Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Mange ulykker: Norske letbaneerfaringer skræmmer

- Vi har den udfordring i Aarhus, at vi har en lidt skidt trafikkultur, mener direktøren for Aarhus Letbane, Claus Rehfeld Moshøj. Fotos: Axel Schütt/Flemming Krogh/Screendump

Mange ulykker: Norske letbaneerfaringer skræmmer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I Bergen var der 58 ulykker med letbanen de første to et halvt år. Aarhus Letbanes direktør krydser fingre for, at det kommer til at gå bedre i Aarhus. Men ulykker kan ikke undgås. "En letbane skal man vænne sig til", siger han.

AARHUS: Ingen tvivl. Det bliver en stor dag, når letbanen snart åbner i Aarhus. En meget stor dag. Men når champagnen er drukket og flagene er pakket sammen, kan tømmermændene hurtigt melde sig: Letbanen vil sandsynligvis vise sig at være farlig. Både for cyklister, fodgængere, bilister og passagerer.

Måske endda livsfarlig. Et 45 tons tungt letbanetog skåner nemlig ingen i trafikken.

Det har man erfaret i Bergen, hvor den nyeste letbane i Skandinavien kører. Her var armene rakt højt til vejrs, da Bergen Bybane, som i sin konstruktion minder en del om Aarhus Letbane, åbnede i 2010. Men allerede under testkørslerne kom armene et stykke ned igen, da to tomme tog kolliderede med hinanden.

Den uheldige start var blot begyndelsen på en lang række uheld med den norske letbane. I løbet af de første to et halvt år var Bergen Letbane involveret i 58 ulykker.Især venstresvingende bilister kom i karambolage med letbanetoget, men også mange fodgængere kom i ubehagelig nærkontakt med den nye aktør i den bergensiske trafik. For en 47-årig kvinde blev mødet fatalt. Hun døde efter at være blevet påkørt af Bybanen i oktober 2013.

Uofficielle skilte kan medføre ulykker

Fortvivlede vognførere

Efter de første par år dalede frekvensen af ulykker i Bergen. Men der er stadig så store problemer med sikkerheden, at den administrerende direktør i Keolis, som er driftsselskabet for Bybanen, for tre måneder siden gik ud i Bergens Tidende med et opsigtsvækkende budskab.

- Vores vognførere er fortvivlede. Vi oplever for mange ulykker og næstenulykker langs Bybanen, sagde direktøren, Gry Miriam Olsen.

Keolis skal også stå for driften af Aarhus Letbane.

Og det går den forkerte vej. I 2016 oplevede Bybanen 121 "næstenulykker" mod 105 i 2015. En næstenulykke definerer bybanen som situationer, hvor det er nødvendigt at katastrofebremse for at undgå en ulykke.

Ifølge direktøren opstår næstenulykkerne især ved af- og påstigning, og når biler og bløde trafikanter til fods eller på cykel krydser sporene.

Stigningen bekymrer direktøren.

- Vi bryder os ikke om udviklingen, siger hun til Bergens Tidende.

Hun tilføjer, at vognførerne ikke bare oplever farlige situationer i forbindelse med katastrofeopbremsninger. Uopmærksomme fodgængere er et generelt problem.

- De kan for eksempel gå med høretelefoner i ørerne midt på skinnerne, siger Gry Miriam Olsen.

Og så tilføjer hun noget, som ikke lover godt for den første tid med letbane i Aarhus: Indtil borgerne har vænnet sig til den nye, tunge aktør i trafikken, sker der mange ulykker.

- Vi så det i 2010, 2013 og i 2016. Hver gang Bybanen åbnede en ny etape så vi, at det tager tid for nye passagerer at vænne sig til og forstå Bybane-konceptet, siger Gry Miriam Olsen til Bergens Tidende.

Som et næsehorn

Hos Aarhus Letbane er direktør Claus Rehfeld Moshøj udmærket klar over, hvilken skade letbanetog kan gøre på andre trafikanter. - Østjylland får en ny aktør i trafikken, og da den vejer 45 tons, kommer man til at tage den alvorlig, siger han.

- I Australien er der et letbanefirma, som for at advare passagerne har lavet en reklamefilm med et næsehorn, der står på skateboard. Det er ingen dårlig sammenligning, for når der kommer et næsehorn, ved man godt, at man skal fjerne sig.

- Hvad har I så gjort for at forsøge at forhindre, at Aarhus Letbane bliver involveret i en masse ulykker?

- Vi bruger blandt andet erfaringerne fra Bergen. Samt Tyskland og Frankrig, siger Claus Rehfeld Moshøj.

- I Bergen havde vognførerne fra starten ikke nok fokus på, at de kørte rundt i et 45 tons tungt transportmiddel, som ikke bremser helt så godt som en bil. På en måde kørte de for aggressivt. De holdt for meget på deres ret, og det kom der ganske mange uheld ud af. Vi har gjort meget ud af at lære vores vognførere, at sporvognene skal integreres i trafikken. Vi skal køre efter forholdene, og vi skal køre hensynsfuldt.

Der kommer flere ulykker i starten. Men det er svært at sige hvor lang tilvænningsperiode, Aarhus har brug for. Der er i hvert fald en tilvænningsperiode.
Claus Rehfeldt Moshøj, direktør Aarhus Letbane

Skidt trafikkultur i Aarhus

- Men der vil ske ulykker?

- Vi har vi den udfordring i Aarhus, at vi har en lidt skidt trafikkultur, siger Claus Rehfeld Moshøj, som tidligere boede i København.- Man kører ofte over for gult, og den form for trafikkultur er problematisk, når letbanen begynder at køre. Hvis man der synes, at man liiige skal nå over for gult og måske endda over for rødt, risikerer man altså at komme i karambolage med toget, og det er en slåskamp, man ikke kommer til at vinde.

- Hvilke steder bliver specielt farlige, vurderer du?

- Det er ingen hemmelighed, at vi især forventer problemer de steder, hvor letbanen krydser Ringvejen og Ringgaden. De to steder er enormt hårdt belastede rent trafikmæssigt.

- Og så må vi se, hvordan det kommer til at gå på Paludan Müllers Vej. Vi krydser jo hen over Paludan Mullers Vej, når vi kommer nede fra sygehuset i Skejby, og vi er ikke ret synlige, for vi kommer skråt igennem krydset.

- Vi vil i Aarhus de første år opleve lige så mange ulykker, som de gjorde i Bergen?

- Der kommer flere ulykker i starten. Men det er svært at sige hvor lang tilvænningsperiode, Aarhus har brug for. Der er i hvert fald en tilvænningsperiode. Det kan tage et til to år, inden vi har vænnet os til letbanen.

Farligt område

- Er der også risiko for, at passagererne, som opholder sig inde i letbanevognene, kan komme til skade?

- Ja. Faktisk viser erfaringerne fra blandt andet Bergen, at 80 procent af ulykkerne er faldulykker inde i togene. Jeg tror, at vi kan gøre det bedre i Aarhus. I Bergen brugte vognførerne i starten den såkaldte magnetskinnebremse meget. Det er den mest aggressive bremse i letbanetoget - især når den bliver slidt. Når den bruges, siger det "klok". Og så falder folk altså. Letbanetogene er forsynet med andre typer bremser, som er blidere.

- Desuden kommer rigtig mange mennesker til skade i stykket mellem toget og perronen. Det er et farligt område. Det er derfor, man i England siger "Mind the Gap".

En betydelig del af de ulykker, bybanen i Bergen oplever, sker ved af- og påstigning. Arkivfoto

Prøvekørsler begynder snart

Aarhus Letbane har flere initiativer på vej, som skal oplyse århusianerne om, hvordan man gebærder sig i en by, som har en letbane. Og det kan snart blive aktuelt. Om nogle uger begynder byens nye letbanetog at køre rundt på ruten uden passagerer for at træne letbaneførerne. I begyndelsen kører de to og to.

- Allerede der kan vi selvfølgelig risikere, at der sker ulykker. Letbanetogene skal jo køre på ruten, siger Claus Rehfeld Moshøj.

- Vi er selvfølgelig enormt bekymrede for, om vi får alvorlige ulykker eller dødsulykker. Men vi må også sige, at det kan ske. Det er ikke mange år siden, at en person blev dræbt, da hun blev påkørt af et tog ved Nørreport. Så vi må bare krydse fingrene og samtidig komme med en advarsel: Pas på, det er farligt derude.