Hvis en søfarende kom rejsende fra et fremmed rige og gik i land i Danmark lige netop i dag, søndag, så ville han blive mødt af mennesker klædt ud som spøgelser og spiderman, hamrende løs på ophængte trætønder med køller.
Han ville tro, han var havnet blandt galninge.
Og den er da også lidt gal og vanvittig denne tradition, som vi kalder fastelavn, hvis oprindelse vist er gået i glemmebogen for de fleste.
Det gjaldt om at fylde sig
Skikken har rødder tilbage fra før reformationen (1536), hvor Danmark var katolsk. Som navnet antyder, blev fastelavn brugt til at markere indgangen til en 40 dage lang faste.
Udover at give mulighed for at mæske sig i al den dejlige mad, der snart ville blive forbudt, var fastelavn også en periode, hvor verden blev vendt på hovedet, og hvor de almindelige normer ikke gjaldt - deraf det gale.
Man fastede for at forberede sig åndeligt til påsken og genopstandelsens mirakel, om end det kan være svært at begribe, hvordan en rumlende mave og skrigende tarme har skulle kunnet gøre det lettere for Gud at få ørenlyd.
Faste er ikke desto mindre stadig udbredt blandt troende kristne i dag - om det er et fåtal - i tiden mellem fastelavn og påske. Fasten markerer de 40 dage, Jesus fastede i ørkenen efter sin dåb. Den sydeuropæiske version af fastelavn kaldet »carnevale«, betyder i øvrigt direkte oversat »farvel kød«.
Hvad har katten gjort?
Efter at have skiftet det katolske kors ud med det protestantiske i 1536, gik man bort fra den katolske faste, men man bibeholdt den festlige del af fastelavn som en folkelig skik.
Til gengæld for fasten opstod så traditionen med at slå katten af tønden, og helt frem til slutningen af 1800-tallet stoppede man rent faktisk en levende kat ned i tønden, hvorefter man med stor selvfølgelighed bankede løs på den til bunden gik ud. For det meste fik den da temmelig tummelumske kat lov at løbe sin vej, men især i de tidligere år blev den ofte slået ihjel. Katten blev anset for at være et i bedste fald et mistænkeligt dyr, og sorte katte har tilmed været forbundet med djævlen. Når man således gav dem én over nakken, var det et forsøg på at fordrive det onde.
seneste kommentarer