Brabrand

Projektet startede i januar sidste år, og de unge flyttede ind i september. Der er plads til seks beboere, og der bor lige nu fire unge i alderen 20 til 24 år. De skal selv være med til at lave mad, gøre rent og købe ind. Samtidig har de alle et arbejde at passe, så opholdet på Jobkollegiet er en træning i at få en hverdag til at hænge sammen.

Denne eftermiddag er tre af husets beboere kommet hjem. De sidder i opholdsstuen og slapper af. Pia Kock Simonsen har tændt for fjernsynet og ser yndlings serien »De Unge Mødre«. Hun er 24 år og arbejder i en café med brugsskunst i Åbyhøj. Her er hun hver søndag, mens hun gør et forløb færdig på en idrætsdaghøjskole.

Pia Kock Simonsen fandt selv Jobkollegiet, efter at have læst om det i avisen.

»Jeg sagde til min far, at det er stedet. Det er et lille sted, og det kan jeg godt lide,« siger Pia Kock Simonsen.

22-årige Maja Jensen er efter en jobtræningsperiode blevet ansat i job med løntilskud, det der før hed skånejob, i MidtVask på Skejby Sygehus. Her piller hun hægterne af sengeforhængene, inden de bliver vasket og ordner andet vasketøj. En gang om ugen vasker hun vugger til fødegangen.

»Det er det, jeg bedst kan lide. Det er sjovt og hyggeligt at lave,« siger hun og smiler stolt.

Anders Lyck arbejder i kantinen på Diakonhøjskolen, hvor han blandt andet ordner vasketøj.

»Jeg er glad for at være der, men det er hårdt arbejde ind imellem,« siger 22-årige Anders Lyck, der godt kunne tænke sig, at der blev holdt en singlefest i huset.

Det stiller visse krav til de unge komme på Jobkollegiet. De skal være ret selvkørende, for eksempel er der ikke personale i huset døgnet rundt.

De unge skal selv stå op og gøre sig klar til at komme på arbejde.

»Hele arbejdskulturen med at stå op og nå en bus til tiden, kan være svært for nogen,« forklarer Henni Richter, afdelingsleder.

Hver ung bliver vurderet individuelt, for at man kan se, hvad der passer til dem, og hvad de kan klare.

Henni Richter har et tæt samarbejde med arbejdspladserne, og det er en del at opskriften på Jobkollegiets succes.

»Opbakning og opfølgning er alfa-omega. Det gælder begge veje, både i forhold til arbejdspladse og den unge. Ellers skal der ikke så meget til før, det mislykkes. I stedet for at det koster jobbet for den unge, så bliver problemet løst, men kontakten gør, at det langt hen ad vejen lykkes,« iger Henni Richter.

Arbejdspladsen er mentorstøttet, så de får dækket den tid ind, som der går fra til at vejlede den unge.

»Det er vigtigt, at arbejdspladsen vil det og er interesseret i det, og at kemien er god, for at det kan lykkes,« siger Henni Richter.

Hun håber, at flere af de unge på længere sigt kan komme i skånejob, det der i dag hedder job med løntilskud på deres arbejdsplads.