Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Nye muligheder i Aarhus for unge, der ikke passer ind i samfundets kasser.

Anton Hou Bruuun danser fire en halv time hver dag og vil gerne kunne leve af det og rejse rundt i verden. Foto: Hans Petersen


Nye muligheder i Aarhus for unge, der ikke passer ind i samfundets kasser.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Melina Svensson og Anton Hou Bruun er to energiske unge, som gerne vil videre i deres uddannelse. De passer bare ikke ind i de kasser, som samfundet byder på.

Nu får de nye muligheder.

Fra 1. august tilbyder Aarhus ti forskellige grene af den såkaldte Kombinerede Ungdomsuddannelse, KUU.

Uddannelsen
<ul><li>Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) er en SU-berettiget to-årig uddannelse for dem, som gerne vil have en ungdomsuddannelse, men ikke er parat til gymnasiet eller en erhvervsuddannelse. En deltager bliver erhvervsassistent inden for et fag og har grundlag for at søge job eller søge ind på en anden ungdomsuddannelse.</li><li>Disse uddannelsesinstitutioner er involveret.</li><li>KUU Aarhus er et samarbejde mellem flere skoler og institutioner:</li><li>Århus Produktionsskole, AOF Daghøjskole Århus, Byhøjskolen, Daghøjskolen Gimle, Egå Produktionshøjskole, Gøgler Produktionsskolen, Idrætsdaghøjskolen IDA, Jordbrugets UddannelsesCenter, Kompetencehuset. Uddannelserne tilrettelægges desuden i samarbejde med&nbsp; blandt andre: HG Aarhus, VUC Aarhus, Århus Social- og Sundhedsskole, Aarhus Tech,</li><li>&nbsp; Der er disse erhvervstemaer: </li><li>Byg og bolig, Børn, unge og ældre, Dyr, planter og maskiner, Handel og service, Kommunikation og medier, Mad og sundhed, Turisme, kultur og fritid.</li><li>Læs mere på kuu-aarhus.dk</li></ul>

Den er besluttet af Folketinget og minder på nogle måder om den tidligere Den Frie Ungdomsuddannelse.

I august begynder de første hold, og til januar starter den anden halvdel.

»Uddannelser og virksomheder i byen har været ivrige efter at byde ind, og vi håber, vi har fundet noget, de unge kan bruge. Der er nogle, som gerne vil uddannes, men ikke kan se sig ind i det bestående. Dem skal vi tage alvorligt, og her skaber vi noget for dem,« siger koordinator Stine Snede Villumsen fra Produktionsskolen i Aarhus, der er tovholderinstitution.

De er med

KUU er toårig og fordelt på ni skoler i Aarhus og kan bruges af alle mellem 16 og 24 år.

Det er Aarhus Produktionsskole, Gøglerproduktionsskolen, AOF Daghøjskolen, Kompetencehuset, Byhøjskolen, Egå Produktionsskole, Idrætsdaghøjskolen IDA, Daghøjskolen Gimle og Jordbrugets Uddannelsescenter.

De unge vil ikke blive naglet fast til én skole, men kommer ud på flere i forløbet.

Eget firma

Melina Svensson på 21 år er klar til den nye uddannelse.

Hun har en drøm om at starte sit eget firma og vil derfor på linjen, der hedder Erhvervsassistent Handel og Kundeservice.

»Jeg laver øreringe, smykker, maler og skaber andet kreativt, og jeg vil gerne sælge dem fra min egen virksomhed,« forklarer Melina Svensson.

Hun siger, at hun kører træt, hvis hun er for længe i det samme, så det passer hende godt, at hun vil komme fire steder under uddannelsen.

Basis har hun på Gøglerskolen i Klostergade, hvor hun begge år vil blive undervist i dansk og endnu et fag.

Derudover vil hun komme til Kaospiloterne, Aarhus Business College (Århus Købmandsskole) og Århus Social- og Sundhedsskole.

På højskole i Egå

For tiden går hun på Gøglerskolen i Klostergade og dens afdeling Scene og Teknik på Ceres Allé.

»I det nye kan jeg se et mål,« siger hun, der opdagede værdierne i Aarhus, da hun gik halvandet år på Egå Ungdomshøjskole,« siger hun, der er vokset op i København.

Hun kan bedre lide Aarhus, fordi her er mere roligt end i hovedstaden, og »man kan få hjernen med sig«. Det er også nemmere at få øje på mulighederne, synes hun.

»Det her kan jeg bruge. Jeg har ikke et fast mål, men får noget, jeg kan bygge videre på. Jeg er ikke i en boks,« siger hun, der i dagens anledning har et af sine egne produkter dinglende i det ene øre: en ørering skabt af en kapsel fra Cocio Chokolademælk.

»Jeg leder efter kapsler mange steder og er glad, når jeg findet nye. Efter et slag med en hammer får de en ny funktion,« forklarer hun.

Danser og danser

Anton Hou Bruun på 18 år er vild med at danse.

»Jeg kan lide street kultur, og den har Aarhus meget af,« siger han, der også er skater.

»Jeg danser fire en halv time hver dag og har gjort det i halvandet år,« fortæller han.

For Anton Bruun er den nye uddannelse »som sendt fra himlen«, som han udtrykker det.

Han vælger linjen, der hedder Erhvervsassistent Turisme, kultur og fritid.

Ud over basis på Gøglerskolen ligesom Melina Svensson skal han på Idrætsdaghøjskolen Ida, Aarhus Business College og Århus Social- og Sundhedsskole.

»Jeg kan ikke holde ud at sidde på skolebænken i flere år. Min drøm er at leve af at danse og rejse rundt i verden og vise mine færdigheder. KUU er guld værd for mig,« siger Anton Bruun.

Både hans søster og fætter Sebastian Paysen har gået på Gøglerskolen, og fætteren danser på livet løs.

Anton Bruun har allerede været med til flere shows i Aarhus, for eksempel i byparken mellem musikhuset og rådhuset i festugen.

Begge siger, at det er godt, at man ikke behøver 10. klasse for at komme ind på KUU.

Flere kompetencer

P. C. Asmussen, leder af Gøglerskolen i Aarhus, siger:

»60 procent af en ungdomsårgang kommer ud i uddannelse og får job. 20-30 procent, som for eksempel fungerer godt hos os, kan ikke finde en uddannelse, når de er færdige. Mange mener, det er de unge, der er noget galt med, men mange af dem har andre kompetencer end dem, der passer til det bestående. Dem forsøger vi at hjælpe her ved at finde noget, som ligger i deres nærmeste udviklingszone. De skal føle, det er sjovt at lære noget, som de kan bruge senere.«

P. C. Asmussen nævner, at der for eksempel er mange breakdansere og rappere med professionelle ambitioner.

Men det er svært at leve af dansen og sangen.

»Danse kan de, men her kan de også lære at undervise og at skabe kulturprojekter, ligesom de skal finde ud af, at de også kan blive nødt til at lave rutinepræget arbejde indimellem. De får en mulighed for at forfine deres personlige udtryk og bliver udviklet på flere områder,« siger P. C. Asmussen.