Ding dong. »Hej, goddag - kom indenfor.«
Dørklokken kimer lystigt, og gæsterne er mere end velkomne på 7. sal i nr. 76 på Gudrunsvej i Gellerupparken onsdag eftermiddag.
»Kære naboer onsdag 1. februar er det henholdsvis 40 og 25 år siden, at Lillian og Helle flyttede ind på 7. sal i Gudrunsvej 76. Vi vil gerne invitere alle vores naboer og underboer på kakao og fastelavnsboller,« lød invitationen fra beboerne i »Den 7. Himmel.«
Sådan har de to kvinder døbt deres hjem fordi udsigten derfra er så smuk og vidtstrakt at man kan se helt til Himmelbjerget.
»Solnedgangen både forår og efterår er så smuk. Solen rammer lige ned i Engsøen, som bliver blodrød. Det er sådan noget, jeg bare kan stå og flippe fuldstændig ud over,« siger Lillian Henriksen, mens hun viser rundt i sin 103 kvm store treværelses lejlighed.
Det er 40 år siden den 65-årige kvinde flyttede ind, og der har aldrig boet andre end Lillian i lejligheden. Oprindeligt kom hun fra Poul Martin Müllersvej og flyttede ind på Bentesvej med sine to små børn. Det var ren svir at flytte ind i lejligheden med plads til vaskemaskine, husker hun.
Kommer hinanden ved
Der er sket mangt og meget siden hun flyttede ind i Gellerupparken og det sidste nye kommunale tiltag med en helhedsplan, der skal bringe området ud af sin ghettostatus, giver hun ikke meget for.
»Her var ikke andet end bare marker da jeg flyttede ind den 1. februar i 1972. Her er sket meget i de år, jeg har boet her, og der er blevet gjort meget, uden det har virket. Jeg tror heller ikke på, at det her gør det anderledes, for her er 85 procent indvandrere, og de får lov at blive. Jeg er ikke vild med omgivelserne, men heroppe har jeg det for mig selv. Sommetider er jeg næsten flov over at komme ned, fordi der er så meget rod og svineri,« konstaterer hun.
Sammen har de to naboer mange oplevelser og går ind og ud ad døren hos hinanden, passer katte og Helles mor, som er dement og bor sammen med sin datter. Man tager sig af hinanden i opgangen og flere af beboerne er vokset op her.
seneste kommentarer