Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Tid til at sige farvel

I dag bliver John Stampe begravet fra Åbyhøj kirke - Kisten bæres ud af den nærmest familie og blomster ligges på
Foto: Brian Rasmussen/Scanpix Denmark

Tid til at sige farvel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Torsdag middag tog familie og venner en gribende afsked med John Stampe i Åbyhøj kirke, som var fyldt til randen.

Allerede halvanden time inden John Stampes bisættelse fra Åbyhøj Kirke strømmede familie, venner og tidligere klubkammerater til den smukke hvide kirke ud mod Silkeborgvej.

Menneskestrømmen blev ved, indtil den lille kirke var fyldt til bristepunktet med sørgende, der ville sige et sidste farvel til John Stampe, som søndag tabte kampen mod kræft efter et kort sygdomsforløb.

Mens kirkeklokkerne slog de indledende slag var der tyst i den blomsterfyldte kirke, hvor den hvide kiste midt i blomsterhavet var pyntet smukt i blåt og hvidt.

»Det virker både urimeligt og ufatteligt, at John er revet bort efter et kort og brutalt sygdomsforløb. Livet er tragisk, men ikke en tragedie, for samtidig skal man huske på det samvær, det venskab og den rigdom, der har fyldt tilværelsen, og som overtrumfer alt andet. John selv gav udtryk for at været et privilegeret menneske, og han var meget taknemlig for tilværelsen. Han var et fint og storsindet menneske, som aldrig var selvhøjtidelig. Han havde et klart blik for mennesker og mødte andre i øjenhøjde. John var - undskyld udtrykket - en rigtig drengerøv,« sagde Knud Moos og formåede også at få smilet frem på de flestes læber:

»John var kontant og direkte men på en godmodig måde. Han var altid i godt humør og havde et smittende glimt i øjet. Havde man vanskeligheder og kom til John, var svaret altid: Det ordner vi - det skal vi nok finde ud af. Der var kun én ting, han havde noget imod, det som han kaldte »stikkelsbærmood.« Det var, når folk klynkede og gav op - det kunne han ikke klare. Jeg har haft mange fornøjelige diskussioner med John - om for eksempel rimeligheden af beskatning af friværdi - herunder Johns egen friværdi, eller ukrudtsbekæmpelse i haven og glæden ved faderens store græsslåmaskine,« fortalte Knud Moos.