De bobler af energi og virkelyst, når de fortæller om det forløb, de har været igennem de seneste fire måneder.
Snart kan de skrive bydelsmor på deres visitkort som bevis på, at de er uddannet til at støtte andre mødre.
Halime Kilic er en af de otte. Hun er mor til en søn, der er ingeniør og en datter, der er lærerstuderende. Selv er hun førtidspensionist efter at have været rengøringsassistent og fabriksarbejder i mange år.
Kulturforskelle
Hun ved om nogen, hvordan man finder en vej ud af tilværelsen som isoleret indvandrer til et liv som århusianer. Ikke alene til gavn for forældrene, men også i høj grad til gavn for børnene. Det er her bydelsmødrenes fokus er, og Halime Kilic glæder sig til at komme i gang med at tale med mødrene om sundhed, kost, prævention, børneopdragelse eller nogle af de mange andre ting, hvor kulturforskellene slår igennem.
»Jeg var kun 19 år, da jeg fik børn, og der var ingen, der hjalp mig. Det kan give problemer at blive mor så tidligt, for eksempel omkring uddannelse, som bliver hårdere at gennemføre, når man har børn. Derfor vil jeg gerne hjælpe andre unge mødre,« siger Halime Kilic.
Vigtigt at følge med
Hendes bydelsmor-kollega Filiz Dumlu blev også mor som 19-årig, men gennemførte alligevel en uddannelse som social-og sundhedshjælper og har planer om at videreuddanne sig til social- og sundhedsassistent.
»Jeg vil gerne vise mødrene, at det kan lade sig gøre at få både uddannelse og arbejde, selv om man er mor. Hvis man vil, kan man det hele,« siger Filiz Dumlu, der har gennemført undervisningen til bydelsmor, selv om hun har fuldtidsarbejde. Nu står hun klar til at tage hånd om mødrene i Viby-området.
»Jeg interesserer mig meget for børnenes vilkår. Det vigtigt, at man hele tiden følger med i, hvordan det går dem i børnehave og skoler, og at man deltager i forældresamarbejdet,« mener Filiz Dumlu.
Ud blandt andre
Både hun og Halime Kilic stammer fra Tyrkiet, og når de som bydelsmødre kommer ud i hjemmene, bestemmer familierne selv, om de vil tale tyrkisk eller dansk.
»Der er mange ting, især omkring følelser, som man bedst kan udtrykke på sit modersmål,« siger Halime Kilic,
Hun håber at kunne hjælpe andre indvandrermødre ud af den isolation, som hun selv har følt indimellem.
»På et tidspunkt glemte jeg helt at tale dansk, fordi jeg ikke mødte nogle danskere der, hvor jeg boede. Jeg var hjemmegående i fem-seks år, og det var jeg meget træt af,« fortæller Halime Kilic, der i dag underviser i smykkefremstilling i Kvindehuset og er frivillig medhjælper på Kofoeds Skole to gange om ugen.
Mere selvværd
»Gennem uddannelsen har jeg fået mere selvværd. Det er rart at vide, at man har en viden, som er noget værd, og som jeg kan give videre til andre,« siger Halime Kilic.
De to kvinder har allerede fået kontakt til familier, der gerne vil have besøg af bydelsmødrene, som ud over deres egne erfaring og den nye viden, medbringer hæfter og brochurer om alle de emner, der optager indvandrermødre i Århus.
seneste kommentarer