Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Nye boligområder uden idrætsfaciliteter

En nyanlagt fodboldbane får i disse år ofte kunstgræs på toppen, som her på VRIs anlæg ved Bellevue.


Nye boligområder uden idrætsfaciliteter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Når Aarhus vokser, følger antallet af nye idrætsfaciliteter ikke automatisk med. Det udfordrer sports- og fritidslivet i en by, der i forvejen har mange flere indbyggere om de samme haller og fodboldbaner sammenlignet med andre kommuner små som store.

Det er ikke kun inden for linjerne, at de lokale idrætsfolk må kæmpe hårdt for at hive sejre i land på byens mange sportsfronter. Også i kulissen er kampen hård, når det gælder faciliteter og vilkår for de frivillige idrætsforeninger.

For når Aarhus vokser med 4.000 nye indbyggere om året rundt regnet, følger der ikke automatisk en idrætshal og et par fodboldbaner med, selv om det nogenlunde vil være kravet, hvis bare det nuværende facilitetsniveau skal fortsætte i byen. Sådan spiller det kommunale klaver dog langt fra.

Der er nemlig ikke en køreklar plan for store byudviklingsprojekter som for eksempel Aarhus Ø, langs Søren Frichs Vej i Åbyhøj og hele Lisbjerg-området, der forventeligt skal huse 25.000 århusianere, når det kommer til idrætsfaciliteter. For der eksisterer ingen budgetmodeller på sports- og fritidsområdet, som man kender det fra skoler eller daginstitutioner, når kommunens planafdeling sætter rammerne for, hvor byen skal vokse i fremtiden.

Nuvel, i Lisbjerg er reserveret arealer til fritidsformål, ligesom den nybyggede skole har både en mindre hal og et par fodboldbaner tilknyttet, men der er ikke sat økonomi af til hverken hal i håndboldbane-størrelse eller flere fodboldbaner i de kommunale budgetter.

Lokalt initiativ og ejerskab

En anden udfordring i netop Lisbjerg er en administrativ praksis i kommunen om, at nye idrætsanlæg som oftest først skyder op, når et stort lokalt engagement står bag både hvad angår økonomi og frivillige ildsjæle. Og det vil forventeligt først indfinde sig, når forstaden vokser til.

På den måde fungerer investeringer i nye idrætsfaciliteter ud fra en lokal efterspørgselsstrategi, og hvor initiativet som regel er forankret i den lokale forening. Der er med andre ord lagt op til, at civilsamfundet selv tager ansvar på facilitetsfronten.

Når kutymen ser sådan ud, så skyldes det en kongstanke i sports- og fritidspolitkken om, at kommunen lægger op til stort lokalt ejerskab, og det er i langt de fleste tilfælde de enkelte foreninger selv, som står for driften af for eksempel haller og kunstgræsbaner i Aarhus, mens kommunen har ansvaret for at klippe græsset og vedligeholde store udendørs-arealer som for eksempel fodboldbaner.

Faciliteter versus folketal

Det er dog ikke kun i nye byudviklingsområder, at Aarhus har udsigt til et efterslæb af faciliteter til kropslig udfoldelse. For efterslæbet gælder generelt i den lille storby. Det viser en opgørelse, som Århus Stiftstidende har foretaget ved at indhente friske tal fra kommunerne.

For mens der er næsten 5.500 århusianere om at dele hver hal med 20 gange 40 meter-mål i byen, så er det omtrent halvdelen - mindre end 3.000 borgere - i Skanderborg, Favrskov og Syddjurs. Med hensyn til antallet af fodboldbaner i fuld størrelse er forholdet en smule bedre. Her går der godt 1.600 århusianere per fodboldbane, mens andelen er cirka 1.000 indbyggere i omegnskommunerne.

Tallene læner sig op ad Lokale- og Anlægsfondens facilitetsanalyse fra 2013. Sammenligner man Aarhus her med landets andre byer med mere end 100.000 indbyggere stivner smilet også en smule. Kun København klarer sig dårligere, når antallet af fodboldbaner og haller bliver stillet over for befolkningstallet.

I Aalborg og Odense er der under 1.000 indbyggere per fodboldbane, mens niveauet samme sted er 3.500-4.500 indbyggere per hal.

Økonomi til forskel

Samme år - i 2013 - lancerede Danmarks Idræts-Forbund rapporten»Idrætsforeninger i Danmark - rammer og vilkår«,som placerede Aarhus Kommune på en lidet 91. plads ud af 93 danske kommuner vurderet på baggrund af 22 parametre. Rapporten er efterfølgende blevet kritiseret fra flere sider, men resultatet har ikke desto mindre haft store konsekvenser i den absolutte taber-kommune, Lejre.

I forbindelse med budgettet for 2016-2019 satte et enigt byråd i den midtsjællandske kommune mere end 50 mio. kroner af til idrætsfaciliteter ud af en samlet investeringspulje på godt 250 mio. kroner. Og netop økonomi er en stor forhindring for nye idrætsfaciliteter i Aarhus.

Forvaltningen for Sport & Fritid, der hører under magistraten for Kultur og Borgerservice, har i mange år haft en årlig anlægspulje på tre-fire mio. kroner med ansøgningsfrist for foreninger 1. oktober hvert år og fik ved seneste budgetforhandling stillet yderligere to mio. kroner til rådighed til årlige investeringer, men det er samtidig et beløb, som det er nødvendigt at lægge til side af til større udgifter. Det er i den forbindelse lykkes at spare tre millioner kroner op til et varmtvandsbassin i Lystrup Svømmehal.

Det betyder ikke, at Aarhus Kommune ikke investerer mere end seks mio. kroner i nye anlæg på sport og fritids-området om året, men seks mio. kroner er alene øremærket til formålet. Alle andre investeringer sker via særskilte bevillinger i byrådet og ved at kæmpe fra kridtstreg til kridtstreg med alle andre opgaver og projekter i kommunalt regi.

På den konto er der inden for de seneste år givet store tilskud til blandt andet et nyt sejlsportscenter, skyttehus og en ny skaterbane. Helt i tråd med kommunens sports- og fritidspolitik i øvrigt om at sikre en mangfoldig sportsby.

Udover selve anlægsinvesteringen kræver nye faciliteter også, at der bliver afsat midler til driften i de kommunale budgetter ifølge folkeoplysningsloven og reglerne for lokaletilskud.