Noget er gået helt galt i Aarhus Kommunes forventning til, hvad den kan tjene ved at udstykke arealet ved godsbanegården til boliger og erhverv.
I et notat til byrådet fremgår det, at kommunen må forvente at tjene 180 millioner kroner mindre, end der oprindeligt var ventet ved salg til en ny bydel bag godsbanegården.
Dermed risikerer borgerne en ny sparerunde.
Mindreindtægten baserer sig på en helt frisk vurdering fra en ejendomsmægler lavet i januar 2012, hvor mægleren har vurderet, hvad arealet forventes at kunne sælges til per kvadratmeter.
Krisen rammer grundprisen
Den gigantiske mindreindtægt skyldes først og fremmest, at krisen på boligmarkedet har skudt grundpriserne i bund. Aarhus Kommune købte det 43.000 kvadratmeter store areal med godsbanegården og hallerne af DSB i 2007. På det tidspunkt toppede ejendomspriserne, og kommunen vurderede, at man kunne få 7000 kr. per kvadratmeter byggeret for grundene, når de en dag skulle sælges.
I dag er prisen nok nærmere det halve.
Men hvad er den nærmere begrundelse for, at tabet er så stort?
»Den væsentligste grund er, at markedet for grunde er helt anderledes i dag, men derudover har kulturproduktionscentret valgt at disponere over et så stort areal, at den resterende byggeret er mindre og måske vanskeligere at udnytte,« forklarer Bente Lykke Sørensen, der 1. januar 2012 blev chef for udvikling af kommunens arealer.
Ifølge hende kan man vælge to strategier nu:
»Enten kan man vælge den passive holdning at lægge godsbanearealet på hylden til bedre tider. Eller også kan man se på de ændrede forudsætninger med henblik på at udvikle arealet til det marked, der er i dag. Min vurdering er, at hele området fortjener en sammenhængende bydel,« siger Bente Lykke Sørensen.
Den mægler, der har vurderet godsbanearealet, anbefaler også kommunen at sætte gang i lokalplanlægning og salg snarest muligt for at mindske konkurrencen fra andre områder som Ceres-grunden, det sydlige godsbaneareal og Amtssygehusgrunden.
seneste kommentarer