Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Letbane banker pæle ned

Funderingsrig. Det er navnet på denne maskine, der på søndag banker det første af 3000 betonfundamenter ned på letbanens strækning mellem Odder og Grenaa. Foto: Aarhus Letbane


Letbane banker pæle ned

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

3000 master til kørestrøm skal i jorden på strækningen mellem Odder og Grenaa. Arbejdet begynder nu.

En letbane er ikke kun skinner og togvogne.

Da den ikke drives af diesel, men af elektricitet, kommer toget ikke ud af køre, før der er etableret master til de ledninger, der leverer strøm til toget.

3000 master skal rejses på strækningen fra Odder til Grenaa gennem Aarhus og Skejby.

Mastearbejdet går i gang på søndag, og det begynder på strækningen fra Viby til Odder.

Masterne står på fundamenter, bestående af betonpæle. De bankes ned i jorgen af en såkaldt funderingsrig, der kører på skinnerne og er i stand til at placere to betonfundamenter i timen.

Støj og vibrationer

Det sker om natten på hverdage og i weekenderne, mens nærbanen er lukket. Og støj og vibrationer kan ikke undgås, når riggen hamrer ned på betonfundamenterne.

»De skal dog kun få meter ned i jorden, og da de placeres med op til 60 meters mellemrum, bevæger riggen sig hurtigt forbi eventuelle naboer til baneterrænet,« siger Jørgen Hansen, der er anlægschef i Aarhus Letbane I/S.

Når fundamenterne er på plads, påmonteres de otte meter høje master, der bærer kørestrømsledningerne til letbanen.

Da letbanen blev planlagt, opererede man med hybridtog, der kunne køre på både diesel og strøm. Planen var, at toget skulle køre på diesel mellem Grenaa og Aarhus og Aarhus og Odder. Inde i byen skulle den køre på strøm, så man slap for udgiften til opsætning af køreledninger.

Men i 2012 var der kun et hybridtog på markedet, og det var dyrt. 39 millioner kr. kostede ét dieselhybridtog, og da der var brug for 23 tog, løb det op.

Så meget, at det viste sig at være billigere at købe elektriske og elektrificere hele strækningen.

El betyder banelukning

Et arbejde, der gik i gang i 2016. Indtil nu har arbejdet bestået af beskæring langs med baneterrænet, udlægning af betonfundamenter og hundredvis af prøveboringer, der har kortlagt den præcise placering af ledninger i norden.

Arbejdet med elektrificering er sammen med indførelse af et nyt sikringsanlæg årsag til, at Aarhus Nærbane 26. august lukkes helt ned.

Strækningen mellem Grenaa og Lisbjerg genåbner som letbane i oktober 2017.

Den oprindelige tidsplan sagde, at stræknigen Odder-Aarhus også skulle åbne i oktober 2017, men letbanens anlægschef, Jørgen Hansen, forventer, at arbejdet kan fremskyndes, så strækningen kan åbne i løbet af august 2017.

»Hvis alt spiller og der ikke sker noget uforudset, tror jeg på det,« siger Jørgen Hansen.

Inde i Aarhus, hvor der lige nu lægges skinner på strækningen fra Aarhus H op ad Nørrebrogade og Randersvej ud til Det nye Universitetshospital og videre til Lisbjerg, spiller det også.

»Det går stærkt, og tidsplanen holder,« siger Jørgen Hansen.

Det betyder, at letbanen til næste forår - nærmere bestemt i løbet af maj - begynder at køre på den indre strækning.