Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Voxpop: Har unge, der uddanner sig uden om systemet, en chance i erhvervslivet?

Den meste udbredte måde at "hackschoole" på er via onlinekurser på universiteter. Nogle vælger dog også mere uautoriserede kurser og tutorials på YouTube eller i onlinefællesskaber.

Voxpop: Har unge, der uddanner sig uden om systemet, en chance i erhvervslivet?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere og flere unge vælger en alternativ form for uddannelse. For nylig er begrebet hackschooling opstået, der betyder, at man uddanner sig selv ved hjælp af internettet, bøger og kurser, man selv vælger. Men har disse alternativt uddannede en reel chance i erhvervslivet? Århus Stiftstidende har spurgt tre forskellige eksperter.

Konsulent i rekrutteringsfirmaet HR Navigator, Hans Erik Fischer

Det er forskelligt, hvad virksomhederne går efter. I et job som ingeniør, er det afgørende med papirer og verificering. Der skal man igennem det traditionelle uddannelsessystem. Men der er muligheder for dem, der uddanner sig en anden vej. For eksempel er der en stor jobtitel i dag, i form af projektlederstillingen. Et sådant job er der mange uddannelser, der kan danne baggrund for. Det kan lige så godt være den ene som den anden.

Tidligere var kaospiloterne ikke så accepterede, som de er i dag. På den måde sker der en udvikling. Mange bliver også uddannede til noget, de ikke arbejder med, og bruger blot uddannelsen som grundlag. Derfor er det ikke urealistisk, at man kan finde sig et job med en individuelt bygget uddannelse, det kommer blot an på hvilket.

UngeEvent 17: Klimaet er vigtigt

Vicedirektør på Aarhus Universitet, Kristian Thorn

Det, man får i en traditionel uddannelse, er et sammenhængende forløb med grundlæggende færdigheder og så bygger man kompetencer ovenpå dem. Aarhus Universitet sørger for, at indholdet af uddannelserne løbende bliver opdateret i forhold til den seneste forskning og samfundets behov for kompetencer. Derfor er det et stort krav at stille det enkelte individ, at skulle have det samme overblik til at sammensætte et uddannelsesforløb.

Nogle vil måske kunne overskue opgaven og lykkes med det, men som et generelt samfundsfænomen, så har den løst sammensatte uddannelsesmodel sine begrænsninger. Det er hensigtsmæssigt at arbejde med generelle forløb, selvfølgelig med plads til personlige toninger blandt andet gennem valgfag.

Fordi kompetencebehov på arbejdsmarkedet er i konstant forandring, kommer mange sandsynligvis til at supplere efter endt uddannelse, men også i den forbindelse er det en fordel at stå på et fundament.

MJMNORMAL - Kristian Thorn, International chef på AAU.

Forsker i kreativitet og læring, Lene Tanggaard

Hvis en uddannelse bliver det eneste, der duer, så er der nogle, der vil hacke systemet. Vi putter de fleste mennesker ind i systemet i lang tid i dag, så vi vil se nogle, der bryder ud af systemet og er kreative.

Og jeg er da også sikker på, at dem, der har mange ressourcer, kan gøre det. Dem, der har netværk, økonomiske ressourcer, personlige ressourcer, eller hvad det måtte være. Men der er også nogle, for hvem der er en stor risiko i det, fordi uddannelse i dag er adgangsbillet til så meget. Så man skal vide, hvad man gør, før man springer ud i det.

Det er dog slet ikke urealistisk at få et job, selvom man ikke tager en traditionel uddannelse. Christian Stadil og jeg skrev for nogle år siden bogen 'I bad med Picasso', hvor vi interviewede en række personer, som er lykkedes inden for forskellige fag, men som har haft svært ved at passe ind i det ordinære system. De er eksempler på, at det kan lade sig gøre, men de er også mennesker i gunstige omstændigheder med støtte, omveje eller genveje.