Århusianere kan få post bragt til døren

I Aarhus kan alle borgere øjensynligt fortsat få bragt posten til døren for eksempel på fjerde sal.

Rådmand for Sundhed og Omsorg, Dorthe Laustsen (SF), skal derfor nu svare på, hvorfor alle borgere får dispensation til, at postbudet afleverer forsendelser i brevsprækken i fordøren i stedet for i postkasse ved skel eller i opgang. Det er de konservative i byrådet, der via en såkaldt »10 dages-forespørgsel« vil dykke ned i spørgsmålet om de dispensationer, der gives i Aarhus.

Dorthe Laustsen meldte 4. november ud, at Aarhus Kommune ikke stiller spørgsmål til ansøgninger om at få dispensation fra de nye postkasseregler for husejere. Loven træder i kraft fra nytår og betyder ellers, at alle breve ikke kommer længere end til postkasse i skel eller stueniveau i etageejendomme.

Men i Aarhus kan alle borgere altså få lov til at omgås reglen, hvis man søger om det. Dorthe Laustsen har tidligere i Århus Stiftstidende udtalt, at hun synes, loven er urimelig, fordi PostDanmark dermed har flyttet en økonomisk byrde med at administrere dispensationer, der er tiltænkt ældre og gangbesværede, til kommunen.

Vejledningen til postloven foreskriver muligheder for dispensation: »Uanset din boligform (lejlighed, villa, fritidsbolig, etc.) kan du få dispensation for de nye postkasseregler. Det kan du, hvis du af fysiske eller psykiske årsager er ude af stand til at hente dine forsendelser i postkassen.«

Spørgsmålene, de konservative ønsker svar på, lyder:

1. Hvilke omkostninger indebærer det for sundhed og omsorg, at man nu her skal visitere til dispensation fra lovgivningen?

2. Hvordan og hvorfra er sundhed og omsorg blevet kompenseret for varetagelsen af visitationen til denne nye opgave?

3. Hvilke omkostninger indebærer det for postvæsnet, at Aarhus Kommunes sundhed og omsorg ukritisk visiterer alle, der ansøger om at få dispensation fra reglerne om, at postkassen skal være opstillet ved vejen?

4. Skal kommunen betale for den service, som postvæsnet skal yde til de, der har fået kompensation fra lovgivningen?

5. Hvilken magistrat i kommunen betaler denne udgift?

6. Hvordan harmonerer den ukritiske vistation med, at beslutningen beror på en individuel psykisk og fysisk vurdering?