Jeg er ikke i tvivl: Hvis Sepp Piontek havde været på Vestereng ved siden af Skejby Sygehus fredag aften, ville han have brugt ordet »weltklasse« til at betegne, hvad han havde oplevet.
Hvad Stig Tøfting, Richard Ragnvald, Lis & Per og de mange andre kendisser, som overværede Cirkus Arenas Jyllands-premiere, vil bruge af ord, fik jeg dem ikke spurgt om. Men som oprindelig nordslesviger kan jeg ikke komme på et mere præcis betegnelse end: Weltklasse!
Desværre var der mere end halvtomt under teltdugen, men det hindrede ikke artisterne i at modtage det ene øredøvende bifald efter det andet for deres præstationer, og de tilskuere, der burde have siddet på de tomme stole, gik glip af en stor cirkus-oplevelse. Bedømt af en cirkusanmelder gennem mere end 15 år. Det er en forestilling, som cirkusdirektør Benny Berdino får svært ved at overgå i de kommende år. Helstøbt med et overflødigshorn af flotte artisterier.
Vel var der fredag aften en del kiks, men det må der nødvendigvis være plads til, når de artistiske numre har en sværhedsgrad, som Cirkus Arena byder på i år.
Se, det er akrobater
Den kinesiske trup Puyang sørger for en festlig åbning af forestillingen. Jeg noterede på min blok: »Se, det er akrobater!«, og det kunne jeg med lige så stor ret have skrevet de to andre gange de ni kinesiske mænd betog tilskuerne med deres artisterier. De skal ses, ikke beskrives.
Blandt de helt store artisterier må også tælles franskmanden Marc Gielys enestående trial/balance-cykelnummer, hvor han blandt andet med cyklen springer på kryds og tværs henover klovnen Bonbon, mens han ligger udstrakt midt i manegen.
Jeg vil også fremhæve Jonatas og Alines tücher-nummer. Som Tarzan og Jane svinger de sig i lianerne, alias tücher. Ikke for selve de artistiske færdigheder, som ikke adskiller sig væsentligt fra andre i denne kategori, men derimod for den flotte scenografi: Parret udklædt som Tarzan og Jane omgivet af ni artister i gorilla-kostume og senere hentet af en elefant. Det er med til at holde opmærksomheden fanget hos selv de yngste tilskuere, der ellers ofte hurtigt kan opfatte et tücher-nummer som umådelig kedelig.
Ungdoms-roser
Mere traditionelt er gensynet med knivkaster-ægteparret Los Alamos. Men derfor ikke mindre spektakulært. Alamos er kendt som verdens hurtigste knivkaster, men han har heller ikke sit talent fra fremmede. Han tilhører knivkasterfamilien Brumbach, og hans far blev verdensberømt for at udføre sine tricks med største præcision, selv da han næsten havde mistet synet. Det forsøger sønnen nu at gøre efter - med en hætte over hovedet.
Cirkus Arena byder ligeledes i år på en på mere end en måde blændende tempojonglør. Karl Ramwell kaldes også »Spejlmanden«, hvilket skyldes hans tøj, der er udstyret med spejle på brystet. Men det er ikke kun dem, der i glimt blænder tilskuerne. Hans måde at håndtere kegler og bolde på må også betegnes som blændende.
Jeg har tidligere rost 17-årige Merrylu Cassellys håndstands-numre. Den ros bliver ikke gjort til skamme i årets forestilling, selv om hendes nummer fra tv-programmet »Talent 2009« ikke lykkedes ved Jyllands-premieren.
I år bør ungdoms-roserne imidlertid gå til den jævnaldrende Patrick Berdino. Sjældent har jeg nydt en heste-dressur, som den unge Berdino disker op med. Tilmed er der fuldstændig styr over de firbenede - selv når det ser mest kaotisk ud.
Cirkus Arena byder på et gensyn med den danske klovn Bonbon og de spanske musiske klovne Rivelinos, men mest indtryk gør dog den mimiske klovn Barto, der kan sno sig gennem de utroligste ting. Han er endnu en grund til at finde vej til Vestereng ved Skejby Sygehus i den kommende uge. Han skal nemlig også opleves, ikke beskrives.
seneste kommentarer