Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Professor punkterer romantisk succes-myte

Vi skal blive ved med at lære nyt, tage chancer og udvikle det, vi allerede kan, i stedet for at jagte talenter og gode ideer. Kreativitete og innovation er meget mere ?business as usual?, end de fleste tror, siger landets eneste professor i kreativitet, Lene Tanggaard. Foto: Axel Schütt


Professor punkterer romantisk succes-myte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Professor Lene Tanggaard punkterer den romantiske myte om den gode ide og det særlige talent. Den sikre vej til succes er hårdt arbejde.

Lene Tanggaard har skrevet stribevis af bøger og artikler og holdt massevis af foredrag om hendes forskning i kreativitet og læring. Hun har blandt andet endevendt hjernerne på Danmarks mest kendte og kreative mennesker for at finde ud af, hvorfra de dog får alle deres gode ideer. Men nu har forskningen taget en ny drejning.

»Det er godt og nødvendigt med gode ideer, men det er en fejltagelse at tro, at de er vejen til evig lykke og succes,« fastslår professoren.

Lene Tanggaard
<p>Lene Tangaard er Danmarks eneste professor i kreativitet. En titel hun opnåede i 2008 bare 34 år gammel, hvilket gjorde hende til Danmarks yngste professor ? i en måneds tid, hvorefter den blev snuppet af en 33-årig og siden en 28-årig.</p><p>Arbejder på sin helt egen måde i et spændingsfelt mellem psykologi, sociologi og antropologi med emnerne kreativitet og læring.</p><p>Den produktive professor arbejder selv fuldstændig koncentreret og struktureret fra kl. 08.00 til hun er færdig hen ad eftermiddagen uden Facebook og chat-overspringshandlinger.</p><p>Hun er til gengæld ikke særlig huslig og har engang vandet en kunstig plante et års tid, før hun opdagede, at den slet ikke skulle have vand.</p><p>Har skrevet fagbøger om kreativitet og offentliggjort en lang række videnskabelige artikler.</p><p>Har blandt andet skrevet »I bad med Picasso« sammen med Christian Stadil. Bogen er nu oversat til engelsk, og det giver sjove henvendelser fra hele verden.</p><p>Har netop lavet en overlevelsesguide til ph.d.-studerende og deres lærere, fordi rigtig mange studerende giver op. Guiden hedder »Dobbelt så sjovt«.</p><p>Har af Poul Due Fonden fået en bevilling til at forske i innovation på danske arbejdspladser med Grundfoss som case.</p><p>Holder foredrag og seminarer for en lang række firmaer, uddannelseinstitutioner, kommuner, foreninger og bestyrelser.</p><p>Sidder i bestyrelsen for Kaospiloterne og for Jysk Børneforsorg og i advisory board for Aarhus Vand og Aarhus Filmby.</p><p>Skal til Japan i 2016 for at undervise i læring på den demokratiske danske måde.</p><p>Har blandt andet forelæst i Istanbul og Schweiz.</p><p>Født i 1973 og opvokset i Harlev ved Aarhus</p><p>Cand.psych. fra Aarhus Universitet i 1999.</p><p>Skrev Phd, blev adjunkt, lektor og professor på Aalborg Universitet fra 2000-2008</p><p>Fik i samme periode to børn. Bor med sin familie i præstegården i Vejlby i Aarhus.</p>
Kreativitetsfælder
<p>Her er syv klassiskere, der ofte spænder ben for en kreativ og innovativ proces.</p><p>1 Tænk ud af boksen. Er en kliché, der ikke gælder længere. Tænk i stedet udvikling af det, der eksisterer.</p><p>2 Skynd dig videre. Nej, bliv og fordyb dig, så sker der noget.</p><p>3 Tro på, at du er et talent. Nej, du risikerer at blive doven og tro, at du ikke behøver tage fat.</p><p>4 Gør det, de andre gør. Find i stedet din egen stil, når du har lært mesters tricks.</p><p>5 Specialister der ikke kan/vil lære fra sig. Giv din viden videre og skab netværk, vær ikke bange for konkurrence men spil med.</p><p>6 Præstationsfiksering. Pas på med den, se også på læringskulturen og den samlede gruppe.</p><p>7 Innovation er noget ledelsen tager sig af. Nej, det skal være hverdag for os alle.</p><p>Kilde: Lene Tanggaard</p>

»To mennesker kan få en lige god ide og to meget forskellige resultater ud af det. Det handler om, hvordan de forvalter den ide. Får de gjort noget ved den? Tager de det lange seje træk og holder fast? Er de i stand til at gøre projekterne færdige og få gjort opmærksom på dem,« fortsætter hun.

Det er med andre ord mere end fast fuldtidsarbejde at skabe sig en succes - også med en god ide i bagagen.

Lige nu skriver professoren på sin næste bog, der kort og godt skal hedde: Lær.

Gå i gang - hver dag

Vi kan allerede nu afsløre, at hovedpointen bliver, at vi altså ikke længere skal løbe rundt og lede efter den lyse ide. Eller prøve at finde folk med flair for at udtænke det ultimative nye. Det kan vi nemlig stort set alle sammen. Vi kan lære det.

»Kreativitet er meget mere 'business as usual', end vi tror. Man skal arbejde i dybden med et fag. Når man kender det, kan man se, hvor der mangler udvikling og fornyelse. Hvad kan jeg tilføre og gøre bedre? Det giver en kvalificeret ideudvikling,« mener Lene Tanggaard.

Idemagere, der gerne vil udvikle noget nyt i en branche, de ikke kender, skal sætte sig grundigt ind i den, før de er i stand til at udføre deres ide. Ellers kan de risikerer at opfinde den dybe tallerken en gang til. Derfor kvalificerer det lange seje træk og den dybe faglighed en ideudvikling.

»Den der med: Jeg vil gerne være forfatter, jeg har bare ikke gjort noget ved det endnu, holder ikke. Man skal ville det, man arbejder med. Fordybe sig i det. Ikke springe fra idé til idé, selvom det giver en dejlig følelse af at være i flow. En god idé er først god, når den er bearbejdet, revideret og velfungerende i en produktion eller organsisation,« forklarer eksperten i kreativitet og læring.

Hun fortæller om en række nye musikelever, der bliver spurgt, hvor lang tid de vil spille. Dem der svarer resten af livet, kommer meget hurtigt op på et markant højere niveau end dem, der siger resten af sæsonen.

Holdånd er afgørende

»Vi har i vores samfund masser af fokus på præstation og talenter. Se for eksempel alle talentkonkurrencerne på TV og hvordan folkeskoleelever hele tiden skal testes og score gode resultater i pisaundersøgelserne. I virkeligheden bør vi have fokus på læring, for det er omdrejningspunktet. Ikke bare i skolerne, men i høj grad også på arbejdsmarkedet,« forklarer Lene Tanggaard, der opfordrer til at tænke i mennesker i stedet for talenter.

Hun synes, at verden er på vej ud over en kant, fordi vi i disse år udfaser de humanistiske og kreative fag og har fokus på det, der kan måles.

»Måske skal vi genindføre flidspræmier og være bedre til at måle på, hvornår fællesskabet rykker i stedet for kun at give præmier til vinderne. Hvis alle bare fokuserer på sig selv og sine egne sejre, taber vi noget af fællesskabet, og så bliver vi alle sammen lidt dummere,« mener Lene Tanggaard.

Professoren påpeger, at arbejdsmarkedet i de kommende år vil efterspørge evner til at samarbejde, udvise empati, være kreativ og innovativ. Netop fordi en årrække med fokus på individet har gjort det tydeligt, at godt samarbejde og holdånd er absolut afgørende for virksomhederne.

Medarbejdere skal lære nyt

Hun har i arbejdet med den nye bog studeret blandt andet Kvadrat i Ebeltoft, Ikea og Grundfos. De er optaget af at gøre medarbejderne så kreative som muligt. Så firmaerne kan blive ved med at være på forkant.

Grundfos arbejder meget med til stadighed at vedblive med at være opfindsomme og innovative. Situationen i den pumpeproducerende virksomhed er efterhånden, at udviklerne hver især har ansvaret for en lille del af det avancerede udstyr. Og at mange af dem i dag har en ph.d. inden for deres eget afgrænsede område. Men at de sjældent oplever pumperne i funktion hos kunderne. I gamle dage var udviklerne typisk håndværkere eller ingeniører, der selv installerede pumperne, men i dag er alt så specialiseret. Derfor er håndværkernes og udviklernes samarbejde blevet meget vigtigt.

Sammen med forskningsassistent Tue Juelsbo har Lene Tanggaard lavet et forskningsprojekt på Grundfos finansieret af Poul Due Jensen Fonden. Projektet har gjort både Grundfos og professoren klogere på, hvordan danske industribaserede virksomheder kan blive ved med at udvikle sig.

»Erhvervslivet kan helt klart blive bedre til at spille hinanden gode. Det er afgørende at kunne samarbejde, det gælder ikke om at være mere genial end de andre, men om at være et sted, hvor der er nogle at spille op ad og lære af,« siger professoren.

»En god leder skal ikke være interessant i sig selv, men interesseret i sine medarbejdere. Lederne skal være lydhøre overfor egen organisation og medarbejdernes gode ideer. Hele Ikeas hent-det-selv-på-lageret-system er udviklet af medarbejderne, der ikke kunne nå at hente varerne til kunderne,« forklarer Lene Tanggaard, der også har besøgt møbelstofproducenten Kvadrat i Ebeltoft.

Innovation hver dag

Virksomheden har haft en fremgang på 800 procent gennem kriseårene og mener, at det blandt andet skyldes fokus på medarbejdernes udvikling.

»Kvadrat arbejder systematisk med læringskultur. Sælgerne får foredrag om kunst, kultur og design, så de blive gode til at tale med kunderne. Og de baserer deres læringskultur på, at alle medarbejdere i alle aldre kan udvikle sig. Man kan opdage et nyt talent hos en 60-årig, der har været på stedet i en årrække,« siger Lene Tanggaard.

Hun forklarer, at det er vigtigt at afsætte ressourcer til udvikling hele tiden, især når det går godt. Professoren kan for eksempel se, at de forskningsmiljøer, der klarer sig bedst, er dem, der giver plads til at udvikle medarbejderne. At give rum til at forsøge, at fejle og at prøve igen.

»Danske virksomheder er i dag meget produktive. Men hvis man ikke investere 20 procent på det nye, hvor man risikere sine penge, kan det blive svært at fastholde sin position. Det kræver, at vi tør lære noget nyt,« siger hun.

Den økonomiske direktør for Facebook, Sheryl Sandberg, er også fortaler for, at gode ledere skal have mod til at lære noget nyt og lade medarbejderne forny sig. Også selv om det tager tid.

Genindfør mesterlære

Det bringer os frem til endnu en vigtig pointe fra Lene Tanggaard:

»Mesterlære er en fantastisk måde at opnå dygtige medarbejdere på. Den harmonerer ikke med vores tempo, for vi er præget af skynd-dig-videre. Vi er dårlige til at fordybe os, vi tror, de andre overhaler imens. Men hvis vi ikke investerer tiden, kan vi rent faktisk blive overhalet af nogen, der fordyber sig og bliver dygtigere. Det udpegede talent kan blive overhalet af slideren,« påpeger hun.

Vi kan hurtigt gøre folk produktive ved at springe mesterlæren over, men de kommer til at mangle noget.

»På speciallægeuddannelsen har man konstateret, at mesterlæreren er ufattelig effektiv. Det vil tage mange år for den enkelte at samle den erfaring, som den trænede speciallæge har og kan give videre. Man skal observere de erfarne, gentage, imitere, identificere og eksperimentere. Man skal prøve noget nyt og lære at ideudvikle.«

Og så er vi tilbage ved begyndelsen på denne artikel:

Alle kan lære at være kreative. Det er i virkeligheden mere en udvikling af gamle rutiner end en himmelråbende god ide udviklet i en særlig talentfuld hjerne.