AARHUS

Universitetet i Aarhus vokser og vokser.

Samtidig styrkes det faglige indhold med nye forskningscentre, der på længere sigt skal give verden svar på spørgsmål, vi slet ikke havde forestillet os.

Det var et par af de emner, universitetets rektor Lauritz B. Holm-Nielsen og formanden Michael Christiansen var inde på i deres taler ved årsfesten fredag.

Universitetet fyldte 83 år.

Velfungerende centre

»Vi skal skabe et universitet, der forener dyb faglig indsigt med omverdenens interesser,« sagde rektor..

For at sætte skub i udviklingen opretter universitetet seks til ti forskningscentre, der skal sprænge rammerne og finde svar på nogle af de spørgsmål, vi enten ikke kender eller indtil nu ikke har turdet stille.

»Vi har allerede i dag velfungerende modeller for sådanne centre - iNANO-centeret og MINDlab,« sagde ­Lauritz B. Holm-Nielsen.

De nye centre vil beskæftige sig med så forskellige emner som fødevarer, ernæring, globale forandringer, gen-teknologi, sundhedsøkonomi og klimaændringer.

De skal hver ledes af en fremragende forsker.

Centrene vil få betydelige frihedsgrader og skal kunne sammenlignes med det bedste, der kendes, mener rektor.

Ambitionen er at skabe fællesskaber for danske og internationale forskere, hvor der findes nye svar på spørgsmål, vi slet ikke havde forestillet os.

Om universitetets størrelse sagde Lauritz B. Holm-Nielsen:

»Nogle vil mene, at vi er ved at være nok på universitetet. 12.-13.000 personer har forladt os efter endt uddannelse, og op mod 15.000 personer begynder deres studium. Tænk på denne gigantiske mobilitet af hjerner ind og ud af universitetet.«

Samfund i samfundet

Med over 38.000 studerende, flere end 11.000 medarbejdere og et budget på næsten 6 milliarder kroner er Aarhus Universitet et samfund i samfundet.

»Snart bliver vi lidt flere, når fusionen med Ingeniørhøjskolen i Århus falder helt på plads. Ikke flere bare for at blive flere, men fordi de 2.600 ingeniørstuderende, vores nye kolleger og den viden, IHA besidder, er en naturlig del af et moderne universitet,« sagde rektor.

Formanden for bestyrelsen, Michael Christiansen, talte om samme emne.

»Vi bliver formentlig det universitet i Danmark, der optager flest studerende,« sagde Michael Christiansen.

Universitetets mål er at række ud til hele samfundet og udveksle viden med det, mener han.

»Ansvaret består ikke blot i at bidrage til økonomisk vækst, men også til befolkningens oplysning og demokratiske dannelse. Vi er til for samfundets skyld. Universitetet må ikke gøre sig til slave af et vækst-dogme, men må heller ikke lukke sig inde i et selvtilstrækkelighedens Tornerose-slot. De lande, der investerer i forskning og udvikling, vil på sigt klare sig bedst,« sagde Christiansen.