imran Rashid.

Hvem holder du mest i hånden?
Sådan får du et sundere digitalt liv
  1. Køb et gammeldags vækkeur og smid telefonen helt ud af soveværelset. Skærme ødelægger søvn og sex.
  2. Læg telefonen helt væk, når du arbejder eller er i selskab med andre mennesker.
  3. Lær FORSTYR IKKE funktionen at kende - og brug den så ofte som muligt.
  4. Slå alle notifikationer (de røde cirkler ved apps) fra på telefonen på nær vigtige opkald.
  5. Fjern alle apps, der kan stjæle din opmærksomhed, fra startskærmen, så de ikke er det første, du ser.
  6. Eksperimenter med at fjerne farver fra skærmen og skrue ned for lyset. Så lokker telefonen mindre.
  7. Fjern batteri-ikonet. Du kigger mere på det, end du tror, og det er en stressfaktor.
  8. Prioriter konsekvent, hvem der skal have adgang til din hjerne, hvornår, hvorfor og gennem hvilke kanaler.
  9. Vær fuldt bevidst om, hvornår du bruger telefonen - og hvornår den bruger dig.
  10. Husk, at hver gang du tænder skærmen, risikerer du at slukke for nærværet.


Kilde: Bogen Sluk - Kunsten at overleve i en digital verden.

Vi er blevet afhængige

Det, vi risikerer at ramle ind i, er manglende empati, koncentrationsbesvær, indlæringsvanskeligheder og søvnløshed for bare at nævne nogle af de skadevirkninger, som videnskabelige studier kæder sammen med overdreven tilstedeværelse i den digitale verden.

Løsningen virker ligetil - træk stikket. Sluk.

Men det svarer til at bede en alkoholiker om at stoppe med at drikke, mener Imran Rashid, som argumenterer for, at over to mia. mennesker blot 10 år efter smartphonens indtog er blevet en generation af digitale junkier.

Et engelsk studie fra 2015 viste eksempelvis, at 18-33 årige bruger deres smartphones langt mere, end de selv er bevidste om.

Deltagerne vurderede selv, at de havde telefonen oppe af lommen omkring 40 gange om dagen, men en app sladrede om sandheden. De brugte telefonen 85 gange, svarende til fem timer hver dag.

- Og i nyere undersøgelser finder man, at telefonen bliver brugt 150-200 gange om dagen. Så er det ikke længere et bevidst valg. Det er afhængighed. Og når vi giver vores små børn en ipad for at få dem til at sidde stille, så er effekten den samme, som hvis vi gav dem narko. Det har ikke de samme fysiske konsekvenser, men i hjernen sker der nøjagtig den samme afhængighedsskabende, kemiske belønning, forklarer Imran Rashid.

Lad dopaminen strømme

Professor i neurobiologi og farmakologi ved Københavns Universitet, Albert Gjedde, er enig.

Han forklarer, at når børn nærmest zombieagtigt kan sidde og stirre på en ipad i timevis, så er det fordi, der sker en belønning i hjernen, som fastholder dem.

Det handler om stoffet dopamin, populært kaldet "lykkehormonet", som kroppen selv udløser, når vi udfører en gavnlig handling.

Det var brugbart for os som urmennesker, for hvorfor bruge kræfter på farlig jagt, indgå i sociale sammenhænge, eller have sex, hvis der ikke var en belønning i form af velvære?

- Dopamin er naturens måde at få os til at klatre over, hvor gærdet er højest. Det er vigtigt, for der ligger en læring i at gøre noget, som er svært. Springer vi hele tiden over, hvor gærdet er lavest, så vænner vi os tværtimod til, at det ikke er nødvendigt at yde en indsats, forklarer Albert Gjedde.

Særligt børn er i risikozonen, for det er i de unge år, at man lærer grundlæggende kompetencer, som at det lønner sig at være flittig, vedholdende, indgå i sociale sammenhænge, osv.

Et eksempel: Jo længere tid et barn bruger på en tegning, jo flottere bliver den, og jo mere ros får man fra mor og far. Ergo kan det betale sig at gøre sig umage.

- Men når et barn sidder passivt med en ipad, så lærer det, at det kan få en belønning uden indsats. Samtidig udvikler barnet ikke sine sociale evner. Man får ikke de samme kompetencer ved at være sammen med vennerne i 2D. Hvad det kommer til at betyde i forhold til koncentration, nærvær og empati, finder vi først ud af om 20-30 år, når børnene i dag er blevet voksne. Og til den tid har vi måske svært ved at se, hvad vi har mistet, for så er det blevet en ny normal, forklarer Albert Gjedde.

Moderne narkokarteller

Hverken Albert Gjedde eller Imran Rashid er imod smartphones eller digitaliseringen som sådan.

Problemet er, siger Rashid, at vi gradvis har afgivet kontrollen, så teknologien nu bruger os mere, end vi bruger den.

Hvor det førhen krævede et aktivt valg at tænde TV'et, så gør telefonen hele tiden opmærksom på sig selv med lyd og vibration, og appsene lokker med røde cirkler, der viser, at nu er der kommet nye facebook-opdateringer, snaps og nyheder.

- Så snart man lægger telefonen fra sig, starter den mentale roulette i baghovedet, indtil vi igen får tjekket telefonen. Ikke fordi der var noget spændende sidst, men fordi forventningen om, hvad der kunne gemme sig, bliver den styrende faktor, forklarer Imran Rashid.

Det er en velkendt sammenhæng, som man første gang observerede i rotteforsøg i 1930'erne, hvor man ved at give en rotte i en kasse belønning i et uforudsigeligt mønster, kunne få den til at blive ved med at trykke på en knap.

Denne viden er i dag en grundsten i designet af alle sociale medier, og hvis vi vil tave kontrollen tilbage, så må vi først erkende, at vi bliver manipuleret med, mener Imran Rashid:

- Når man kigger de mest succesfulde firmaer som Apple og Facebook lidt i kortene, så er de interesserede i én ting. At skabe afhængighed. Jo mere afhængige folk er, jo flere penge kan de tjene, fastslår Imran Rashid, der ikke tøver med at kalde de sociale medier for verdens mest effektive narkokarteller, der hele tiden lokker med det næste fix.

Smid mobilen ud i postkassen

I sin bog kommer Imran Rashid med råd til, hvordan man tager kontrollen tilbage. Det handler dybest set om at finde tilbage til det, der reelt har værdi for en og begynde at prioritere det.

- Hvorfor har man for eksempel en familie? Er det bare for at få det praktiske til at glide og så sidde i sofaen med hver sin ipad, når ungerne er lagt i seng? De fleste vil sige, at de gerne vil være rigtigt til stede sammen med deres familie, men reelt bruger vi meget af vores tid på at spise af den digitale candyfloss, siger Imran Rashid og fortsætter:

- Vi er nødt til at erkende, at ingen menneskelige relationer - selv ikke de, der betyder mest for os - kan overleve konkurrencen med den ubegrænsede og let tilgængelige dopamin, vores telefon tilbyder os.

Selv er han begyndt at spille skak med sin søn hver eftermiddag.

- Det er noget, vi begge glæder os til. Men det kræver et bevidst valg, for tilbuddet om den lette underholdning er der hele tiden. Det, man kan starte med, er at sætte sig i situationer, hvor man simpelthen ikke har sin telefon. Sluk helt for den og smid den i postkassen, når du kommer hjem. Eller gør det til en vane "at glemme" at tage den med, opfordrer Imran Rashid.

Men hvis det nu er så farligt, hvorfor opfordrer du så ikke til, at vi stopper helt med det digitale og finder vores gamle Nokia 3210 frem fra skuffen?

- Fordi det ville svare til, at vi stoppede med at drikke vand. Der er også rigtig meget godt ved digitaliseringen, blandt andet inden for medicin, som er mit felt. Men den næste generation, der vokser op lige nu, har kun os til at beskytte dem, og vi er nødt til som minimum at tage en debat om, hvor vi er på vej hen. Det kan godt være, det ikke ændrer en døjt, men lige nu har vi gang i verdens største eksperiment, hvor 2,5 mia. mennesker går rundt med en smartphone i lommen, og ingen kender langtidskonsekvenserne. Men vi kan se de røde flag.

Bogen "Sluk - Kunsten at overleve i en digital verden" udkommer 26. april.