Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Lars Svendsen: - Jeg er barnebarn af en bedrager


Lars Svendsen: - Jeg er barnebarn af en bedrager

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Århus Stiftstidendes nyåbnede digitale arkiv gav indblik i et 75 år gammelt hemmeligt familiedrama - om en landsretssagførers svindel, fængselsstraf og fratagelse af sin bestalling for livstid.

Min far var handels- og omkringrejsende i størstedelen af sit arbejdsliv. Han var en rigtig sælgertype, som kunne kunsten at charmere sig storsmilende ind på kunderne i samme øjeblik han trådte ind ad døren. Men han var skuespiller. Når forretningen var overstået og ordren i bogen, satte han sig igen ud i bilen som den knudemand, han mestendels var.

Han havde haft en grim oplevelse i det sidste af sine teenageår og de første par voksenår, som satte sig dybt i ham. Han havde set sin far, den kendte Aarhus-landsretssagfører Olaf Chr. Svendsen, blive anholdt og sigtet for bedrageri med efterfølgende sagsbehandlinger gennem tre forskellige retsinstanser.

Men sagen har aldrig været omtalt i familien. Det var lukket land. Min far var så påvirket af begivenheden, at han aldrig kom over den. Han nævnte den aldrig med et ord, og han tog hemmeligheden med sig i graven. Troede han.

Jeg vidste officielt intet om sagen, men fordi min mormor for 50 år siden ved en enkelt lejlighed talte over sig, og til mig antydede noget om min farfars uheldige optræden på forsiden af Aarhus Stiftstidende "engang under krigen", vidste jeg, at noget ikke var, som det burde være.

Men jeg har aldrig nogensinde talt med min far om det - så jeg vidste ikke noget som helst om, hvad det hele gik ud på.

Tilgroet Risskov-ruin er mange millioner værd

Stiftens nyåbnede arkiv

Da så Århus Stiftstidende for nyligt åbnede sit omfattende digitale arkiv med samtlige avisens sider fra starten i 1794, benyttede jeg lejligheden til at gå på jagt efter familiedramaet.

Jeg søgte på min farfars navn i krigsårene 1940-1945 og fik ret hurtigt bid.

Første gang affæren omtales er i 1941 og så er der ellers nyt om sagen med jævne mellemrum i de følgende par år. Historien havde imidlertid taget sin begyndelse tilbage i 1939.

Den rige enke

En mand fra Risskov missionerede for Frelsens Hær. I den anledning rejste han rundt på Samsø og kom ved et tilfælde til en gård, hvor en sørgende, men meget rig enke, sad og græd sine vemodige tårer. Hun havde et halvt års tid før mistet sin mand, den velhavende bonde, og sad nu mutters alene tilbage. Nogle fjerne slægtninge på Fyn hørte hun nærmest ikke fra.

Frelsens Hær-soldaten, manden fra Risskov, kom lige på rette tid og sted. Den rige enke på Samsø fandt megen trøst i den ejegode og forstående missionær, som jævnligt vendte tilbage til gården og med sin blotte tilstedeværelse fik landmands-enken til at se en anelse lysere på tilværelsen.

Enkefruen fik stor tillid til manden fra Risskov, ja faktisk udviklede det sig til et venskab.

Stort garageanlæg

Manden fra Risskov tilbød enken, at hun kunne flytte over til ham og hans familie i Risskov, så de kunne være noget mere for hende. Det indvilligede hun i, samtidig med at hun lånte ham 5.000 kroner til en ny villa.

Kort tid efter lånte hun ham et endnu større beløb, så han på nabogrunden kunne opføre et garageanlæg - og i det etablere sig med automobiludlejning og køreskole. Ikke færre end syv biler blev der indkøbt. Det blev nu ikke nogen god forretning, for samtidig udbrød anden verdenskrig.

De juridiske dokumenter

Manden fra Risskov havde efterhånden fået snablen godt og grundigt ned i Samsø-enkens store pengekasse. Der blev derfor brug for at få udfærdiget nogle juridiske lånedokumenter, fuldmagter og handlet nogle obligationer. Han henvendte sig til landsretssagfører Olaf Chr. Svendsen, som drev sit advokatkontor på Sct. Clemens Torv.

For at gøre en lang historie kort så udfærdigede sagføreren en række dokumenter, som både enken og manden fra Risskov skrev under på. Den gamle dame dog uden helt at forstå, hvad hun gjorde.

I det store hele gav papirerne Risskov-manden råderet over enkens formue, som blev overført til landsretssagfører Svendsens klientkonto og derfra i mindre portioner hen ad vejen udbetalt til kørelæreren fra Risskov, en betegnelse han siden blev omtalt i avisen som.

Formuen forsvandt

I løbet af de næste par år var enken stort set blanket af. 132.000 kroner - svarende til godt tre millioner 2017-kroner - havde kørelæreren fra Risskov fået raget til sig. Men da regnestykket blev gjort op, fordi enkens slægtninge på Fyn havde fattet mistanke til uregelmæssighederne, og anmeldt kørelæreren og hans advokat til politiet, viste det sig, at landsretssagfører Svendsen ikke havde fået udbetalt hele enkens formue fra klientkontoen til kørelæreren.

Der var en manko på ca. 8.000 kroner, svarende til knap 200.000 nutidskroner, som Svendsen umiddelbart ikke kunne gøre rede for, selvom han forsøgte sig med krav om honorar og generel afvisning af beskyldningerne om urent trav.

Anholdelse og varetægtsfængsling

Torsdag 8. maj 1941 kunne Aarhuus Stiftstidende så på forsiden fortælle sine læsere, at politiet havde anholdt en 43-årig kørelærer fra Risskov og en 48-årig landsretssagfører fra Sct. Clemens Torv, og sigtet dem for henholdsvis bedrageri og mandatsvig overfor en enkefrue, som tidligere havde været gårdejer på Samsø.

Allerede i grundlovsforhøret tilstod kørelæreren at han havde brugt enkefruens penge på sine fejlslagne virksomheder og til at leve for, mens landsretssagfører O. C. Svendsen bedyrede sin uskyld. Begge blev varetægtsfængslet for 14 dage.

Nogen tid efter kørte sagen i først underretten - hvor kørelæreren fik 2½ års fængsel og påbud om tilbagebetaling af pengene til enken, mens sagfører Svendsen blev idømt et halvt års fængsel og tilbagebetaling af 8.000 kroner samt frataget sin bestalling til at drive sagførervirksomhed - og siden i Landsretten, som begge appellerede til.

I Landsretten fik kørelæreren nedsat sin fængselsdom med et halvt år, mens sagfører Olaf Chr. Svendsen fik skærpet sin dom fem gange op til 2½ års fængsel og fratagelse af sin bestalling på livstid - grundet tillidsbruddet i udførelsen af sit betroede erhverv.

Her sluttede sagen for kørelæreren, som allerede på dette tidspunkt var en total nervenedbrudt mand. Jeg kender ikke hans videre skæbne.

Landsretssagfører Olaf Chr. Svendsen søgte og fik bevilliget en prøvelse af sin sag ved Højesteret, men denne stadfæstede blot Landsrettens afgørelse.

En efterfølgende ansøgning om benådning blev ligeledes afvist.

Flygtede fra Aarhus

Da landsretssagfører Olaf Chr. Svendsen omkring krigens afslutning havde udstået sin straf og blev løsladt, havde han og hustruen travlt med at komme væk fra Aarhus i en fart. Smilets By var dengang ikke større end, at alle vidste hvem de var. Parret slog sig ned i København, til leje i stueetagen af en villa i Valby.

Deres voksne søn blev i Aarhus, hvor han fik sin uddannelse og siden gjorde både erhvervs- og sportskarriere, mødte sin tilkomne, blev gift - og fik mig.

Flere år senere var jeg nogle somre på ferie hos farmor og farfar i København, og selvom jeg godt så, at min far gav farmor penge - til hvad jeg troede var til Tivoli-turen - så gik pengene nu ikke til gyngerne og karrusellen, men mere til bare den nødvendigste husholdning. De havde ikke salt til et æg.

Jeg husker tydeligt farfar. En høj, tidligere statelig, eftertænksom mand med et mildt væsen. Nu var han nedbrudt, sygdomsramt og desillusioneret. Han levede til engang midt i 1960'erne, men hans liv sluttede i princippet allerede ved grundlovsforhøret i Aarhus Byret 8. maj 1941.

High society

Her mange år efter kan man spørge sig selv: Hvad drev farfar ud i dette bedrageri?

Jo, hvis man stykker andre oplysninger om familien på faders side sammen, skal svaret nok findes indenfor begrebet high society. Farfar var rimelig begavet, men måtte alligevel arbejde hårdt for sin juridiske embedseksamen. Han blev heller aldrig nogen hot shot-sagfører med mange og velhavende klienter.

Oven i det var han så uheldig at blive gift med slagtermesterdatteren fra Bagsværd, hvis fader ejede halvdelen af denne Københavner-forstad. Farmors familie flød i penge og levede derfor et high society-liv, som hun helt klart forestillede sig skulle fortsætte lige til låget blev lagt på hendes kiste.

Når fru landsretssagfører Svendsen indtog Strøget i Aarhus, så havde alle andre omkring hende bare at agere hendes ydmyge tjenere.

Dette liv havde farfar svært ved at skaffe kapital til ved almindeligt lovlydigt arbejde, hvorfor han så nok i desperation gjorde, som han gjorde. Og han er vel heller ikke den eneste advokat i verdenshistorien, der i en presset situation har "lånt" lidt af klientkontoen.

Det lyse sind

En kørelærer fra Risskov slog med sit bedrageri overfor en sagesløs Samsø-enke skår i to generationer af familien Svendsen. Min farfar blev aldrig rigtig menneske igen efter fængselsdommen, og min far bar rundt på skammen i det meste af sit liv. Det gav sig bl.a. udslag i, at han helt ud i det ekstreme levede et retskaffent og millimeterdemokratisk liv. Men faktisk døde han som en knuget mand uden nogensinde at være rigtig glad. Sortseer var han. Havde han dog bare villet snakke om det.

Man kan så spørge, om tredje generation - mig - også har taget skade. Det har jeg måske nok, men ikke på grund af sagen om den rige enke fra Samsø. For jeg kendte jo intet til den. Først her i mit 66. leveår, da Århus Stiftstidende åbnede sit digitale arkiv, er jeg blevet bekendt med min families dunkle fortid.

Jeg bilder mig ind, at jeg for det meste ser lyst og let på tilværelsen, hvilket formentlig skyldes generne fra min mor. Hun var en glad og sorgløs kvinde, med nok et af de lyseste sind i Aarhus og omegn.

Godt, at jeg også har haft hende.